Jordemoder Iben Kiellberg ringede først til sin mand. Og så ringede hun til Kasper Gabs Hansen, der er jurist i Jordemodermoderforeningen.
»Det er min mand, der skal trøste mig, når jeg græder. Men derefter var det Kaspers hjælp, jeg havde brug for,« som hun siger.
Iben Kiellberg har været uddannet jordemoder siden 2011 og arbejdet på Hvidovre Hospital i en årrække. Derefter har hun haft en række stillinger som rusmiddelbehandler – senest i KABS Behandlingscenter for stof og alkoholmisbrug, hvor hun var udkørende rusmiddelbehandler i to år.
Historien, der fik hende til at kontakte Jordemoderforeningens jurist, starter, da hun i denne sidste stilling blev indkaldt til en omplaceringssamtale.
Det skete den 23. december 2024, hvor hun blev kaldt til samtale hos sin leder og fik at vide, at hun skulle omplaceres fra sin stilling i det udkørende team til en anden stilling i afdelingens stofteam.
»Det skift, min leder varslede mig, havde jeg bestemt ikke lyst til. Jeg elsker de langvarige relationer, man får til sine borgere, når man er udkørende rusmiddelbehandler. Det er folk, man kender og har kontakt med i årevis. Og det er et arbejde, man tilrettelægger meget selvstændigt. Et arbejde i afdelingens stofteam er noget helt andet,« fortæller Iben Kiellberg.
Forhandlingerne startede
Efter samtalen med lederen den 23. december passede Iben Kiellberg sit arbejde mellem jul og nytår, men var allerede klar over, at hun ikke ville sige ja til omplaceringen, når hun skulle svare i januar.
Derfor kontaktede hun Jordemoderforeningen og fik bekræftet, hvad hun godt havde regnet med – hendes chef måtte som en del af sin ledelsesret gerne omplacere hende til en anden stilling.
»Men juristen i Jordemoderforeningen sagde også, at vi kunne forhandle om, at jeg kunne blive fritstillet med løn – også hvis jeg fik et nyt job. Det gik han i gang med, og han lykkedes med at få forhandlet hjem, at jeg skulle arbejde i januar og februar, men ville blive fritstillet i hele marts måned, fordi jeg ikke var blevet korrekt partshørt. Det var en super løsning for mig. Men kort derefter skrev ledelsen ud i et nyhedsbrev, at min opsigelse var sket i enighed mellem mig og ledelsen, og det blev jeg vred over, for jeg havde bestemt ikke været enig!«
Bortvist
Det betød, at da Iben Kiellberg skulle have sin sidste arbejdsdag, skrev hun en mail ud til alle sine kolleger, hvor hun bød på farvelkage. Og så fortalte hun sin side af historien.
»Næste dag vågnede jeg op til en sms fra min øverste chef, som indkaldte mig til tjenestelig samtale. Herefter fik jeg besked om, at de påtænkte at bortvisemig fra min arbejdsplads, og at vores aftale om fritstilling med løn ville bortfalde. Og så kontaktede jeg Kasper i Jordemoderforeningen igen. Jeg havde i mailen til mine kolleger brugt vendinger, som ledelsen vurderede til at være illoyale. Kasper rådgav og vejledte mig efter at have vendt sagen med sin juristkollega Pernille Thykier. De endte med at vurdere, at det kunne nok kaldes illoyalt. Og man må ikke optræde illoyalt overfor sin arbejdsgiver, har jeg nu lært,« fortæller Iben Kiellberg.
Månedsløn og erstatning oveni
Herefter fik Iben Kiellberg hjælp af juristerne i Jordemoderforeningen til at afgive et skriftligt parthøringssvar. Dette ændrede ikke arbejdsgiverens beslutning, og bortvisningen blev gennemført. Her kunne man måske tro, at sagen så sluttede.
Men i afgørelsen var der lagt vægt på andre forhold, som Iben Kiellberg ikke havde fået mulighed for at svare på i sit høringssvar. Derudover havde arbejdsgiverens HR-afdeling ved en fejl sendt orienteringen om bortvisningen til Dansk Sygeplejeråd i stedet for til Jordemoderforeningen.
»På grund af de fejl gik Kasper ind i sagen igen og fik forhandlet et nyt forlig. Den farvelmail kunne være blevet den dyreste mail, jeg nogensinde havde sendt, for den kunne have kostet mig mere end en hel månedsløn. At det alligevel endte godt, kan jeg kun takke Jordemoderforeningen for. Jeg har ingen viden om arbejdsretslige regler, men det er der heldigvis andre, der har specialiseret sig i. Så ligesom man ikke ringer til en bager, men til en VVS’er, når ens toilet løber, så har man brug for en jurist i den her situation. Og der må jeg bare sige, at Jordemoderforeningen har haft min ryg i den grad og været en stor hjælp. Det betød helt konkret, at jeg ikke mistede den månedsløn, jeg ellers ville have gjort, og at jeg også fik en erstatning oveni,« siger Iben Kiellberg og fortsætter:
»Jeg ser på medlemskabet af Jordemoderforeningen som en slags ’forsikring’, man kan trække på, hvis man får brug for det. Det kan jo også være i form af fx en patientklage, som man gerne vil have sparring om, eller en helt anden problematik. Forhåbentlig får jeg aldrig brug for min rejseforsikring, men jeg skal da ikke ligge i Østrig og selv betale for min hjemtransport, fordi jeg er blevet pløjet ned af en eller anden snowboarder! På samme måde håber jeg, at jeg aldrig får brug for Kaspers hjælp igen. Men hvis jeg gør, så ved jeg, at jeg har mit medlemskab af Jordemoderforeningen.«