Klokken er 13, og der er 30 grader i skyggen uden for sundhedscentret CISAM i Recife, hvor 300 børn hver måned kommer til verden.
Omkring 15 gravide kvinder er mødt frem for at blive ultralydscannet og få bedømt, om det foster, som de bærer, er sundt og rask.
– Vi er vist alle bange for at få et barn med mikrocefali, siger Kezia Gomes, der er i 32. uge og førstegangsfødende. Hun har været scannet fem gange, siden hun var 13 uger henne, og alt ser godt ud.
Ved siden af sidder Maria, der er i 20. uge, og Jasmin, der er i 30. uge. Alle tre er de påvirkede af den zika-virus-epidemi, der har hærget mere end et år nu, og som har ramt deres by, Recife, allerhårdest.
370 børn med mikrocefali
Hvor der tidligere på et år kun fødtes 10 til 20 børn med med microcefali i delstaten Pernambuco, er der nu på blot ni måneder blevet født mere end 370. 42 procent af dem i hovedstaden Recife.
Lægerne i Recife begyndte at slå alarm i september 2015, da antallet af misdannede børn steg faretruende.
I november blev det sandsynliggjort, at mødrene under graviditeten var blevet stukket af myg, der var bærere af zika-virus, og at virussen af ukendte årsager var i stand til at trænge ind i hjernen på fosteret. Den teori er siden entydigt blevet bekræftet gennem en række undersøgelser både før og efter fødslen.
De fleste misdannelser er blevet til i de første seks måneder af graviditeten, men kan også opstå i 7. eller 8. måned.
Der er nu født omkring 1.800 børn i Brasilien med microcefali, mere præcist kaldet ’Medfødt Zika Syndrom’. Dertil kommer 3.000 sager, der ikke er færdigbedømt.
I Recife var fødeafdelingerne hårdt ramt igennem ni måneder frem til juni 2016. Da blev der født mellem 15 og 20 børn om ugen med microcefali. Siden er det faldet til mellem ét og to børn om ugen, men der er risiko for et vist opsving i efteråret 2016 svarende til, at myggene er mest aktive fra februar til maj.
Eksperter mener, at virussen er kommet til Brasilien i 2014 fra fransk Polynesien, hvor der var zika-epidemi i 2013-2014. Ifølge forskere ved Imperial College i London brænder et sådant virusangreb ud på to til tre år, fordi der så ikke er flere, der kan smittes. Så kan kvinder roligt blive gravide igen, og derefter vil der tidligst komme en zika-epidemi ti år senere.
Spænding omkring scanningen
Det betyder dog ikke, at krisen er overstået.
– De gravide er stadig meget bange. Det kan vi se, når de får lavet ultralydscanning, fortæller lederen af Sundhedscentret CISAM, Olimpio Moraes.
-Tidligere var scanningen en glædelig begivenhed, nu er det næsten som et torturkammer, mens de venter på resultatet, siger han.
Det er en svær situation for både lægen og den gravide. I Brasilien bruger hospitalsvæsnet ikke jordemødre men læger til at tage sig af de gravide, og de har, siden man har fået fastslået forbindelsen mellem zika-virus og microcefali, indført en fast procedure for håndteringen af de gravide.
Den afgørende prøve på hospitalet foretages, når fosteret er mellem 32 og 35 uger gammelt. Det er væsentligt senere end i fx USA, hvor myndighederne anbefaler, at den foretages omkring 26. uge. Men i Brasilien venter lægerne, til de føler sig mere sikre, og selv da er de forsigtige med at overbringe den triste nyhed:
– Vi siger, at det ikke er sikkert men muligt, at barnet bliver født med microcefali, og så tilbyder vi en ny undersøgelse kort tid efter, siger Olimpio Moraes.
– Det kan jo være, at fosteret ikke har fået næring nok, eller at moderen har haft røde hunde, eller der er noget andet, der har ført til, at hovedet og hele kroppen er for lille.
Sorgfuldt
De gravide beretter ofte, at de under graviditeten har været ramt af noget rødt udslæt og måske også nogle dage med let feber. Det er et ret sikkert tegn på zika- virus, men ikke nødvendigvis et tegn på microcefali. Beregninger fra Fransk Polynesien, der blev ramt for et par år siden, viser, at omkring en ud af hundrede gravide kvinder, der blev smittet med zika, fødte et barn med misdannet hoved.
Men når katastrofen rammer den enkelte familie, er det hårdt:
– Det er en stor sorg for familien at få sådan en baby. De har drømt om det perfekte barn, og den drøm bliver knust på et øjeblik. Et barn med microcefali får brug for en meget intensiv indsats og vil ikke få et uafhængigt liv. Det er rigtig trist, siger Olimpio Moraes.
Alvorlige langtidsproblemer
Han støttes af doktor Maria Angela Rocha, der er chef for afdelingen for pædiatriske infektionssygdomme på Universitetshospitalet Oswaldo Cruz i Recife.
– Et barn med zika-virus syndrom får alvorlige problemer hele sit liv. De vil få problemer med at tale, med at gå og ofte også med at tygge og synke deres mad, fortæller hun.
Angela Rocha har mødt flere hundrede børn med microcefali. 80 procent af dem udvikler epilepsi og mange har problemer med øjne og ører.
– Disse børn skal have megen hjælp døgnet rundt, og moderen må ofte til lægen for at få den rigtige medicin. Barnet skal konstant stimuleres og have fysioterapi for at optræne kroppen og sanserne, vurderer hun og tilføjer, at som børnene vokser til, vokser også opgaven med at pleje dem.
Spørgsmålet om abort
Med udsigten til at få et stærkt handicappet barn opstår tanken om at få en abort. Men det er næsten umuligt:
– I Brasilien er det forbudt at få abort også i sager, hvor fosteret er ramt af en virus eller af sygdomme, der kan skabe misdannelser. Abort er kun tilladt i tilfælde af voldtægt eller ved risiko for, at moderen dør, og normalt kun indtil 20. uge i graviditeten, fortæller Moraes.
Olimpio Moraes er kendt i hele Brasilien, fordi han for nogle år siden gennemførte en abort på en 9-årig pige, der var gravid med tvillinger efter at være blevet voldtaget af sin stedfader. Aborten var ganske vist blevet tilladt af retssystemet, men den katolske kirke var så fortørnet, at han blev ekskommunikeret, altså udvist af kirken.
Kirkens holdning afspejles af en tilsvarende hos de brasilianske kvinder. Således viste en meningsmåling i avisen Folha de Sao Paolo fra marts i år, at 61 procent af kvinderne er modstandere af abort, også når det gælder microcefali.
Samtidig anslår WHO, at der årligt foretages 800.000 ulovlige aborter i Brasilien.
Virkeligheden i slummen
Fremtiden for de ramte børn kompliceres af, at de næsten alle er født i fattige områder uden kommunale tilbud og uden mulighed for aflastning bortset fra støtte fra familien.
– 90 procent af de ramte familier bor i udkanten af storbyen, og de savner de mest grundlæggende ting så som rindende vand og gode kloakker, fortæller doktor Angela Rocha.
– Vandforsyningen kommer og går, og så har folk vandtanke, som ofte er åbne, og skraldet bliver ikke hentet så punktligt som andre steder. Det tiltrækker myg, siger hun.
De farlige myg
At myg kan være farlige er kendt af et hvert barn i Nordøstbrasilien, for myggene har tidligere spredt adskillige andre alvorlige sygdomme.
Der er ingen medicin mod zika, og det vil tage flere år, før en forebyggende vaccine ligger klar. Derfor har myndighederne i Brasilien indledt en kamp mod myggene og gennemført en oplysningskampagne, der fortæller, hvordan man bedst undgår at blive stukket.
– Vi har fået at vide, at vi skal bruge myggebalsam, bruge tøj med lange ærmer og bruge myggenet derhjemme, fortæller kvinderne, som er til ultralydscanning.
Det er noget af en udfordring, når man bor i troperne, og der er da heller ingen af de fremmødte gravide, der bruger lange ærmer.
– Her er så varmt, så det er svært at gå i varmt tøj, siger den gravide Kezia Gomes.
Også myggenettene kniber det med.
– Jeg kan ikke lide at sove under sådan et, indrømmer Maria Costa.
Det værste er overstået
Under besøg på flere hospitaler i Recife er det tydeligt, at den værste panik har lagt sig, efter at zika-virus bølgen toppede i maj, og antallet af børn med microcefali er faldet.
– Der er sket det, at rigtig mange mennesker er blevet immuniseret mod zika, og det er en varig beskyttelse mod at blive smittet igen, siger Olimpio Moraes.
Er det farligt for danske kvinder at rejse til Recife?
– Nej, det er ikke specielt farligt for udenlandske turister. De kommer ikke til at bo i slumkvartererne, men på et godt hotel nær stranden i det pæne Boa Viagem. Der er der fine sanitetsforhold og næsten ingen myg. Men selvfølgelig er det godt at beskytte sig mod myggene, siger doktor Moraes.