– Udfordringerne i svangreomsorgen kan synes små i de nordiske lande sammenlignet med lande som eksempelvis Sierra Leone, sagde Marit Heiberg ved åbningen af den 19. kongres i Nordisk Jordmorforbund.
Kongressen fandt denne gang sted i Oslo den 13.- 15. juni med 620 deltagere. Heraf 120 fra Danmark.
Marit Heiberg, der er formand for de norske jordemødre, fortalte, at hun for nylig var på besøg i det afrikanske land. I Sierra Leone dør en ud af hver 23. kvinder som følge af graviditet og fødsel. Det tilsvarende tal for Norge er en ud af 15.000.
– Joan (formand for de sierra leonske jordemødre, red.) arbejder under helt andre forhold, end vi gør. Men for bare 200 år siden havde Norge også en meget høj dødelighed ved fødsler, men så blev der oprettet en jordemoderuddannelse og dødeligheden faldt, sagde den norske formand.
Nordiske udfordringer
– Udfordringen for de nordiske lande er mindre i sammenligning med andre lande. Men de er der, slog Marit Heiberg fast.
– I Norge mangler vi jordemødre, og vi mangler mulighed for at kunne tilbyde én til én omsorg under fødslen, sagde hun videre.
På ranglisten over lande, hvor det er sikkert at føde, har Norge netop måttet erkende, at de ikke længere er på førstepladsen, som Finland nu indtager. Sverige er på andenpladsen og Norge er rykket ned som nummer tre på verdensranglisten.
Afmedikalisering
– Jordemødre har et stort ansvar for, at de normale fødsler afmedikaliseres, sagde kongressens første hovedtaler, den norske jordemoderforsker Ellen Blix, på førstedagen på Nordisk Jordmoderforbunds kongres i Oslo.
Antallet af fødsler med epiduralblokade og S-drop er, som i Danmark, steget i alle de nordiske lande.
– Norge er et sikkert sted at føde, sagde Ellen Blix og satte sikkerheden i perspektiv: I Norge dør syv kvinder årligt for hver 100.000, der føder. På verdensplan dør 210 kvinder ud af 100.000 hvert år som følge af graviditet og fødsel.
– Politikerne i Norge har vedtaget, at alle gravide skal have individuel omsorg og at den normale fødsel skal afmedikaliseres, men vi har ikke en fælles forståelse af, hvad en normal fødsel er, så vi ved faktisk ikke, hvor mange, der føder ”normalt”, sagde Blix.
Stigende indgrebsfrekvens
På trods af at de norske politikere og sundhedsmyndigheder lægger op til, at den normale fødsel skal styrkes, stiger indgrebsfrekvensen på flere områder.
– Eksempelvis bliver en tredjedel af alle fødende behandlet for dystoci og kejsersnitfrekvensen er stigende. I dag er det otte gange mere forekommende at få et kejsersnit uden medicinsk indikation end det er at føde hjemme, sagde Ellen Blix.
Vi kan komme til månen…
De nordiske lande har en lang tradition for uddannelse til jordemødre og for lovgivning omkring fødselshjælpen og omkring jordemødres praksis.
– Uddannelse og lovgivning har været med til at give jordemødre i Norden høj prestige i samfundet, og det er godt, sagde Ingela Wiklund, formand for de svenske jordemødre og repræsentant for de nordiske jordemødre i verdensorganisationen ICM.
– Den krise vi har oplevet i disse år giver større spredning i sundhed, og det er en udfordring for jordemødre, sagde Wiklund videre.
– Samtidig oplever vi en øget medikalisering af fødslerne, og det påvirker politikerne og fører til centralisering af fødslerne. Men vi er som jordemødre også ansvarlige for den øgede medikalisering for eksempel ved brug af oxytocin og ved beslutning om sectio.
Men udviklingen i retning af øget medikalisering af den normale fødsel kan vendes.
– Hvis man kan sende mennesker til månen, så kan man også undgå medikalisering af den normale fødsel.