Nyt interventionsstudie viser ingen effekt på sygefravær blandt gravide

Et nyligt afsluttet interventionsstudie ved Aarhus Universitets Hospital viste, at jordemoderfaglig støtte til arbejdstilpasning for gravide medarbejdere førte til øget rapportering af arbejdstilpasning, men der blev ikke observeret nogen forskel i sygefravær mellem grupperne. På trods af dette kan det være for tidligt at afvise arbejdstilpasning som en strategi til at reducere sygefravær.

Graviditetsbetinget sygefravær beskrives som en hyppig problemstilling i internationale studier 1-7. I Danmark har 56 procent af alle gravide medarbejdere mindst en graviditetsrelateret sygemelding 2  og 36 procent har mere end to ugers graviditetsbetinget fravær 3. Omkostningerne for samfundet og arbejdspladsen kan relateres til sygedagpenge og øgede lønudgifter. Derudover kan konsekvenserne for arbejdspladsen være en reduceret arbejdsstyrke eller mangel af den gravides kompetencer og erfaring. De økonomiske omkostninger for den enkelte gravide medarbejder afhænger af hendes overenskomst.

Mange faktorer har betydning for graviditetsbetinget sygefravær. Determinanter inkluderer at være multipara, ung, have en kort uddannelse, eller tilhøre en etnisk minoritet og prædiktorer relateret til den enkelte gravides sundhed er højt BMI, rygning, inaktiv livsstil, tidligere højt sygefravær, kronisk sygdom eller fertilitetsbehandling8. Udover individrelaterede faktorer øger visse eksponeringer på arbejdspladsen risikoen for sygefravær, herunder tunge løft, primært stillesiddende eller gående-stående arbejde, trappegang, nattevagter, lange arbejdsdage og et højt arbejdstempo 9. Faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø har også betydning, idet manglende støtte og opbakning fra leder eller kolleger, lav arbejdstilfredshed, begrænset indflydelse og anerkendelse også associeres til graviditetsbetinget sygefravær 3,10,11.

Potentiale

Flere studier peger på et muligt potentiale for at mindske graviditetsbetinget sygefravær gennem arbejdstilpasning og reduktion af belastninger i det fysisk arbejdsmiljø. Dette potentiale er undersøgt i international forskning gennem de seneste fem år, hvor interventionsstudier har evalueret nye metoder for vejledning af gravide medarbejdere og deres ledere, vurdering af risikofaktorer i arbejdsmiljøet, arbejdstilpasning, og aktiv håndtering af graviditetspolitik 12-14.

Et dansk studie fra 2021 undersøgte effekten af et ledelsesseminar designet til at øge ledernes opmærksomhed på graviditetspolitik. Resultaterne viste ingen signifikant ændring i sygefraværet. Men andelen af gravide medarbejdere, som deltog i samtaler med fokus på risikovurdering og arbejdstilpasning var efterfølgende 10 procent højere i interventionsgruppen 15.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt kaldet ’Graviditet og Trivsel’ ved Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital (AUH) er effekten af jordemødre som facilitatorer for risikovurdering og planlægning af arbejdstilpasning evalueret. Studiet blev gennemført med randomisering af kliniske afdelinger på AUH med gravide hospitalsansatte og deres ledere som deltagere. 

Medarbejdere i referencegruppen modtog hospitalets sædvanlige graviditetspolitik, som indebærer at lederen gennemgår risikofaktorer i arbejdsmiljøet med medarbejderen og aftaler tilpasning, der minimerer eksponering for faktorer, som er skadelige for graviditeten.

Medarbejdere i interventionsgruppen modtog følgende:

  1. Et indledende møde med deltagelse af gravid medarbejder (gestationsalder <20 uger), hendes leder og en projekt-jordemoder. Jordemoderen faciliterede risikovurdering af arbejdsmiljøet og arbejdstilpasning for at reducere belastende eksponeringer.
  2. Dokumentation af mødet.
  3. En opfølgende e-mail fra jordemoderen (cc. arbejdsgiver) fire uger efter mødet, hvor der blev spurgt til medarbejderens trivsel samt en opfordring til at kontakte projektjordemødrene, hvis der opstod ubehag eller behov for yderligere arbejdstilpasning.
  4. En anbefaling om at overveje yderligere arbejdstilpasning som første initiativ ved overvejelser om sygefravær.
  5. Et opfølgende møde i graviditetsuge 26-28, igen med deltagelse af gravid medarbejder, hendes leder og projekt-jordemoder.
  6. Fri adgang til jordemodersupport for både medarbejderen og lederen under graviditeten.


Under første møde præsenterede jordemoderen sig som neutral og tilgængelig for både medarbejderen og lederen. Hun gjorde det klart, at medarbejderens generelle helbred ikke ville blive drøftet af etiske grunde. Derefter præsenterede jordemoderen de mest almindelige graviditetsgener og gav råd om, hvordan medarbejderen kunne forebygge disse. De officielle retningslinjer fra Arbejdstilsynet og eksponeringer, der kan føre til øget sygefravær, blev præsenteret. Efterfølgende blev der foretaget en individuel risikovurdering, og aftaler om arbejdstilpasning blev dokumenteret. Til slut blev medarbejderen opfordret til at informere sin praktiserende læge og konsultationsjordemoder om sin deltagelse i projektet.

Efter mødet tilbød jordemoderen en kort privat konsultation, hvor hun tilbød at lytte fostrets hjertelyd, præsenterede et træningsprogram til forebyggelse af lænde- og bækkensmerter samt besvarede spørgsmål vedrørende sundhed og graviditet.

Resultater og begrænsninger

Resultaterne af interventionsstudiet viste ingen forskel på sygefravær og trivsel mellem grupperne 16. Derimod blev der indgået flere aftaler om arbejdstilpasning i interventionsgruppen 17. Kvalitative resultater fra projektet viser imidlertid, at reel implementering af aftalt arbejdstilpasning kan være en udfordring 18.  En spørgeskemaundersøgelse i projektet viste, at ledere i høj grad vurderede, at de efterlever procedurer for graviditetspolitik 19.  En lavere andel af medarbejdere svarede, at det gjorde sig gældende 17. Denne diskrepans genfindes i flere studier uden forklaring på forskellen mellem lederes og medarbejderes rapportering af gennemført graviditetspolitik 20-23. En mulig forklaring kan være, at ledere rapporterer deres intentioner om arbejdstilpasning frem for den reelle arbejdstilpasning, eller at medarbejdere og ledere har forskellige forventninger til, hvornår procedurer for graviditetspolitik og arbejdstilpasning er indfriet.

Studiets udfordringer

Studier, der undersøger sygefravær, indebærer ofte en høj grad af kompleksitet, begrænsninger og risiko for bias. I det omtalte interventionsstudie ”Graviditet og Trivsel” var konsekvensen af bias hovedsageligt en reduceret effekt af interventionen, idet kun cirka halvdelen af gravide medarbejdere deltog i studiet, og analyserne tyder på, at deltagere i interventionsgruppen havde højere risiko for sygefravær end en deltagere i referencegruppen 24.

Derudover var der risiko for misklassifikation af fravær, idet graviditetsbetinget fravær kan kategoriseres som enten sygdom eller fraværsmelding. En fraværsmelding forudgås af en risikovurdering af eksponeringer i arbejdsmiljøet og er konsekvensen af manglende muligheder for arbejdstilpasning 25. Oftest kategoriseres fravær som sygdom, hvilket medfører, at fraværsmeldinger sjældent benyttes i praksis. Dette perspektiv genfindes i studier, som beskriver, at praktiserende læger foretrækker sygemelding frem for fraværsmelding 12,26.  Der kan være forskellige forklaringer på dette. Praktiserende læger kan mangle viden om eksponeringer 26 og dermed bliver en sygemelding lettere at administrere, idet der ikke kræves dybdegående vurdering af eksponeringer. Konsekvensen er, at kortlægning af omfang og årsager til fravær vanskeliggøres. Projektgruppen har erfaret, at norske arbejdsmiljø-jordemødre gives kompetence til at vurdere, hvordan fravær bør kategoriseres. Det kan således være relevant at udvikle og evaluere et sådant perspektiv af jordemoderfaglig indsats på arbejdspladsen. 

Endnu en udfordring i projektet var udveksling af information mellem arbejdspladsen og praktiserende læger. Praktiserende læger må ikke videregive helbredsoplysninger. Derimod kan oplysninger om eksponeringer og arbejdstilpasning videregives til praktiserende læge, hvis det ikke indebærer adgang til patientens journal. Denne mulighed benyttes imidlertid sjældent, og derfor har praktiserende læger kun adgang til oplysninger, som den gravide kvinde vælger at dele om sin arbejdsplads. Denne information vil naturligt være påvirket af hendes motivation og anlæg for at se muligheder for arbejdstilpasning som et alternativ til sygemelding. Derfor har praktiserende læger sjældent adgang til objektive vurderinger, der også tager højde for arbejdsgiverens perspektiv.  I det gennemførte projekt på AUH spillede jordemødre en vigtig rolle som objektive aktører i planlægningen af arbejdstilpasning på arbejdspladsen, men de havde begrænset mulighed for at videregive information til almen praksis. Bedre mulighed for at dele information fra arbejdspladsen med almen praksis kan styrke beslutningsprocessen vedrørende sygemelding eller fravær. Samtidig ville det udnytte potentialet i, at jordemødre fungerer som en neutral part på arbejdspladsen med indsigt i både arbejdsmæssige og obstetriske risikovurderinger.

Projektgruppen bag studiet anbefaler, at jordemoderfaglige indsatser på arbejdspladser videreudvikles, da det antages, at nogle af projektets begrænsninger kan overvindes ved at forbedre rammerne omkring indsatsen.

Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden, Folkesundhed i Midten og Jordemoderforeningen.

1. Sejbaek CS, Bay H, Larsen AD, et al. Combined exposure to lifting and psychosocial strain at work and adverse pregnancy outcomes—A study in the Danish National Birth Cohort. PLoS ONE 2018; 13(9).

2. Backhausen MG, Damm P, Bendix J, Tabor A, Hegaard H. The prevalence of sick leave: Reasons and associated predictors – A survey among employed pregnant women. Sex Reprod Healthc 2018; 15: 54-61.

3. Hansen M, Thulstrup A, Juhl M, Kristensen J, Ramlau-Hansen C. Occupational exposures and sick leave during pregnancy: results from a Danish cohort study. Scand J Work Environ Health 2015; 41(4): 397-406.

4. Dorheim SK, Bjorvatn B, Eberhard-Gran M. Sick leave during pregnancy: a longitudinal study of rates and risk factors in a Norwegian population. BJOG 2013; 120(5): 521-30.

5. Kaerlev L, Jacobsen L, Olsen J, Bonde J. Long-term sick leave and its risk factors during pregnancy among Danish hospital employees. Scand J Public Health 2004; 32(2): 111-7.

6. Sydsjo G, Sydsjo A. Newly delivered women’s evaluation of personal health status and attitudes towards sickness absence and social benefits. Acta Obstet Gynecol Scand 2002; 81(2): 104-11.

7. Kristensen P, Nordhagen R, Wergeland E, Bjerkedal T. Job adjustment and absence from work in mid-pregnancy in the Norwegian Mother and Child Cohort Study (MoBa). Occup Environ Med 2008; 65(8): 560-6.

8. Henrotin JB, Gulisano F. Sick leave during pregnancy and occupational factors: a systematic review. Occup Med (Lond) 2022; 72(8): 550-8.

9. Sejbaek CS, Pedersen J, Schlunssen V, et al. The influence of multiple occupational exposures on absence from work in pregnancy: a prospective cohort study. Scand J Work Environ Health 2020; 46(1): 60-8.

10. Pedersen P, Momsen AMH, Andersen DR, Nielsen CV, Nohr EA, Maimburg R. Associations between work environment, health status and sick leave among pregnant employees. Scand J Public Health 2021; 49(2): 149-58.

11. Villar R, Serra L, Serra C, Benavides FG. Working conditions and absence from work during pregnancy in a cohort of healthcare workers. Occup Environ Med 2019; 76(4): 236-42.

12. Krief P, Mediouni Z, Abderhalden-Zellweger A, et al. Evaluation of a pilot consultation for maternity protection at work in Switzerland. Swiss Medical Weekly 2022; 152.

13. van Beukering M, Velu A, Schonewille LHN, et al. Evaluation of a blended care programme for caregivers and working pregnant women to prevent adverse pregnancy outcomes: an intervention study. Occup Environ Med 2021; 78(11): 809-17.

14. Begtrup LM, Malmros P, Brauer C, et al. Manager-oriented intervention to reduce absence among pregnant employees in the healthcare and daycare sector: a cluster randomised trial. Occup Environ Med 2021.

15. Begtrup LM, Brauer C, Jensen JH, et al. Impact of a manager-oriented intervention on occupational exposures and well-being among pregnant hospital and day-care employees: A cluster randomised trial. Scand J Public Health 2021: 14034948211018387.

16. Lauridsen J, Pedersen P, Momsen AH, Hansen ML, Thulstrup AM, Maimburg RD. Workplace intervention among pregnant hospital employees – a cluster randomised trial evaluating sick leave. Sex Reprod Healthc 2024; 42: 101038.

17. J. Lauridsen PP, A. H. Momsen, M. L. Hansen, A. M. Thulstrup and R. D. Maimburg. Workplace intervention among pregnant hospital employees – a cluster randomised trial evaluating well-being measures. Midwifery 2024; in press.

18. Andersen DR, Momsen AMH, Pedersen P, Maimburg RD. Reflections on workplace adjustments for pregnant employees: a qualitative study of the experiences of pregnant employees and their managers. BMC Pregnancy Childbirth 2022; 22(1).

19. Lauridsen J, Hansen ML, Begtrup LM, et al. Hospital managers’ perspectives on pregnancy policy and work adjustments: A cross-sectional study. Work 2024.

20. Probst I, Zellweger A, Politis Mercier MP, Danuser B, Krief P. Implementation, mechanisms and effects of maternity protection legislation: a realist narrative review of the literature. Int Arch Occup Environ Health 2018; 91(8): 901-22.

21. Abderhalden-Zellweger A, Probst I, Mercier MPP, Danuser B, Krief P. Maternity protection at work and safety climate: The perceptions of managers and employees in three healthcare institutions in Switzerland. Scandinavian Journal of Work and Organizational Psychology 2021; 6(1).

22. Adams L, Winterbotham, M., Oldfield, K. Mcleish, J., Large, A. Pregnancy and Maternity-Related Discrimination and Disadvantage: Experiences of employers. London: Department for Business, Inovation and Skills, Equality and Human Rights Commision, 2016a.

23. Adams L, Winterbotham, M., Oldfield, K. Mcleish, J., Large, A. Pregnancy and Maternity-Related Discrimination and Disadvantage: Experiences of mothers. London: Department for Business, Inovation and Skills, Equality and Human Rights Commision, 2016b.

24. Lauridsen J, Momsen AMH, Pedersen P, Hansen ML, Andersen DR, Maimburg RD. Workplace intervention among pregnant hospital employees – A protocol of a cluster randomized trial. Sex Reprod Healthc 2023; 39: 100940.

25. The Danish Working Environment Authority. Pregnant and breastfeeding’s working environment. 2021. https://at.dk/regler/at-vejledninger/gravides-ammendes-arbejdsmiljoe-a-1-8/] Danish (accessed 20 Jan 2024).

26. Abderhalden-Zellweger A, Probst I, Mercier MPP, Danuser B, Wild P, Krief P. Implementation of maternity protection legislation: Gynecologists’ perceptions and practices in French-speaking Switzerland. PLoS ONE 2020; 15(4).


Navn: Jane Bjerregaard Lauridsen
Uddannelse: Jordemoder, kandidat i folkesundhed og ph.d.
Stilling: Forsker på Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital