Overblik over lønstigninger fra OK24 og trepartsforhandlingerne

Alle OK24’s nye tiltag er pr. 1. april 2025 udmøntet med yderligere forhøjelser på vej i januar 2026. Se her, hvilken betydning det har for regionalt ansatte jordemødres faste løn.

Tidslinje OK24

Hvor meget har resultaterne fra OK24 egentlig betydet for jordemødres faste løn? Det illustrerer vi gennem en række cases, der bygger på virkelige jordemødres lønsedler.

Lønsedlerne er fra januar 2024 og januar 2025, så vi kan vise stigningen på et år. Lønsedlerne stammer fra jordemødre fra forskellige regionale fødesteder landet over, der velvilligt har delt deres lønsedler med os til at lave udregningerne og casene på disse sider.

Stigning i lønnen skyldes:

  • 5,45 procent generel stigning på grundløn og tillæg
  • Vagttillæg fra 1. maj 2024. Forudsætter 300 timer årligt i tjeneste udenfor almindelig dagarbejdstid
  • Erfaringstillæg fra 1. januar 2025. Gives ved mere end 4 års anciennitet
  • Tillæg til vicechefjordemødre fra 1. april 2024 Ulempetillæg, der gives for arbejde på skæve tidspunkter, er ikke medregnet i casene her på siden.

Hvad med pensionen?

Fra 1. april 2025 stiger pensionen for alle jordemødre ansat i en region også som følge af OK24.

  • På basisoverenskomsten fra 14,42 procent til 16,41 procent
  • For ansatte på kandidatprotokollat fra 18,58 procent til 20,57 procent
  • På lederoverenskomsten fra 17,4 procent til 19,39 procent

Samtidig får alle mulighed for frit at vælge, hvordan de vil bruge den del af pensionen, der overstiger 15 procent.

Med frit valg kan du vælge at fordele den overskydende del af din pensionsprocent mellem pension, løn og opsparing – helt eller delvist.

Vælger du at opspare den del af din pension, kommer det til at ske i en opsparingskonto, der administreres af PKA.

Muligheden for at anvende opsparingskontoen på det regionale område er forsinket af tekniske årsager. Derfor kan du ikke spare op på kontoen fra 1. april 2025. Jordemoderforeningen orienterer, når der er nyt om opsparingskontoen.

Pension medregnes ikke i casene her på siden, da eksemplerne bygger på indhentede lønsedler fra januar 2025, hvor pensionsforhøjelsen endnu ikke var trådt i kraft.


Lise

Uddannet i 2003
Sonograf
Fuld tid
Kun dagarbejde på hverdage

Lønseddel for januar 2024
Grundløn 30.497 kr.
12 årstillægget 2.285 kr. Jordemodertillægget 1.097 kr.*
Tillæg for ultralydsudd. 2.379 kr.*
Pers. og klin. komp. 660 kr.*
Scanningsfunktion 1.234 kr.*
Erfaringstillæg/viden 3.785 kr.*
I alt 41.939 kr.

Lønseddel for januar 2025
Grundløn 32.158 kr.
12 årstillægget 2.410 kr.
Nyt erfaringstillæg 1.474 kr.
Jordemodertillægget 1156 kr. *
Tillæg for ultralydsudd. 2.508 kr.*
Pers. og klin. komp. 695 kr.*
Scanningsfunktion 1.301 kr.*
Erfaringstillæg 3.991 kr.*
Særligt tillæg 912 kr.*
I alt 46.610 kr.

*Lokalt aftalte tillæg

Lises faste løn er i perioden steget med 4.671 kr. om måneden


Anna

Uddannet juni 2023
Basisjordemoder
Skiftende vagter
Fuld tid

Lønseddel for januar 2024
Grundløn 27.218 kr.
Tillæg indtil 8 år 200 kr.
I alt 27.418 kr.

Lønseddel for januar 2025
Grundløn 28.700 kr.
Tillæg indtil 8 år 210 kr.
Nyt vagttillæg 586 kr.
I alt 29.497 kr.

*Lokalt aftalte tillæg

Annas faste løn er i perioden steget med 2.079 kr. om måneden


Maja

Uddannet juni 2014
Basisjordemoder
Med vagter
Fuld tid

Lønseddel for januar 2024
Grundløn 30.497 kr.
Kontaktjordemoder 660 kr.*
Vagttillæg. Trin 2 1.097 kr.*
8 års tillæg 1.449 kr.
I alt 33.704 kr.

Lønseddel for januar 2025
Grundløn 32.158 kr.
Kontaktjordemoder 696 kr.*
Vagttillæg trin 3 1.542 kr.*
8 års tillæg 1.528 kr.
Nyt erfaringstillæg 1.475 kr.
Nyt vagttillæg 586 kr.
I alt 37.985 kr.

*Lokalt aftalte tillæg

Majas faste løn er i perioden steget med 4.281 kr. om måneden


Hvad med mig – jeg er ikke regionalt ansat?

Til trepartsaftalen forud for OK24 havde regeringen øremærket en pulje penge til fastholdelse af regionalt ansatte jordemødre og honoreringen af vagttungt arbejde. Det gav de ekstraordinært store lønstigninger på det regionale område. Kommunalt- og statsansatte jordemødre har dog også fået mærkbare lønstigninger som følge af OK24. De får også pensionsstigninger til 1. april 2025 og adgang til fritvalgsordningen.