Jordemoder Maiken Damm er i gang med sin ph.d., hvor hun forsker i overgangen til forældreskab, på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa (SHS). Det er en forskning, der har stor opbakning fra hospitalets ledelse, for her ønsker man at generere bred, tværfaglig forskning.
Den opbakning er vigtig. For som så mange andre steder med ansvar for fødsler, er Afdelingen for kvindesygdomme og fødsler i Aabenraa i høj grad en afdeling, der skal drifte i hverdagen. Men når man også skaber plads til, at blikket kan løftes fra den daglige drift, og lader jordemødre udforske og forske, påvirker det en hel afdeling på positiv vis, mener jordemoder og forskningsleder i afdelingen Christina Prinds.
Det gælder også selvom forskningen ikke udmønter sig direkte i nye arbejdsgange eller hurtigt implementerbare ændringer. Og selvom der kan være udfordringer i at balancere drift, udvikling og forskning, konstaterer Christina Prinds tørt:
”Man ville nok ikke sige til læger, at deres uddannelsesdage og forskning måtte droppes, fordi der stod kvinder og skulle føde.”
Desuden løfter det en hel fødeafdeling og påvirker dermed også den daglige drift positivt, når man har forskende jordemødre, argumenterer hun:
”At et fag og et felt er forskende, betyder noget for alle på en afdeling. Måske ikke direkte, som når forskning i skills og nye teknikker hurtigt kan implementeres i klinisk praksis. Et projekt som Maikens ændrer ikke ved en klinisk praksis på samme måde, som hvis hun forskede i suturering eller svangerskabsforgiftning, men det er en udforskning af vores forståelse og erfaringer på området. Hvad er vores fokus, hvorfor er vi her som jordemødre, hvordan forstår patienterne vores arbejde? Det er lidt mere overordnet, men det kan påvirke vores opfattelse af det at være gravid, og på den måde kan det bringes ud i klinikken,” forklarer hun.
Styrker hele afdelingen
Hun bakkes op af SHS’s chefjordemoder Trine Andersen, som er enig i vigtigheden af jordemoderdrevet forskning:
”Der er frygteligt mange ting, der ikke er undersøgt på vores område. Og det må vi få gjort noget ved, så vi kan vurdere, hvad der egentlig virker, og hvad vi bare gør, fordi vi altid har gjort det.”
Netop derfor ser hun fra et ledelsesmæssigt perspektiv også stor styrke i, at en lille afdeling som ’Kvindesygdomme og fødsler’ i Aabenraa får opdyrket deres akademiske og forskningsmæssige kompetencer.
”Det er godt for os at have jordemødre, der er dygtige til litteratursøgning og nysgerrige på nye muligheder. Det afføder inspiration og giver os hjælp til at undersøge ting og medkvalificere nye ideer. Jeg håber for afdelingen, at vi i fremtiden i endnu højere grad kan underbygge og understøtte vores ideer og det, vi gør anderledes her hos os, ved at knytte forskning til det.”
Der skal også forskes i det normale
Om sin ph.d. og emnevalg forklarer Maiken Damm, at det betyder meget for hende, at hendes forskning fokuserer på jordemoderens kerneområde, handler om normale forløb og har familierne i fokus.
”Jeg har altid været meget optaget af et kropsligt aspekt i graviditet, fødsel og barsel og af kropsfænomenologi. I mit speciale undersøgte jeg kropsforståelse, og hvordan man forstår og oplever at være i sin krop, når man har mistet et barn, mens det endnu lå i livmoderen. Og set i lyset af, at jeg havde kigget på kvinder, der har mistet et barn i specialet, så ville jeg gerne kigge på den store gruppe af normale fødende i min ph.d. – og igen med udgangspunkt i det at bære et barn i sin krop eller stå ved siden af som partner. Vi fokuserer ofte på det syge i vores sygehusverden, og derfor ville jeg gerne dykke ned i det normale, og det som sker for næsten alle. Hvorfor skal vi ikke vide noget mere evidensbaseret om alle de mennesker, der på papiret bliver forældre uden de store komplikationer, men som gennemgår en kæmpestor livsforandring?”
Netop den pointe er Christina Prinds helt enig i, og hun ser det, at man på en afdeling bedriver tværfaglig forskning som en kvalitet, der virkelig kan styrke svangreomsorgen:
”Maikens projekt om at blive forælder udforsker jo det fænomen at bære og føde et barn, som en læge måske ikke ville udforske. En lægefaglig ph.d.-studerende ville ofte anlægge et mere patologisk perspektiv som fx, hvor meget en gravid må veje, før det er risikofyldt, eller hvad vil det sige at være gravid, når man har diabetes. Hvis det primært er læger som udforsker graviditet, fødsel og barsel, så vil der være nogle blinde vinkler i forhold til den livsbegivenhed en fødsel er, og hvordan vi skal tilrettelægge omsorgen for nye familier i Danmark. Derfor bør forskning i vores svangreomsorg involvere alt fra sygeplejersker og jordemødre til fysioterapeuter, psykologer, antropologer og sociologer,” slutter hun.
Top-up-midler kan sikre mod lønnedgang i jordemødres ph.d.-forløb
Læger kan typisk gennemføre et treårigt ph.d.-forløb i en fuld regional ansættelse og med regional løn, mens jordemødre, der går i gang med et ph.d.-studie, som regel ender med en delt ansættelse, der i en periode er regional og i en periode på et universitet. En ansættelsesform, der gør, at de ofte oplever en tydelig lønnedgang i det år eller mere, hvor de er universitetsansatte.
Det er en grundlæggende strukturel urimelighed, mener man i Jordemoderforeningen, og derfor kæmper man hårdt for at finde løsninger, for jordemødre i denne situation.
”Maiken Damms ph.d.-ansættelse er en succeshistorie, fordi det er lykkedes os at forhandle en top-up-løsning hjem for en ph.d.-studerende jordemoder,” fortæller jurist Kasper Gabs Hansen, der ofte står for de individuelle lønforhandlinger på det statslige område i Jordemoderforeningen.
Top-up-modellen betød for Maiken Damm, at hun af SHS fik dækket det konkrete løntab, hun ellers ville have stået over for ved at gå fra sin regionale ansættelse til at skulle være ansat påSDU i et år af sin ph.d.-periode. SHS har nemlig gjort det muligt at ansøge deres forskningspulje om dækning af konkrete løntab.
En følelse af ligeværd
Top-up-midlerne, som hun fik del i, går ellers traditionelt til læger, når de har brug for dem, for ikke at gå ned i løn.
”At jeg fik del i top-up-midlerne betyder først og fremmest, at jeg har følt stor anerkendelse ved at være lige med mine medicinske ph.d.- medstuderende. Jeg har ikke verdens længste jordemoderfaglige anciennitet, men for andre jordemødre ville der have været en endnu større forskel på deres regionale løn, og den de kunne få på et universitet. Så for nogle ville det måske gøre udslaget for, om de kastede sig over en ph.d. eller ej. Og for mig er det da også væsentligt ikke at skulle gå ned i løn. Man har jo et hus og en bil og nogle børn, der skal forsørges, når man er lidt længere i sit liv, som man typisk er, når man begynder på en ph.d.”
Hun er helt enig med Jordemoderforeningen i, at det er urimeligt, at der skal være forskel på læger og jordemødres mulighed for at beholde deres lønniveau under et ph.d.-studie. Og topup-midlerne bør også kunne gå til andre faggrupper end læger efter hendes mening:
”Hvorfor skulle jeg ikke kunne få top-upmidler ligesom mine lægefaglige kolleger, der oplever en lønnedgang? Det ville da være forskelsbehandling. Så det er megafedt, at det er blevet forhandlet hjem. Så føles vi som ligeværdige faggrupper.”
Vær opmærksom på muligheden
Kasper Gabs Hansen roser SHS for at have strakt sig i forhold til de almindelige rammer for top-up-aftaler, fordi aftalen ikke var lavet tidligt i Maiken Damms ph.d.-forløbs budgetfase, som han ellers anbefaler, at man gør.
”Det signalerer, at man prioriterer jordemoderfaglig forskning og kan se urimeligheden i, at der er nogle strukturer, der ikke er ens for jordemødre og lægers ph.d.-karriereveje, selvom de arbejder på samme akademiske niveau,” siger han.
Han opfordrer alle forskningsinteresserede jordemødre til at være ekstra opmærksomme på muligheden for top-up-midler.
”I Jordemoderforeningen har vi netop klædt vores tillidsrepræsentanter på til at understøtte deres kolleger, som er på vej i en akademisk retning og hjælpe dem med at undersøge, om hospitalet har top-up-puljer og forhandle, at jordemødrene kan få del i dem. Det er vigtigt, at både kommende ph.d.-studerende, ph.d.-vejledere, ledelse og tillidsrepræsentanter kender til den her urimelige problematik og til top-upkonceptet, som kan være en del af løsningen,” forklarer Kasper Gabs Hansen.
Generelt er det hans oplevelse, at hospitalerne er blevet bedre til at ansætte jordemødre i ph.d.-stillinger i alle tre år, ligesom de fleste læger oplever – hvilket jo overflødiggør brugen af diverse top-up-puljer.
”Det har vi kæmpet for, og det er, som om flere steder er ved at bryde den gamle praksis lige nu. Næste skridt er, at jordemødre også skal kunne blive kliniske adjunkter, kliniske lektorer og kliniske professorer, ligesom lægerne kan. Igen har lægerne andre forhold, hvor en regional ansættelse og løn sagtens kan kombineres med en akademisk karrierevej. Så må det da også kunne lade sig gøre for jordemødre. Det arbejder vi meget aktivt for i Jordemoderforeningen.”