Jordemoderforeningen udsender seks gange om året et nyhedsbrev til gravide.
Målgruppen er kvinder/par, der planlægger at blive gravide, gravide og nybagte mødre/familier samt andre interesserede.
Hvordan blive jeg abonnent?
Det er enkelt at blive abonnent – tilmelding sker på www.jordemoderforeningen. dk. Og det er gratis.
Hvad skriver de om?
Nyhedsbrevet tager udgangspunkt i alt det, som berører de kommende forældre og har betydning for dem og deres familier. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er basis for det vi skriver sammen med anden eksisterende og ny viden inden for området.
Af emner, som har været under behandling, kan nævnes: Graviditet og kemi. Hvad sker der i jordemoderkonsultationen? Når veerne starter. Obstipation. Den vigtige hud-mod-hud kontakt.
Hvornår udkommer det?
Næste nyhedsbrev kommer 14. oktober og det næste igen den 15. december.
Det nyhedsbrev, der udkommer i oktober, kommer blandt andet til at handle om at blive mor i en sen alder og om gulsot. Hvorfor får nyfødte gulsot? Og hvornår skal man behandle? Kan gulsot forebygges?
Hvor kan jeg læse de gamle nyhedsbreve for gravide?
Du kan læse nyhedsbrevene på www.jordemoderforeningen.dk, hvor du også tilmelder dig.