Lone Hvidman er overlæge på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital, Skejby, og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis guidelinestyregruppe. Hun fortæller, at man ikke har diskuteret brugen af fysiologisk CTG-tolkning meget i DSOG, men at det man har vendt, har handlet om mangel på evidensbaseret forskning:
– Vi har talt om, at de her masterclasses i fysiologisk CTG bliver afholdt af den meget karismatiske Edwin Chandraharan, som helt sikkert er en dygtig underviser. Metoden tilstræber at gå endnu dybere i forståelsen af fosterfysiologien end det vi hidtil har anvendt. Det er interessant. Men hvem er det egentlig, der blåstempler dem som værende ‘masterclasses’? Og hvor evidensbaseret er den her metode, siger hun og fortsætter:
– Og så mangler jeg personligt svar på et meget konkret spørgsmål: Hvornår er det, vi med brug af fysiologisk CTG skal forløse? Det er der ret præcise retningslinjer for, når man bruger de gældende retningslinjer for CTG tolkning. Men det spørgsmål mangler jeg svar på. Jeg har læst Edwin Chandraharans bog og deltaget i en enkelt dags undervisning, men har ikke fundet et brugbart svar. Jeg synes, at den her metode bliver fremlagt som SANDHEDEN, men det mangler jeg altså at se evidensen for.
Tror på 80 procent
En af dem, der også har været på kursus hos Edwin Chandraharan og er blevet noget mere overbevist om metoden, er Morten Lebech, specialeansvarlig overlæge på OUH Svendborg Sygehus:
– Jeg hørte Edwin Chandraharan og syntes, at det var enormt spændende, men jeg var også skeptisk. Han sagde fx, at vi slet ikke skulle bruge scalp-ph’er. Og jeg kan huske, at jeg tænkte: ‘Aaaaahhhh, det lyder lidt vildt.’ Men en jordemoder fik mig til at tage på et udvidet kursus. Jeg var meget kritisk, stillede mange spørgsmål og diskuterede med Edwin Chandraharan, og jeg vil sige, at jeg endte med at tro på 80 procent af det, han fremlagde. Og jeg fandt det så interessant, at jeg tænkte, at vi måtte udbrede det herhjemme i Danmark. Så vi fik arrangeret et årligt kursus, hvor jeg introducerede metoden for deltagerne og satte det i en dansk kontekst ift. DSOG-guidelines osv. Vi ville have oversat hans metode og lavet en mellemting i Roskilde, hvor jeg arbejdede dengang. Her ville vi tolke efter de danske guidelines, men ikke lade dem udløse en scalp-ph per automatik, men tolke langt mere. Og vi ville have uddannet alle på fødegangen i metoden. Men så kom corona, fortæller han.
Mangler evidens
På Roskilde Universitetshospital talte man – ligesom i Aabenraa – meget om pauser i fødslen og ‘tålmodige fødsler’. Og netop det er et af de interessante aspekter ved fysiologisk CTG-tolkning ifølge Morten Lebech:
– Hvis man gerne vil have normale, sikre fødsler, så skal man passe på, at man ikke bliver overbekymret. Man må ikke være bange for at overse noget, fordi man frygter at ende med klagesager. Det er sjældent, at man bliver straffet for at gøre for meget, men af og til bliver man straffet for at gøre for lidt. Og det kan være i konflikt med tankegangen bag fysiologisk CTG-tolkning.
Netop diskussionen, om hvornår man skal gribe ind, finder Lone Hvidman interessant:
– Jeg har kendskab til to cases i Danmark, hvor man var begyndt at bruge fysiologisk CTG-tolkning og mente, at CTG viste, at barnet var velbefindende, selvom man ud fra de ellers gældende retningslinjer, ville have grebet ind. Det viste sig, at de to børn ved fødslen havde en ph. under 7,0. Sådan to enkeltstående historier kan vi jo ikke basere noget på. Men det gør, at jeg synes, at det er relevant at sige, at jeg mangler evidens for, at fysiologisk CTG-tolkning som metode er bedre, end de retningslinjer vi arbejder efter pt. Vi har jo allerede en lav sectiorate og få tilfælde af iltmangel under fødslen i Danmark. Hvis man skal erstatte det, vi gør nu, så skal den nye metode være mindst lige så god eller bedre.
Og det er egentlig blot det Morten Lebech mener, at man bør undersøge, om den er:
– Lige nu virker det lidt, som om der er nogen rundt omkring, der mener, at fysiologisk CTG ikke dur, fordi de ikke har tillid til den, der kom med budskabet. Men efter min mening bør vi nedsætte en national gruppe og undersøge metoden grundigt, læse litteraturen og vurdere den. Ellers begynder metoden bare at vinde indpas udenom de nationale retningslinjer. Som obstetrikere ved vi, hvor vigtigt – men også dårligt – et værktøj klassisk CTG er. Så når vi nu ved, at det ikke ligefrem er en ufejlbarlig metode, vi bruger i dag, så er det min holdning, at man skylder obstetrikken at undersøge fysiologisk CTG ordentligt.
Ikke flere dårlige børn i Aabenraa
I Aabenraa, hvor fysiologisk CTG netop har vundet indpas, uden at være bakket op af en national guideline, er man dog ikke i tvivl:
– Jeg ved helt ind i mit hjerte, at jeg gør det rigtige nu, siger Dorte Ahrends. Et af de resultater, som betyder meget for hende er, at man i afdelingen helt har udfaset scalp-ph’erne.
– Jeg oplevede, at de fødende simpelthen syntes, at det var så skrækkeligt, forklarer Dorte Ahrends.
Katrin Löser istemmer:
– En ting er, at det kan være ubehageligt for den fødende, men der er simpelthen for lidt evidens for, at scalp ph’erne giver os en viden, vi kan bruge til noget. Jeg er interesseret i, hvordan barnet ilter hjernen og hjertet, og så tager jeg en perifer blodprøve fra huden? Så mener jeg altså, at man spørger det forkerte organ. Jeg skal have et formål med en procedure, man udfører så ofte som scalp-ph’er. Og jeg skal kunne bruge svaret. Vi har bevist her, at enhver patologisk CTG ikke behøver afføde en scalp-ph. For vi har ikke flere dårlige børn, når vi sammenligner med tidligere. Og de få dårlige er ikke så dårlige, som de var før.
Hun bakkes op af Britta Frederiksen- Møller, der er relativt nyansat cheflæge på afdelingen.
– Jeg havde godt hørt, at man gjorde tingene anderledes her i Aabenraa, inden jeg fik jobbet. Men jeg skal kunne stå inde for, at det her er sikkert. Og der må jeg sige, at vores kvalitetsdata er gode. Vi skyder ikke ved siden af skiven med den her metode.
Til det siger Lone Hvidman:
– De kvalitetsdata synes jeg, at Aabenraa skal publicere. Det kunne være virkelig interessant.
Læs også: Det sønderjyske paradigmeskift