Mit håndværk: “Jeg har altid NBO med mig i mit arbejde”

»Den store transition som kommende og nybagte forældre står overfor, når de skal tage imod deres barn, har altid fascineret mig. Den udvikling de gennemgår i graviditeten og i samspillet med det lille nyfødte barn, foregår i en meget stejl læringskurve, hvor de følelsesmæssigt står over for mange udfordringer.

Min interesse for Newborn Behavorial Observation (NBO) blev vakt i Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital af de psykologer, der var ansat der. De praktiserede NBO i deres møde med de nybagte forældre og i observationerne af de nyfødte børn. Jeg så, hvilken stor og positiv effekt det havde på forældrenes tilgang til deres lille nye baby, når de sammen med NBO-udøveren blev mere klar på deres barns kompetencer og kommunikationsmåde.

Der skulle gå nogle år, før jeg selv blev uddannet i NBO. Men siden da, har jeg det med mig hele tiden i mit arbejde med familierne både i graviditeten og efter fødslen, fordi det både er en meget nænsom, enkel og virkningsfuld metode.«

NBO i graviditeten

1. I jordemoderkonsultationen taler jeg ofte med forældrene om deres kommende rolle som forældre og det ventede barn for at understøtte den tidlige tilknytningsproces og forældrenes udvikling af forældreskabet. Jeg kan stille spørgsmål som fx ’Hvem har taget sig af jer som små?’, ’Hvilken omsorg synes du/I selv, at du/I har fået som barn?’, ’Hvordan forestiller I jer, at I vil blive som forældre?’ Det er spørgsmål, som både kan gøre dem eftertænksomme i forhold til deres egne forældres rolle, og måske også lidt kede af det, hvis de ikke synes, de har fået den omsorg, de gerne ville have. Men det er med til at få dem til at tænke på deres egen kommende rolle som omsorgsgiver, og hvad de ønsker for deres barn, og hvordan deres rolle skal være. På den måde håber jeg at understøtte et bånd til det ventede barn.

2. Når de når til den fase i graviditeten, hvor de gør klar til barnet ved at ’bygge rede’, bringer jeg barnet ind i vores konsultation ved at tale om deres lille barn i maven på en mere virkelighedsnær måde, fx kan jeg finde på at bruge en dukke, jeg har, der ligner en baby meget. Jeg gør det for at vække deres nysgerrighed omkring, hvad det er for et lille barn de har i maven, og som snart ligger i deres arme.

3. Jeg forklarer forældrene om barnets seks stadier. Mange tror, at en baby kun er vågen, sover, græder og spiser. Ud fra de forskellige stadier, taler jeg med dem om, hvad en baby er i stand til i de forskellige stadier. Det vil hjælpe forældrene til at forstå, hvordan baby har det, og hvordan de kan reagere på det.

4. Jeg fortæller om spædbarnets måde at kommunikere med forældrene. Det gør de fra det øjeblik, de er født. Spædbarnet bruger dets adfærd til at vise forældrene, hvordan det har det, og hvad det har brug for. Som forældre skal de blive fortrolige med netop deres lille unikke babys bevægelser, lyde, reaktioner og udtryk. Jeg beskriver det nyfødte barns selvreguleringskompetencer som fx at sutte på fingre, krumme sig sammen i fosterstilling, smaske osv.

5. Jeg taler også med dem om, at spædbørn er sociale og har brug for interaktion med deres kærlige forældre, og at dette samspil hjælper deres baby til at udvikle sin hjerne på mange planer både adfærds- og følelsesmæssigt. Jeg fortæller forældrene, at de er de vigtigste personer for deres baby. Deres baby kender allerede deres stemmer, mors hjerteslag og de lærer meget hurtigt deres ansigter, berøringer og dufte at kende.

NBO efter fødslen

6. Når jeg besøger forældrene på barselsgangen, taler vi selvfølgelig fødsel, men vi ser også på deres baby sammen. Her gentager jeg noget af det ovenstående, som jeg allerede har talt med dem om i graviditeten, men nu er deres lille unikke baby lige foran os, og vi kan sammen se på dens adfærd. Allerede et døgn efter fødsel, kan forældre sige noget om, hvad de har observeret at deres baby gør meget af eller bedst kan lide osv. Læringskurven for både forældre og baby er stejl.

7. Jeg taler med de nybagte forældre om, at en babys gråd er en måde at kommunikere til forældre, at det har brug for dem. Jeg fortæller dem om de forskellige beroligende teknikker, der måske kan trøste deres baby.

8. Jeg kan lave enkelte elementer fra en NBO-session, fx vise dem i hvilken stand, deres baby er til at beskytte deres søvn, hvor vigtig det er med pauser i den sociale kontakt med baby, og hvordan man ser på et spædbarn, at det er træt, stresset eller overstimuleret. Eller jeg viser dem, hvad et spædbarn allerede kan motorisk.


Pernille Ploug har været jordemoder siden 1995, primært på Hvidovre Hospital. I 2017 blev hun uddannet i Newborn Behavorial Observation (NBO) og har siden selv undervist på NBO-uddannelsen i fem år.
›Mit håndværk‹ er en formidling af en enkelt jordemoders fascination af et emne, som hun nørder med i sin hverdag. Emnerne i ’Mit håndværk’ er ikke nødvendigvis undersøgt til bunds med forskning på området. ’Mit håndværk’ repræsenterer netop håndværksmæssig viden fra en klinisk hverdag.