Ole og ketchupeffekten

Statistiker Ole Olsen har indledt en dialogproces med praktiserende læger i Region Hovedstaden. Hans ambition er at undersøge, om evidensbaseret information om hjemmefødsler får lægerne til at ændre praksis, når de informerer de gravide forud for valg af fødested.

Foreløbig er der kun en lille håndfuld praktiserende læger i københavnsområdet, der har haft besøg af statistiker Ole Olsen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet . Men planen er, at han i løbet af 2012 skal forbi en stor del af lægerne i hovedstadsområdet, i det omfang de har lyst til at snakke med ham. Derefter skal indsatsen udbredes til resten af landet, forudsat at der kan skaffes financiering til det omfattende fodarbejde.

Ole Olsens umiddelbare formål er, at oplyse de praktiserende læger om, at hjemmefødsler ikke er farligere end sygehusfødsler, snarere tværtimod, når vi taler sunde og raske gravide med ukomplicerede graviditeter.

– Dokumentationen for, at hjemmefødsler er sikre, bliver ikke bedre, end den vi har nu. Målt på alle de klassiske, obstetriske parametre er planlagte hjemmefødsler faktisk sikrere end sygehusfødsler, understreger han og fortsætter:

– Så det kræver ikke andet end velvilje at opnå en sundhedseffekt her. I en vis forstand er der tale om lavthængende frugter, som vi bare skal have høstet.

Nøglen til bedre information
Som statistiker har Ole Olsen beskæftiget sig med fødselsområdet i mange år, og da han samtidig har undervist i evidensbaseret medicin på speciallægeuddannelsen i almen medicin og dagligt omgås mange læger, har han en god fornemmelse af, hvor målgruppen befinder sig holdningsmæssigt.

– Jeg har stor respekt for de praktiserende lægers arbejde; de spiller en vigtig rolle i det danske sundhedsvæsen, de møder et bredt spektrum af sygdomme og mennesketyper og skal vide lidt om utroligt mange områder. Det er en stor udfordring for dem at holde sig ajour på alle områder, siger han.

Ole Olsen har det indtryk, at en del praktiserende læger simpelthen ikke kender til den evidens, der i dag findes for sikkerheden ved hjemmefødsler.

– Det er ikke noget, jeg kan dokumentere, men jeg oplever, at en del praktiserende læger baserer deres holdning til hjemmefødsler på mere subjektive forhold, hvilket betyder, at sunde og raske gravide ikke altid får evidensbaseret information om hjemmefødsler som en reel mulighed, forklarer han.

Da det jo er de praktiserende læger, der primært rådgiver gravide i valg af fødested, mener Ole Olsen, at nøglen til at påvirke udviklingen ligger hos dem.

Hans strategi er derfor at opsøge de praktiserende læger én for én eller i små grupper og fremlægge den evidens, der findes.

– Det er medicinalbranchens metode, og den har jo vist sig at virke, konstaterer han og nævner, at han satser på ketchupeffekten.

– Ketchupeffekten er, når man banker ihærdigt på bunden af en ketchupflaske, hvorefter der med ét er hul igennem, og ketchuppen vælter ud. Det er dét, jeg regner med, kommer til at ske, siger han med et underfundigt smil.

Et større perspektiv
Ole Olsens turné til de praktiserende læger skal desuden ses i et større perspektiv.

– Som statistiker ved jeg, hvor langt der er, fra en manifest viden er opnået, til den giver sig udslag i hverdagspraksis, så mit projekt skal også ses i det lys. Måske kan vi blive klogere på, hvordan man generelt implementerer evidensbaseret viden mere effektivt i praksis, siger Ole Olsen.

Han mener, at dette lidt bredere aspekt vil være det mest realistiske udgangspunkt for at skaffe financiering. Et arbejde, han først nu for alvor går i gang med.

– Det er for tidligt at sige noget konkret om, hvordan det skal organiseres. Men indtil videre har jeg præsenteret projekt-idéen for Lillian Bondo og for lederen af Forskningsenheden for almen praksis, Susanne Reventlow, og projektet kan under alle omstændigheder sagtens udgå herfra, hvis ikke andre muligheder viser sig mere hensigtsmæssige, forklarer han.

Da Ole Olsen fortalte om sin opsøgende virksomhed for deltagerne på hjemmefødselskonferencen, vandt det umiddelbart genklang i forsamlingen:

– Kan du ikke også komme til Jylland og snakke med vores læger, lød bønnen fra en jordemoder i salen, mens en anden konferencedeltager videregav sit eget lille fif til holdningsbearbejdning:

– Jeg kalder altid forvagten til de normale fødsler, så de yngre læger kan få et bedre indtryk af, hvordan det foregår. Ellers ser de ofte kun de komplicerede fødsler, og så er det måske forståeligt nok, hvis de får indtryk af, at fødsler er noget farligt noget.

– Det er en rigtig god idé, lød det fra Ole Olsen.

Læs andre artikler i temaet

Svenske hjemmefødsler med færre indgreb
For svenske kvinder er risikoen for vaginale skader markant lavere ved en planlagt hjemmefødsel end ved en hospitalsfødsel. Det samme gælder risikoen for sphincterruptur grad 3 og 4, for episiotomi, for vacuum extraction og for kejsersnit – også når man tager højde for, om man er første- eller flergangsfødende, for nationalitet og BMI, og i forhold til vaginale og perineale skader når man fraregner kvinder, der har fået oxytocin og epiduralblokade.

Det konkluderer Helena Lindgren m.fl. i undersøgelsen ’Outcome of planned home births compared to hospital births in Sweden between 1992 and 2004. A population-based register study’ offentliggjort i Acta Obstetricia et Gynecologica i 2008.

Når det gælder risikoen for intrapartum og neonatal mortalitet er resultatet dog knapt så pålideligt, mener forfatterne. Tallene viser, at raten for neonatale dødsfald i gruppen med planlagte hjemmefødsler er 2.2 ud af tusinde mod 0,7 ud af tusinde i gruppen af hospitalsfødsler. Helena Lindgren m.fl. noterer, at tallene er for små til at være statistisk signifikante. Dertil kræves 47.361 planlagte hjemmefødsler som undersøgelsesgrundlag.

I Norge er det også svært at opnå statistisk signifikans på grund af det meget lille antal hjemmefødsler. I undersøgelsen ’Utfall etter planlagte hjemmefødsler’ publiceret i Tidsskrift for Den norske Legeforening i 2008, nøjes jordemoder Ellen Blix m.fl. derfor med at konkludere, at der ikke er grundlag for at fraråde raske kvinder en planlagt hjemmefødsel.

Referencer:

  • de Jonge A, et al. ’Perinatal mortality and morbidity in a nationwide cohort of 529,688 low-risk planned home and hospital births. BJOG 2009; DOI: 10.1111/j.1471- 0528.2009.02175.x].
  • Olsen O, Jewell D. Home versus hospital birth. Cochrane Database of Systematic Reviews 1998, Issue 3. Art. No.: CD000352. DOI: 10.1002/14651858.CD000352.
  • Lindgren HE, Rådestad IJ, Christensson K, Hildingsson IM. ’Outcome of planned home births compared to hospital births in Sweden between 1992 and 2004. A population-based register study’. Acta Obstet Gynecol Scand. 2008;87(8):797-9.
  • Johnson KC, Daviss BA. Outcomes of planned home births with certified professional midwives: large prospective study inNorthAmerica. BMJ.2005;/330:1/416.
  • Janssen PA, Lee SK, Ryan ER, Saxell L: An evaluation of process and protocols for planned home birth attended by regulated midwives in British Columbia. J Midwifery Womens Health. 2003;48:138-145.
  • Anderson RE, Murphy P A, Outcomes of 11 788 planned home births attended by certified midwives. Journal of Nurse Midwifery 1995;40:483-92.
  • Davies J, Hey E, Reid W, Young G: Prospective regional study of planned home births. Home Birth Study Steering Group. BMJ. 1996;313:1302-1306.
  • Declercq ER, Paine LL, Winter MR: Home birth in the United States, 1989-1992. A longitudinal descriptive report of national birth certificate data. J Nurse Midwifery. 1995;40:474-482.
  • Murphy P A, Fullerton J: Outcomes of intended home births in nurse-midwifery practice: a prospective descriptive study. Obstet Gynecol. 1998;92:461-470.
  • Wiegers TA, Keirse MJNC, van der Zee J, Berghs GAH. Outcome of planned home and planned hospital births in low risk pregnancies: prospective study in midwifery practices in the Netherlands. BMJ 1996;313:1309-13