Eva Rydahl er jordemoder, ph.d., forsker og lektor på Jordemoderuddannelsen i København.
Eva har forsket i indgrebsfrekvens på fødende i Danmark og følger udviklingen i spontant indsættende fødsel uden interventioner.
I Tidsskrift for jordemødre nr. 3/24 i debatindlægget ’Elefanten i rummet’ (1) blev spørgsmålet stillet, om vi i Danmark har problemer med en ”normal fødselsideologi”. Forfatterne ser en tendens til, at vi som jordemødre kommer til ensidigt at forsvare kvinders ret til at fravælge behandling og indgreb, mens andre kvinder føler sig svigtet, fordi de ikke fik indgreb undervejs. Indlægget i tidsskriftet handler om forholdene i en dansk kontekst, men refererer til situationen i England og bruger engelske citater som “Midwives blissfully ignoring all the harm caused by their birth ideology. I’m not sure whether I want to cry, swear, or vomit” samt ”Listen to mums, not ideology”.
Det er vigtigt, at vi som jordemødre reflekterer over, om vi gør det rigtige. Der kan i alle afskygninger af faget være jordemødre, der mere eller mindre bevidst får ”nudget” kvinder til behandlinger, man som fagperson er komfortabel ved eller tror, gavner den fødende. Eller får de fødende til at acceptere at blive behandlet efter standardiserede guidelines, der ikke baserer sig på individuelle vurderinger.
Men det undrer og ærgrer mig, at situationen i England skal drages ind i en dansk kontekst. Og hvorfor Normal Labor Normal Birth konferencen, der med stor succes blev afholdt i Danmark i 2022 og i England i 2023, kan og skal bruges som dokumentation for niveauet i vores lokale danske debat.
Hvad skete der på fødselskonferencen?
Sidste år (2023) deltog jeg i den årlige Normal Labor Normal Childbirth Research Conference (NLNB) i England. For første gang i mit liv, har det at tage på en fødselskonference krævet politibeskyttelse. Grundet en aggressiv engelsk ’cancel culture’, som har ramt konferencens navn ’Normal Birth’ frygtede man, at vrede aktivister skulle troppe op med bannere og billeder af deres afdøde børn. Af denne grund følte man sig nødsaget til at fjerne ordet ’normal’ og et par key-note speakers følte sig så personligt truede, at de ikke turde komme. Vi blev som deltagere advaret om, at hvis vi postede på vores sociale medier fra konferencen, kunne vi risikere at blive identificeret og kontaktet af aktivisterne. Behøver jeg at sige, at det var stærkt ubehageligt?
Konferencen, der har deltagelse af mange nationaliteter og faggrupper og som rummer et bredt spektrum af obstetriske problemstillinger, forløb heldigvis fredeligt.
Årsagen til denne tumultariske optakt til konferencen skal findes i England, hvor den engelske presse nu i flere år har udstillet jordemødre som sekteriske i deres stræben efter at holde fødsler normale. I 2015 udkom en evaluering fra et engelsk fødested ’Furness General Hospital’, der havde haft en række mødre- og børnedødsfald (2004-2013) (2).
Rapporten afdækkede en farlig kombination af manglende kliniske kompetencer hos personalet, ekstremt dårligt samarbejde faggrupper imellem, dårlige vurderinger af risici, dårlig planlægning, nogle jordemødre, der fastholdt, at fødslen var normal ud over det acceptable, og manglende evalueringer af alvorlige forløb, hvorfor fejlene aldrig blev rettet.
Pressen har efterfølgende fået fremmanet et billede af, at jordemødre har en kultagtig tilgang til normale fødsler, en ’normal birth-ideology’, som kan koste kvinder og børn livet. En mindre og meget medieaktiv gruppe af forældre har været stærke i retorikken. Mange engelske jordemødre har følt sig ’smidt under bussen’ og udsat for en heksejagt (3).
I England stiger interventionsraterne, hvorfor der ikke er basis for at tale om en udbredt ’normal birth’-ideologi, der skulle være (for) tilbageholdende med indgreb.
Konferencen endte med et stort delegeretmøde, hvor vi diskuterede, om vi skulle ’cancel’ ordet ’normal’ fra konferencenavnet for at undgå lignende situationer. NGO-kvindegrupper og delegerede fra lav-indkomstlande frarådede på det kraftigste, at vi akademiserede konferencenavnet med ex. ’physiological labor, da det ikke ville blive forstået. En norsk delegeret gjorde opmærksom på, at problemet var af britisk karakter, og at der ikke var nogen generel negativ konnotation ved ’normal birth’.
Åbenhed for debat om normalitet
Vi skal naturligvis være åbne for at diskutere, hvordan vi imødekommer alle kvinder uanset deres præferencer. Fra min position som forsker, der observerer udvikling over tid, er der dog intet, der tyder på, at kvinder overordnet set ser ud til at presses ud i ’normale’ fødsler. Tværtimod viser statistikken også i Danmark, at færre og færre gennemgår en spontant indsættende fødsel uden interventioner. Den ophidsede engelske debat har skadet jordemoderfaget, et fag, der i forvejen er under pres. Så før vi begynder at mane til kamp imod en normal fødsels-ideologi blandt danske jordemødre, vil jeg opfordre til at starte med at undersøge, om vi har eller bevæger os i retning af at fastholde det ’normale’ ud over det rimelige og hensigtsmæssige og om vi ignorer kvinders ønsker om interventioner? Kort sagt: Om der er en elefant i rummet eller ej.
Referencer:
Eva Rydahl indlæg er en del af stafetten ‘Hvordan holder vi den normale fødsel normal?’
August 2024