“Jordemødre er ambitiøse fagprofessionelle. Og de ønsker at arbejde under vilkår, der gør, at de kan bruge deres kompetencer”

Jordemoderforeningens nye strategi sætter jordemødrenes stærke faglighed i centrum. Men arbejdet for bedre løn og vilkår er ikke glemt, for allerede i 2026 er der overenskomstforhandlinger igen.

Jordemoderforeningens kongres - der stemmes

Hvad kæmper din fagforening anno 2026 for? Hvad er de vigtigste mærkesager og satsningsområder, som kræver arbejdskraft, vedvarende forhandlinger og politisk interessevaretagelse? Og hvad prioriteres højest, når foreningen vælger, hvilke sager man kæmper for?

Alt det står beskrevet i Jordemoderforeningens nye strategi, som blev vedtaget på foreningens kongres i slutningen af november 2025. Strategien favner bredt, men kernen er, at foreningen er til for alle medlemmer og for at arbejde for deres interesser:

”Det har været vigtigt for os at udtrykke i strategiens kernefortælling, at Jordemoderforeningen skal arbejde meget aktivt for at være relevant for alle jordemødre. Flere jordemødre arbejder bredt i jordemoderfaget, og man er ikke længere kun en ’rigtig jordemoder’, hvis man arbejder på en fødegang. Og dermed er det vores fornemmeste opgave at være værdifuld for jordemødre i alle hjørner af faget,” siger Jordemoderforeningens forkvinde Lis Munk.

Den igangværende udvikling, hvor jordemødre arbejder bredt inden for virksomhedsområdet, skal i endnu højere grad indgå i foreningens interessevaretagelsesarbejde fremover, tilsiger strategien:

”Jordemødre er veluddannede, vi er gode til at arbejde patientnært og forebyggende, og vi vil og kan bidrage bredt i sundhedssektoren. Når sundhedssystemet er presset, og der skal findes nye løsninger både kommunalt og regionalt, vil vi gerne sige meget tydeligt: ’Brug jordemødre!’”

Prøvehandlinger og kulturændringer

Netop arbejdet med at advokere for at jordemødre kan bidrage bredt fx i det almenmedicinske område er et væsentligt element i strategien.

”Hvis vi vil vente på en national model for fx efterfødselsklinikker, så kan vi komme til at vente længe. Derfor skal vi aktivt gå ind i forarbejdet med pilotprojekter og prøvehandlinger, som kan teste fx nye borgernære måder at organisere sundhedstilbud i områder med lægemangel. På den måde kan vi være med til at skubbe gang i en udvikling, som vil blive et langt, sejt træk,” forklarer Lis Munk.

I samme kategori af ’lange, seje træk’ nævner hun også et andet fokusområde i strategien – nemlig balancen mellem normalitet og kompleksitet.

”Jeg oplever, at jordemødre er meget optagede af, hvordan vi forholder os til medikalisering og risikotænkning i sundhedsvæsenet. Og af hvordan vi som samfund og i den kliniske hverdag balancerer screeninger, kliniske retningslinjer og guidelines med den enkelte kvindes ønsker og valg. Den dialog vil jeg virkelig gerne, at vi som forening er med til at skubbe i gang. Men det er en større kulturændring ude på fødestederne og længere oppe i systemet, som man ikke ordner på et enkelt møde, må jeg allerede nu advare om.”

Fagligheden skal fylde

Gennemgående fylder faglighed og profession meget i den nye strategi.

”Da vi sidst lavede en strategi i Jordemoderforeningen, skulle arbejdet for bedre løn og vilkår stå øverst og fylde mest. Nu kan vi mærke effekten af lønløftet fra den seneste overenskomstforhandling og trepartsaftalen. Når vi taler med medlemmerne, er det tydeligt, at de er ambitiøse fagprofessionelle. Og de ønsker at arbejde under vilkår, der gør, at de kan bruge deres kompetencer,” fortæller Lis Munk.

Hun understreger, at når dét er sagt, så er det ikke glemt i strategien, at Jordemoderforeningen også står overfor overenskomstforhandlinger igen i 2026, og at man her vil kæmpe hårdt for reallønssikring – og gerne også en reallønsstigning. Og at bedre vilkår og fleksibilitet i arbejdslivet også skal tænkes ind i jordemødres hele arbejdsliv.