Regeringen vil med en ny reform styrke kvaliteten af de mellemlange videregående uddannelser. Det kan vi kun støtte. Problemet er desværre, at jordemoderuddannelsen ikke får tilført kvalitet – den bliver tværtimod forringet som konsekvens af, at vores uddannelse forkortes med tre måneder, uden at der tilføres ekstra midler. Det vil få konsekvenser for fremtidens kvinder og nybagte familier.
Jeg har stor forståelse for, at der er uddannelser, der har brug for et løft, og at der er uddannelser, der ikke har haft tilstrækkeligt med resurser til at bygge uddannelsen op, så den er attraktiv og sikrer dygtige professionsuddannede. Men det bør ikke ske på bekostning af andre uddannelser, der vel er meget stoftunge, men overordnet set velfungerende.
Regeringen har i reformarbejdet italesat en gulerod i form af, at danskerne fremover skulle kunne se frem til livslang læring i stedet for blot læring på grunduddannelserne. Det er en god og rigtig måde at tænke uddannelse på. Men det nytter ikke noget, hvis grunduddannelsen forringes så meget, at den ikke giver forudsætninger for at løfte den opgave, der forventes af en jordemoder efter endt uddannelse: At have et forbeholdt virksomhedsområde, at have en autorisation og at kunne indgå i normeringen som en selvstændig medarbejder fra dag et.
Læg dertil en ideologisk tænkning fra regeringens side, som handler om, at vi skal opnå mere lighed ved alle at være mindre uddannede. Den diskurs, synes jeg, er virkelig farlig. Jeg tror på, at demokrati og uddannelse går hånd i hånd. I stedet for at stræbe efter mindre uddannelse for at gøre flere tilfredse, skal vi i stedet være nysgerrige på, hvad der kan motivere til mere uddannelse og arbejde for, at flere kan finde veje til at få en uddannelse. Det sker ikke ved, at vi forringer vores uddannelser, tværtimod.
Hvorfor har Jordemoderforeningen så ikke gjort noget for at forhindre den reform? Det har vi så sandelig også! Vi har over efterhånden mange måneder været i dialog med sundheds- og uddannelsesordførere bredt i Folketinget og delt vores uddannelsespolitiske udspil. Vi er løbende kommet med reaktioner på reformforslaget, som vi har formuleret både alene, sammen med JSL og sammen med de øvrige professioner, der bliver ramt af uddannelsesreformen. Vi har også fået lavet en beregning på, hvad det ville koste at undtage jordemoderuddannelsen fra en forkortelse. Blot 11 millioner – ikke meget i det store spil. Heller ikke det argument vandt gehør, for man kan jo ikke undtage os – for hvad så med alle de andre?
Gode faglige argumenter har altså ikke været brugbare, fordi det i sidste ende har været en spareøvelse og ikke handlet om øget kvalitet. Den bagvendte logik har været, at kandidatreformen, ungdomsuddannelsesreform EPX og nu professionsreformen skulle finansiere hinandens løft – og tilsvarende forringelser. Hvis regeringen reelt havde haft en ambition om et kvalitetsløft, kunne den jo have startet med at allokere midler til området og ikke gøre det til et nulsumsspil.
Hvad så nu, er løbet kørt for jordemoderuddannelsen? Nu skal aftalen implementeres, og i det arbejde vil der være flere fora, hvor vi kan prøve at påvirke, så skaden bliver mindst muligt. Forhåbentlig kan vi i det forløb også selv være med til at definere, hvor besparelsen skal findes. Jeg er desværre ikke meget optimistisk, men jeg kan love, at politikerne ikke har hørt det sidste fra Jordemoderforeningen i denne sag.