Det kræver 30 klik på computeren at bestille en præeklampsi-pakke i Sundhedsplatformen. Det gjorde det, da Sundhedsplatformen for første gang ramte dansk hospitalsgrund på Herlev/ Gentofte Hospitaler i maj 2016. Og det gør det endnu.
Og mange klik er en af flere udfordringer, som Sundhedsplatformen dagligt byder sine brugere.
Karin Jønsson er jordemoder og tillidsrepræsentant, og selvom hun også mener, der også er godt at sige om Sundhedsplatformen, er der fortsat daglige frustrationer blandt de cirka 140 jordemødre på Herlev.
For Sundhedsplatformen er både arbejdskrævende og skaber ikke den tryghed omkring indberetningerne, som det tidligere obstetriske system formåede, forklarer Karin Jønsson.
– Hvis jeg fx har givet smertelindring til en kvinde under fødslen og indberetter det i systemet, genererer det ikke automatisk en kode som i det gamle system. I stedet skal jeg sidde og lede i en stak papirer efter en kode, som måske hedder noget a la KBC25A – det er altså ikke nogle koder, man lige kan have i hovedet – og som jeg så skal indtaste. Men jeg kunne også have valgt en anden kode, for der er ingen procedurer for, hvordan vi skal indberette i systemet og hvilke koder, vi skal bruge; der er så at sige flere veje til Rom. Og alle afdelinger gør det forskelligt, forklarer Karin Jønsson.
– Det skaber stor usikkerhed hos perNordsjællandssonalet, når vi ikke ved, hvad det er, vi præcist skal dokumentere, og om vi har gjort det godt nok, hvis der nu kommer nogen og spørger til en fødsel om et halvt år. Jeg kan spore en mistrivsel, især hos dem, der vender det indad og siger: Det er også bare mig, der ikke kan finde ud af det her. Men nej, det er det ikke; det er svært at bruge systemet, siger hun.
Indbyggede stopklodser
Karin Jønsson mener, at man skal lede langt for at finde en jordemoder, der gerne vil tilbage til det gamle obstetriske system. Men i det system var det trods alt sværere at begå fejl.
– I det system var der indbygget en stopklods, så hvis man fx skulle bruge fem koder for at indberette noget korrekt, fik man en tilbagemelding om, at der manglede en kode, hvis der gjorde det. Det får man ikke at vide i det nye system, siger tillidsrepræsentanten.
Leder er enig
Leder af gynækologisk-obstetrisk afdeling på Herlev Hospital, overlæge Helle Ejdrup Bredkjær, kan sagtens genkende problemerne.
– Vi anerkender til fulde, at det har været en kæmpe udfordring at gå på Sundhedsplatformen, siger hun.
– Baggrunden er jo, at fødselsmodulet, STORK, ikke var helt færdigt, da Sundhedsplatformen gik i luften, og at man troede, det ville være klar, når Rigshospitalet kom på i november. Men da viste det sig jo, at der stadig var problemer. Som jeg har været ude at sige før, har det vist sig, at nej, det er ikke læger, jordemødre og sekretærer, der er ubegavede i brugen af systemet – det er systemet, der ikke hjælper os i vores arbejde, siger hun.
– Og Karin Jønsson har fuldstændig ret i, at personalet skal klikke for meget, og at der mangler både beskrivelser af arbejdsgange og stopklodser i systemet, og der er intet, vi hellere vil end at få lavet de procedurer. Et af problemerne har været, at der hele tiden er sket ændringer i Sundhedsplatformen, så det har været umuligt at lave dem, siger afdelingslederen.
Bygge gammel database ind
Den gode nyhed er, at man til stadighed prøver at rette op på problemerne med nye tiltag. For eksempel har leverandørerne nu lavet en version, hvor man skal klikke færre gange.
– Meldingen fra projektet er også, at man vil prøve at bygge dele af den obstetriske database ind i Sundhedsplatformen for ikke at miste data. Jeg vil tro, at vi om et halvt år er nået langt, der er i hvert fald rigtig meget fokus på det fra alle sider. I slutningen af 2017 er 40 procent af danske fødsler dækket af Sundhedsplatformen, og så skal det jo fungere, siger hun.
Ikke mere sygefravær
Hverken Karin Jønsson eller Helle Ejdrup Bredkjær mener, at man kan spore mere sygefravær blandt jordemødrene efter Sundhedsplatformens indførsel.
– Jeg må sige – som jeg også har gjort det før – at jeg virkelig er imponeret over mine kolleger, som er gået åbent til det her og støtter hinanden, siger Karin Jønsson.
Og selvom Sundhedsplatformen altså på nuværende tidspunkt ikke er det tidsbesparende system, som Karin Jønsson og hendes kolleger blev stillet i udsigt, er der også lyspunkter.
For eksempel mener Karin Jønsson, at hun nu bruger lidt mindre tid på indberetningen af de helt enkle og ukomplicerede fødsler – som der bare ikke er så mange af.
Også Helle Ejdrup Bredkjær er optimist.
– Man kan jo altid spørge sig selv, hvornår et it-system helt er landet, men jeg vil tro, at det om et til to år ser godt ud. Vi må bare kæmpe for, at det hele tiden bliver bedre, siger hun.
Om indberetning
Al kontakt med og behandling af patienten gennem graviditet, fødsel og barsel skal omsættes til koder og sendes til Landspatientregistret. Det sikrer afregning for ydelserne, og at der er data til kvalitetssikring. Derudover bruges data fra Landspatientregistret nationalt i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program til økonomistyring og til forskning både nationalt og internationalt.
Om uddannelse
Alle ansatte, som skal arbejde i Sundhedsplatformen, bliver uddannet i systemet. Alene i Region Hovedstaden skal 35.000 ansatte uddannes, og i Region Sjælland skal 9.000 uddannes. Herefter skal de ansatte bestå en prøve for at blive certificeret. Uddannelsens længde varierer efter faggruppe.
Om systemet
Sundhedsplatformen er baseret på et system fra den amerikanske softwareleverandør Epic. Systemet bruges på 1.100 hospitaler verden over. I STORK-modulet registreres aktiviteter på det obstetriske område.