Måske kender jordemødre fra andre steder i landet også til udfordringen. Følgende skete i hvert fald løbende på Aarhus Universitetshospital:
En kvinde ønskede en efterfødselssamtale. Men jordemoderen, der skulle tage samtalen, kunne ikke planlægge den i sin vagt, for der var altid travlt på fødegangen.
Derfor blev resultatet i mange år, at jordemødrene måtte planlægge efterfødselssamtalerne fx før en aftenvagt eller efter en dagvagt – og til almindelig timeløn (1:1).
”Den her udfordring har fyldt rigtigt meget i medarbejdergruppen i mange år. Det har fx været tydeligt i vores Arbejdspladsvurderinger, at det for mange har føltes som en byrde at skulle løfte opgaven med efterfødselssamtaler udover det andet vagtarbejde,” forklarer tillidsrepræsentant Theresa Sølvsten Lassen.
En lang proces
Hun er derfor glad for og stolt over, at man i samarbejde med afdelingens ledelse nu har fået forhandlet sig frem til en løsning.
”Det har været en lang proces, hvor vi allerede for flere år siden tog op med ledelsen, hvad vi kunne gøre ved problematikken. Vi kiggede blandt andet til Aalborg fødegang, der har én model og til Randers, der har en anden med et ambulatorie, hvor to jordemødre varetager alle deres efterfødselssamtaler. Men vi syntes, at det ville være ærgerligt, hvis man som fødejordemoder ikke havde muligheden for at tage efterfødselssamtalen med ens fødende, hvis man gerne ville. Det kan også være afsluttende for jordemoderen at tale et forløb igennem.”
Dengang endte dialogen med ledelsen i Aarhus med en slags aflastningsmodel, hvor man opret- tede et ambulatorie, hvor to faste jordemødre holdt samtaler, når fødejordemoderen ikke kunne få en samtale til at passe med sine vagter eller ikke ønskede at påtage sig de ekstra timer udover sin norm. Det var dermed fødegangsjordemoderen, der selv vurderede, om hun ville tage en ønsket efterfødselssamtale eller sende den til ambulatoriet.
”Men ambulatoriet kunne ikke tage alle samtalerne – nogle skulle fortsat tages af fødejordemødrene selv, og de lå stadig, som de hele tiden havde gjort uden for vagt og til almindelig timeløn. Det fortsatte vi dialogen med ledelsen om, for jordemødrene havde intet problem med at varetage selve opgaven, det var rammerne, der var problemet – vi ville sådan ønske, at efterfødselssamtalerne kunne planlægges i vores arbejdstid.”
Desuden var både TR og ledelse opmærksomme på, at man sådan set ikke kunne leve op til hverken overenskomsten eller arbejdstidsreglerne med den eksisterende ordning. Efterfødselssamtaler er en vigtig opgave Nu er en prøvehandling så aftalt, som træder i kraft fra 1. september:
Når et par ønsker en efterfødselssamtale, giver fødejordemoderen besked til vagtcentralen, som booker 1,5 time per samtale i jordemoderens kommende skemaperiode. Når jordemoderen får sit skema, aftaler hun samtalen med familien. Har jordemoderen tre eller flere samtaler liggende ’i kø’, bliver de samlet på én dag, hvilket, som Theresa Sølvsten Lassen påpeger, også giver et afbræk i fødegangsarbejdet.
Det er hendes opfattelse, at jordemødrene glæder sig til, at den nye ordning træder i kraft på den anden side af sommeren.
”Jeg synes, at det er flot af ledelsen, at vi sammen har fået skabt en model, som både tilgodeser de jordemødre, der så samtalerne som en belastning, og dem der gerne ville afholde dem – men under ordentlige forhold. Der har været stor forståelse for problematikken fra starten, men det har været svært at se, hvordan det kunne løses, uden at det blev meget dyrt. Og de briller er ledelsen jo også nødt til at have på. Men de har virkelig været med på at vende og dreje udfordringen og se på den fra alle vinkler. Det har været en helt vildt god proces med et virkelig fint samarbejde med ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen. Økonomi har fyldt, men samtidig har der været enighed om vigtigheden i opgaven, for af og til kan man så et frø på den ene times efterfødselssamtale, som gør, at noget ikke udvikler sig til en efterfødselsreaktion,” siger Theresa Søvsten Lassen og fortsætter:
”Jeg er SÅ glad for den løsning, vi nu skal prøve af, og ser den som et kæmpe skridt i den rigtige retning. De tilbagemeldinger, jeg har fået, er også, at jordemødrene glæder sig. Og de ser det som meget vigtigt, at vi stadig selv kan vælge, om vi vil tage en samtale eller ej. Samtidig er der stor tilfredshed med, at man får faste lokaler til samtalerne, at man ikke selv skal bruge energi på at placere samtalerne rundt om arbejdstid, og at man dermed fjerner noget ansvar og logistik fra vores skuldre, som vi ikke længere skal bruge hjerneenergi på. Og ikke mindst er der tilfredshed med, at man bliver honoreret med 1,5 time for samtalerne, som jo også kræver forberedelse.”
Også i Jordemoderforeningens sekretariat, der har været sparringspartner i forløbet, er man glad for forløbet og håber, at det kan inspirere andre fødesteder:
”Det er en virkelig god historie om det fine samarbejde TR og ledelse imellem, hvor man via den danske model lokalt er lykkedes med at forbedre vilkårene for efterfødselssamtalerne til gavn for familierne og den enkelte jordemoder,” udtaler jurist Kasper Gabs Hansen.