Ny folder om alle de steder jordemødre arbejder

En ny folder om jordemødres brede kompetencer er nu klar og bliver præsenteret på et site på www.jordemoderforeningen.dk sammen med fakta om jordemoderuddannelsen og jordemødres brede kompetencer.

Billede af pjecen Jordemødre til tiden

Folderen findes både i en trykt fysisk form og digitalt og kan bruges, når man søger ansættelse for eksempel i lægepraksis, i en kommune eller et helt andet sted.

Ved siden af folderen har vi fremstillet cases, hvor jordemødre beskriver deres karrierevej mod en stilling i det brede felt.

Du findere folder og cases her

Lige nu har vi beskrivelser af jordemoder ansat i lægepraksis, i ungdomsmodtagelse og i et spædbarnsteam i en kommune.

Men vi producerer løbende nye cases med jordemødre i andre funktioner.

Meningen er, at man kombinerer folderen med den/de cases, som er relevante for fx en ansøgning.

Målet med det nye materiale er:

  • At fortælle omverden (arbejdsgivere) at jordemødre er uddannet til meget andet end at tage imod børn
  • At være med til at ruste de jordemødre, der søger ud i nye funktioner og på områder, hvor arbejdsgiverne måske ikke umiddelbart tænker på jordemødre som kandidater til en stilling
  • At vise bredden af de mange funktioner som jordemødre allerede varetager og dermed inspirere andre jordemødre i deres karrierevej.

Med det nye materiale vil Jordemoderforeningen centralt og i kredsene intensivere arbejdet for at åbne muligheder for jordemødre – også uden for det traditionelle ansættelsesområde i regionerne.

Du finder den digitale version i linket herunder. Hvis du vil have tilsendt folderen og en eller flere af casene, så skriv til sek@jordemoderforeningen.dk.