Hvor patienter tidligere kunne klage direkte over en jordemoder eller anden sundhedsperson, begynder enhver patientklage nu som hovedregel som en forløbsklage, hvor fokus er på det samlede behandlingsforløb. Det betyder, at patientklager rettes mod behandlingsstedet frem for mod den enkelte sundhedsperson.
Ændringen har medført, at det samlede antal klager direkte rettet mod enkelte jordemødre (disciplinærnævnssager) er faldet drastisk fra 62 i 2024 til 9 i 2025.
»Patienter kan ikke længere som det første vælge at klage over en konkret sundhedsperson. Derfor er antallet af jordemødre, der bliver personligt indklaget i disciplinærnævnssager, faldet,« siger oversygeplejerske Isabell Friis Madsen, som arbejder med jordemoderområdet i Styrelsen for Patientklager og har været involveret i implementeringen af det nye patientklagesystem.
Fra individuelt ansvar til fælles læring
Bag ændringen ligger et ønske om at skabe et mere lærende klagesystem.
Mange patienter er mere optagede af, at behandlingsstedet lærer af eventuelle fejl, end af at placere et personligt ansvar hos en enkelt sundhedsperson.
»Ofte er patienternes intention med at klage, at et behandlingssted lærer af eventuelle fejl, frem for at en enkeltperson skal stå til ansvar. Derfor giver det god mening, at en klage som udgangspunkt bliver behandlet som en forløbsklage over eksempelvis en fødeafdeling frem for en klage over en konkret jordemoder,« siger Isabell Friis Madsen.
I forløbsklager indhenter Styrelsen for Patientklager journalmateriale og andre relevante oplysninger om forløbet samt udtalelser fra behandlingsstedet. Herefter vurderer styrelsen det samlede behandlingsforløb og ikke de enkelte sundhedspersoner.
Netop på fødeområdet, hvor flere faggrupper ofte indgår i et komplekst forløb, kan forløbet give et mere nuanceret billede af den fødende kvindes oplevelse. Samtidig får fødeafdelingen bedre mulighed for at lære af eventuelle fejl og styrke kvaliteten af behandlingen fremadrettet.
Disciplinærnævnssager er fortsat en mulighed
Selv om antallet af disciplinærnævnssager mod enkelte jordemødre er faldet markant, er muligheden ikke forsvundet.
Hvis Styrelsen for Patientklager under behandlingen af en forløbsklage vurderer, at sagen indeholder skærpende omstændigheder, har klager fortsat mulighed for at få den relevante del af sagen behandlet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det forudsætter, at styrelsen efter både den indledende screening og gennemgangen af patientjournalen fortsat vurderer, at der kan være tale om en alvorlig fejl eller en aktuel eller alvorligere fare for patientsikkerheden.
Ændringen af patientklagesystemet har medført, at det samlede antal modtagne disciplinærnævnssager mod jordemødre er faldet fra 62 i 2024 til ni i 2025 – heraf er de tre på baggrund af skærpende omstændigheder, hvor Styrelsen for Patientklager har screenet og gennemgået patientjournalen og vurderet, at der kan være tale om en alvorlig fejl eller en aktuel eller alvorligere fare for patientsikkerheden.
»Styrelsen for Patientklager vejleder i den situation klageren om muligheden for at få sagen behandlet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Klageren afgør herefter selv, om vedkommende ønsker at benytte muligheden. Vores tal viser, at kun godt halvdelen af alle patienter ønsker at fortsætte sagen som en disciplinærnævnssag. For mange patienter er det vigtigste, at de involverede sundhedspersoner lærer af det, der er sket,« siger Isabell Friis Madsen.
Fortsat fokus på retssikkerhed
- Hvis en forløbsklage udvikler sig til en disciplinærsag mod en jordemoder, får hun ligesom tidligere fortsat mulighed for at udtale sig i sagen.
- Sagen vurderes på baggrund af gældende jordemoderfaglig praksis og normen for almindelig anerkendt faglig standard.
- Hvis denne vurdering giver anledning til kritik, får den indklagede jordemoder mulighed for at kommentere vurderingen, før Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn træffer afgørelse.
- En eller flere beskikkede jordemødre deltager som medlemmer på disciplinærnævnets møde og bidrager med jordemoderfaglig viden i forbindelse med nævnets behandling af sagen.
Hvad er en forløbsklage?
- Alle klager begynder som hovedregel som forløbsklager.
- Forløbsklager retter sig mod behandlingsforløbet og behandlingsstedet.
- Fokus er læring og kvalitetsudvikling.
- En sag kan fortsat udvikle sig til en disciplinærnævnssag ved skærpende omstændigheder eller efter kritik.
Jordemoderforeningen mener:
I Jordemoderforeningen er glæden over udviklingen i antallet af disciplinærnævnssager mod jordemødre stor.
”Jordemoderforeningen har sammen med en række andre sundhedsfaglige organisationer arbejdet intenst gennem flere år på at få ændret patientklagesystemet. For det er væsentligt, at patienter har mulighed for at klage, men i det tidligere system var det svært at se, at behandlingsstederne høstede læring af klagesagerne. Samtidig var enhver klagesag en enorm belastning for den enkelte jordemoder.
Vi er derfor meget begejstrede over, at tallene viser, at ændringerne i systemet nu er slået igennem. Med den ændring behøver sundhedsprofessionelle ikke længere at være bange for klagesager, og hele systemet kan lære af patientklagerne i langt højere grad.
Det er en kæmpe sejr for patienterne, for den enkelte jordemoder og for hele sundhedsvæsenet,” udtaler Jordemoderforeningens forkvinde Lis Munk.