”Jeg kunne blive læge, ingeniør, advokat eller … en fiasko. Så kort kunne min fars syn på mine uddannelsesmuligheder nok opsummeres.”
Ibbi El Hani griner og ryster på hovedet, inden hun fortsætter historien om, hvordan hun endte med en jordemoderuddannelse:
”Jeg havde med andre ord meget begrænsede valgmuligheder i mit studievalg, og jeg hældte nok mest mod læge. Jeg var interesseret i biologi, men 6 år først og speciallægeuddannelse efterfølgende blev jeg helt dårlig af bare at tænke på. For jeg havde hele tiden den bagtanke, at når jeg en dag ville få taget mig sammen til at gå efter mit egentlige mål om at blive skuespiller, skulle jeg ikke være alt for gammel. Så blev min mor gravid med min lillebror, da jeg var 16 år, og der blev jeg meget fascineret af hele jordemoderens arbejdsområde. Da det så viste sig, at det kun tog 3,5 år at blive jordemoder, så tænkte jeg, at det var til at have med at gøre.”
På den måde endte Ibbi El Hani med en jordemoderuddannelse i 2013 og et arbejde på et større dansk fødested. Indtil hun med egne ord tog sig sammen og gik efter drømmen:
En karriere som international skuespiller og filmskaber.
Siden har hun arbejdet som jordemoder i vikariater i Norge, ved siden af at hun skriver filmmanuskripter, tager til auditions som skuespiller, holder foredrag og arbejder fast på et krisecenter.
”Det kan lyde som en mærkelig kombination. Men jeg har altid tænkt, at mennesker jo ikke kun kan én ting. Især ude i verden har jeg mødt mange, der både er fx læge og skuespiller, eller arbejder med musik og i den akademiske verden. Folk er flerdimensionelle.”
At Ibbi El Hani endte med at gå efter drømmen som skuespiller, betyder heller ikke, at hun i dag har fortrudt sit første uddannelsesvalg som jordemoder:
”Jordemoderlivet og de mennesker, jeg har mødt på min vej, har været med til at gøre mig til det menneske, jeg er i dag. Under min uddannelse til jordemoder boede jeg på krisecenter, og jeg havde de mest omsorgsfulde og støttende lektorer, som jeg for evigt vil være taknemmelig for. I min første praktik, mødte jeg den jordemoder, der tog mig under sine vinger, og som i dag er min bonusmor. Mine kollegaer har lært mig om styrke, sammenhold og faglig stolthed, selvom rammerne ikke altid var til det. Og sidst men ikke mindst, så har mine patienter lært mig enormt meget om tålmodighed, sårbarhed, female power og empati.”
Begrebet ’etniske smerter’
Netop sin lidt specielle kombination af arbejdsfelter er det, som Ibbi El Hani har trukket på, da hun begyndte på arbejdet med kortfilmen Hysteria. Filmen bygger på gentagende oplevelser i løbet af sin studietid og arbejdsliv som jordemoder, som hun ser tilbage på og kalder ’foruroligende’:
”Der er en del historier, som ikke vil forlade mig. Jeg har hørt en læge foreslå kvinder, der klagede over smerter, at de skulle tage en kop kamillete. Og jeg har oplevet kvinder, der skreg af smerter blive beskrevet som havende ’etniske smerter’. Jeg har virkelig ofte oplevet patienter af anden etnisk baggrund få markant anderledes eller helt manglende information om, hvad der foregår.”
Især én konkret historie sidder stadig i Ibbi El Hani:
”Jeg mødte som jordemoder på et tidspunkt et veluddannet par med anden etnisk baggrund, hvor hun kunne fortælle om tidligere at have gået til egen læge flere gange med ondt i lænden. Hun havde direkte fået at vide, at hun ikke skulle prøve at nasse på samfundet, og at hun ingenting fejlede. En dag faldt hun om på arbejdet, og det vidste sig, at hun havde nyrecancer. Deres historie ramte mig virkelig, og jeg begyndte at læse om det her med ’etniske smerter.’ Der var nogle statistikker om ulighed i sundhed, der så ret grimme ud, og det passede fuldstændigt med det, jeg selv oplevede i både Danmark og Norge. Jeg mener, at det bunder i, hvordan patienterne bliver behandlet af os, der som sundhedsprofessionelle burde vide bedre.”
Begrebet ”etniske smerter’ gør med hendes egne ord Ibbi El Hani ’virkelig vred’.
”Der er en generel udfordring med at tage kvinders smerter seriøst. Og så er der et ekstra lag, når man er brun eller en anden minoritet. Det er vi nødt til at tale om, for der bliver gjort forskel derude. Men når man arbejder med mennesker og menneskeliv, så er det ret vigtigt, at man er bevidst om sine forforståelser og kan lægge dem til side. Menneskehjernen er jo stærk til mønstergenkendelse, så nogle mennesker kan begynde at mene, at etniske minoritetskvinder er hysteriske og overdriver deres smerter, hvis de synes, at de har set gentagende eksempler på det. Men der er det vores opgave som professionelle at arbejde imod den impuls og se den patient, der sidder foran os lige nu. For vores fordomme kan have store konsekvenser og i værste tilfælde være fatale.”
Etnicitet og ulighed i behandling
Vil du være klogere på etnisk lighed i sundhedssystemet, kan du fx læse Dansk Selskab for Folkesundheds GPS (God Praksis i folkeSundhed) med titlen ’Veje til etnisk lighed i sundhed’.
Se Hysteria her
Hvis du har lyst til at se Ibbi El Hani spiller hovedrollen i sin egen kortfilm Hysteria, kan du finde filmen her: ekkofilm.dk/ shortlist/film/hysteria/
