På globalt plan udtrykker WHO bekymring over, at flere og flere fødsler ender i kejsersnit, og uden at man ser et forbedret udfald for den fødende eller barnet. WHO finder ikke, at man på populationsniveau kan se fordele af, at have en frekvens højere end 10-15%. I Danmark ligger frekvensen relativt stabilt omkring 20% [1].
Ét fødested i Danmark, nemlig Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, har dog skilt sig ud fra gennemsnittet ved over en årrække at reducere deres kejsersnitfrekvens fra omkring 21% til omkring 12-14% [2].
Figur 1
I november 2025 publicerede vi (Eva Rydahl, Kamilla G.Nielsen, Ole Olsen, Amalie Henningsen og Helle Johnsen) et registerstudie i PlosOne ”How structured cultural changes can reduce cesarean section in a Danish tertiary hospital” [3], der havde til hensigt at undersøge, om Aabenraa faktisk har kunne reducere kejsersnitfrekvensen uden negative konsekvenser for den fødende eller barnet. Som forskere stillede vi 3 spørgsmål:
- Hvad er det man har gjort og gør på Aabenraa, der tilsyneladende reducerer kejsersnitfrekvensen?
- Har disse ændringer negative konsekvenser for den fødende og barnet?
- Er udviklingen på Aabenraa anderledes end på lignende fødesteder?
Disse spørgsmål vil jeg ridse svarene op på i denne artikel.
Hvad er det egentlig Aabenraa har gjort?
Hvis du er mere interesseret i at høre om kulturændringen på Aabenraa, kan du lytte til Jordemoderforeningens podcast Jordemoderkaffe, hvor der i afsnittet ’En sectiofrekvens langt under gennemsnittet’ dykkes meget mere ned i emnet. I et bilag til vores publicerede studie findes ligeledes en uddybende beskrivelse af Aabenraas tiltag.
Har disse ændringer negative konsekvenser for den fødende og barnet?
De officielle fødselsdata er klare: Kejsersnitfrekvensen på fødegangen i Aabenraa faldt årligt fra 2008 og frem til omkring 2017, hvorefter den har stabiliseret sig under landsgennemsnittet (Figur 1). I dag, 9 år efter, har Aabenraa fortsat landets laveste kejsersnitfrekvens og viser således også andre, at man kan lave vedvarende kulturændringer. I 2024 havde Aabenraa 13,3% kejsersnit på gravide til terminen, mens landsgennemsnittet lå på 18,8%. Vores forskningsspørgsmål har derfor ikke været, om man formåede at vende en udvikling, men om det har haft negative konsekvenser. Det satte vi os for at undersøge. Et spørgsmål der ikke tidligere har været besvaret videnskabeligt.
Vi udtrak registerdata på fødsler i perioden 2008-2017 og ekskluderede i alle analyser de fødsler, der kunne påvirke kejsersnitsraten ”tilfældigt”. Dvs. præmature, tværleje, placenta prævia og kvinder med mere end to tidligere sectio ar. Da Aabenraa i perioden også videresendte diabetikere til andet sygehus, er diabetikere også ekskluderet fra studiet. I alt fødte 21.232 kvinder i Aabenraa i perioden.
Populationen i Aabenraa er anderledes end landsgennemsnittet med flere førstegangsfødende (61 vs. 57%); færre med mellemlange- eller videregående uddannelser (35 vs. 44%); flere med BMI>30 (15% vs. 11%); flere rygere (19% vs. 14%) og flere der oplever intrauterin død (0,3 % vs. 0,2%). Så Aabenraa er ikke en særlig rask population.
Sikkerhed for den fødende og barnet: Af maternelle udfald målte vi på antal kejsersnit, om disse var elektive/akutte, på uterin ruptur og risikoen for at få instrumentel forløsning pga. færre udførte kejsersnit. På børnene målte vi på Apgar score <7/5 min, indlæggelse på neonatal over 24 timer og antallet af børn der dør.
Værktøjet: Vi brugte Interrupted Time Series Analysis, der er særlig god til at måle på indsatser, der ikke er lavet i et lodtrækningsforsøg. Kort sagt måles kejsersnit gentagne gange før interventionen for at se, om der er en trend. Dernæst måles gentagne gange efter at interventionen er sat i gang for at måle, om trenden fortsætter efter interventionen (se figur 2). Altså om den stigende tendens til kejsersnit i årene op til 2008 fortsatte som forventet, eller ændrede sig (Figur 2).
Resultatet: Vi fandt, at der skete et signifikant fald i kejsersnitfrekvensen med et gennemsnitligt fald på 0,87% årligt fra intiativet startede i 2008, til man i 2017 havde gennemført processen (p<0,05). Der skete altså en ændring i den forventede trend, og dette var ikke et tilfælde, men fordi indsatsen i Aabenraa virker!
Når vi måler på samme måde på de andre udfaldsmål, finder vi, at det største fald i kejsersnit sker på de planlagte kejsersnit, at faldet i kejsersnit ikke øger risikoen for at ende med en instrumentel forløsning og heller ikke øger risikoen for uterin ruptur. For børnenes vedkommende ser vi ingen forskel i risikoen for at blive indlagt på neonatal, men ser at færre børn end forventet fødes med en Apgar <7/5 min. Der er ingen forskel i fosterdød, men data er så små, at vi ikke med sikkerhed kan sige noget her. Vi kan altså på disse variable vise, at der ikke er nogle målte negative konsekvenser af at sænke kejsersnitfrekvensen så relativt meget (svarende til en 43 procents reduktion).
Er udviklingen på Aabenraa anderledes end på lignende fødesteder?
For at lukke enhver tvivl om, hvorvidt Aabenraa har gjort noget særligt, stiller vi som forskere også det spørgsmål: Kunne faldet i kejsersnit være forårsaget af andet end Aabenraas indsats? Det kunne f.eks. være, at man nationalt havde sat en målsætning om at reducere kejsersnit på alle sygehuse. Derfor testede vi også Aabenraas indsats mod de fødesteder, der har ca. samme størrelse som Aabenraa, som eksisterer i perioden og som ikke er del af samme region. De kriterier lever 2 fødesteder, nemlig Holbæk og Hjørring, op til. Disse udgør vores kontrolgruppe (46.417 fødende). Vi kan se, at populationerne i udgangspunkt er stort set ens. Aabenraa har altså ikke bedre forudsætninger end kontrolsygehusene.
Vores sammenligning viser, at faktisk faldt kejsersnitfrekvensen også i kontrolgruppen i perioden. Men bare slet ikke så meget- svarende til 0,12% reduktion pr. år, mens Aabenraas var 0,87 %. Så der har nok været en lille del af Aabenraas succes, der skyldes en mere generel fokus på ikke at få for mange kejsersnit. Differencen mellem Aabenraa og kontrolgruppen er dog signifikant forskellig, og Aabenraa formår at reducere kejsersnitfrekvensen med 0,75% mere end kontrolgruppen pr.år (se figur 3). Så vi bestyrkes igen i, at Aabenraas indsats er signifikant og anderledes end tilsvarende sygehuse.
I studiet og bilag indgår yderligere en række andre analyser, hvor vi splitter analysen i Robson grupper og på paritet. Men her må vi henvise til at læse studiet og bilag.
Studiets svagheder
Som det er med den slags studier, hvor man kigger tilbage på en allerede afviklet indsats, er man ofte begrænset i, hvad der findes af tilgængelig data. Vi kunne have ønsket pålidelige data på blødning post partum og etableret amning, men disse data var desværre mangelfulde og for usikre. Med hensyn til blødning kan vi dog støtte os til andre kilder, der viser, at blødning >1000 ml er lavere på Aabenraa end landsgennemsnittet [2].
Desuden inkluderer dette studie ikke, hvordan kvinderne oplever at føde på Aabenraa. Men der har ikke været en stigning i antallet af kvinder, der har valgt andre sygehuse til deres fødsler, og de fødende scorer ens eller højere tilfredshed med deres fødselsoplevelse i de årlige LUP-undersøgelser i forhold til landsgennemsnittet [4].
Hvorfor virker det på Aabenraa- og kan andre gå i samme retning?
Når vi sammenligner med andre indsatser i høj-indkomstlande for at reducere kejsersnitfrekvensen, er et gennemgående træk, at indsatserne kun har marginale effekter, som ikke er vedvarende. Én undtagelse er en svensk fødegang, der har opnået de samme resultater med stort set samme interventioner som på Aabenraa [5]. Vi vurderer, at den fælles målsætning, det stærke tværfaglige og ligeværdige samarbejde obstetrikere og jordemødre imellem ser ud til at være nøglen til succes, sammen med det faktum, at initiativet er kommet ”nedefra” i organisationen. Der har været en stærk ledelsemæssig opbakning- og tid til at lade ændringerne blive en del af kulturen. At kejsersnitfrekvensen fortsat er landets laveste, viser også, at indsatsen er bæredygtig.
Referencer:
[1] World Health Organization. WHO Statement on Caesarean Section Rates. World Health Organization, Geneva, Switzerland: Department of Reproductive Health and Research; 2015.
[2] ESundhed. Nyfødte og fødsler (1997-). The Danish Health Data Authority n.d. https://www.esundhed.dk/home/emner/graviditet foedsler og boern/nyfoedte og foedsler 1997-.
[3] Rydahl E, Nielsen KG, Olsen O, Henningsen AL, Johnsen H. How structured cultural changes can reduce cesarean section rate in a Danish tertiary hospital. PLoS One 2025;20. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0336474.
[4] Patientinddragelse CC for. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, fødende. Copenhagen: 2017.
[5] Hildebrand E, Nelson M, Blomberg M. Long-term effects of the nine-item list intervention on obstetric and neonatal outcomes in Robson group 1 – A time series study. Acta Obstet Gynecol Scand 2021;100:154–61. https://doi.org/10.1111/aogs.13970.