For år tilbage var jeg overbevist om, at jeg i mit arbejdsliv som jordemoder skulle ud og bruge mine kompetencer i verdens fattigste lande. Jeg gik så langt, at jeg tog det, man kaldte ’KU’ kursus i tropemedicin’. Mine intentioner blev dog overhalet i første omgang af kæreste, der ville noget andet, derefter graviditet og børn.
Da jeg langt senere tiltrådte som forkvinde for Jordemoderforeningen, havde jeg et ønske om, at vi som en stærk organisation i et rigt land skulle kunne tage et globalt ansvar på den ene eller anden måde. Men vi havde så mange interne udfordringer for jordemødrene i Danmark, og så er det ikke tiden til at orientere sig udad. Måske har det ændret sig nu?
Jeg havde nogle af mine forestillinger og drømme om at engagere foreningen i udviklingsarbejde med mig fra Sverige, hvor jeg havde haft ansvar for to internationale bidstandsprojekter. Et hvor vi – den svenske organisation og en global udviklingsorganisation – arbejdede med organisationsudvikling i seks østafrikanske lande, og et hvor vi supportede et sundhedshus, hvor sundhedsmedarbejdere kunne gå til kontrol og behandling primært for HIV og AIDS. Ideerne var gode, men hold da op hvor var det svært.
Det gav rigtigt god mening at udvikle organiseringen, for det kunne hjælpe til med at sikre dygtige medarbejdere lokalt, samt at de havde ordentlige arbejdsvilkår – og nå ja, for eksempel handsker når der var brug for det.
Mit arbejde med disse projekter gjorde mig ydmyg. For at lave udviklingsarbejde i et andet land med en anden kultur, økonomi, samfundsforhold, var svært, selvom vi kunne have fagligheden tilfældes. Og i arbejdet kom overvejelsen om, hvorvidt det var bedre ikke at ’blande sig fra det rige nord’. Men ikke at ville forstå, hjælpe og give er heller ikke det rette, vil jeg sige.
Og det leder mig hen til der, hvor jeg nu som forkvinde for Jordemoderforeningen, vil spørge dig om noget. Jeg mener grundlæggende, at vi i dag er et sted, hvor vi som organisation kunne tage på os at involvere os i en eller anden form for udviklingsarbejde eller samarbejde med en anden organisation i det globale syd. Jeg synes, til trods for at vi kan pege på alt det, som kunne være bedre, at vi i Danmark har meget, som vi ville kunne dele ud af – både fagligt, organisatorisk og didaktisk.
Men hvordan skulle det i så fald foregå? Kunne vi etablere et engagement i en NGO, hvor Jordemoderforeningen formidler muligheden for frivilligengagement på forskellig vis? Skal vi som organisation arbejde med organisationsudvikling, skal det handle om penge eller om engagement? Eller skal vi helt enkelt ikke prioritere at beskæftige os med dette område?
Personligt har jeg lyst, jeg synes, vi burde kunne gøre noget, men jeg er som sagt ydmyg og har respekt for, at det ikke er en let og lige til opgave. Så hvad synes du? Hvad ville give mening for dig? Jeg ville blive glad, hvis du ville sende mig en mail på lim@jordemoderforeningen.dk med dine tanker om emnet.