Hun er 67 år, og hun modtager stadig børn på fødegangen på Odense Universitetshospital på fuld tid. Det betyder dog ikke, at hun aldrig har overvejet at stoppe som jordemoder i løbet af sit lange arbejdsliv. For det har hun. Mange gange faktisk.
»En gang var jeg så langt i mine overvejelser om at stoppe, at jeg søgte job på en svinefarm. Svinebrug er jo blevet optimeret enormt gennem årene, så søerne får flere og flere smågrise. Før fik de 10 i et kuld, så 12, så 14. Og der er det jo altså smartere, at de kun får 12, som så til gengæld overlever. Der måtte jeg kunne bidrage med noget, tænkte jeg. For jeg var så træt af systemet på sygehusene. Det hele blev mere og mere rigidt, der var stramninger og urimelige forhold overalt. Og jeg kan ikke ånde, når systemet bliver for rigidt. Men jeg var kun træt af systemet. Aldrig af fødslerne eller de gravide. Så jeg endte ikke ude på den svinefarm, for selv i dag driver fødslerne mig stadig på arbejde,« fortæller Susanne Krogh.
Karrieren startede med dyrebørn
Svinefarmen lå ellers ikke så langt fra Susannes interesser, for faktisk ville hun være dyrlæge, da hun var yngre.
»Alle de dyr, jeg har haft som barn har fået unger – til min mors store fortrydelse. Jeg har avlet på frøer, salamandere, fugle, katte, mus, hamstre. Og hver sommer fra jeg var fire år gammel, boede jeg på en gård. Jeg var vildt fascineret af fårene, der læmmede, køerne, smågrisene og kattekillingerne.
Så selvom jeg havde taget en kontoruddannelse, kunne jeg mærke, da jeg selv havde fået børn, at jeg ikke ville bruge resten af mit liv på et kontor.«
En ny uddannelse skulle findes, men dyrlægeuddannelsen tog syv år, og i virkeligheden var det heller ikke så meget dyrene, som deres reproduktion, der fascinerede Susanne. Derfor endte hun som jordemoder som over 30-årig og har været det siden.
På Kolding Sygehus, i Haderslev, Fredericia og nu på Odense Universitetshospital.
Forbindelsen til den fødende
Når Susanne ser tilbage på et langt arbejdsliv som jordemoder, er hun sikker på, at det er flere ting, der har gjort, at hun stadig tager imod børn som 67-årig og ikke planlægger at stoppe i morgen.
»Først og fremmest er jeg i en Kendt Jordemoderordning (KJO), og det giver så meget mening for mig. Jeg kan se, at det virker, når der er en relation mellem fødende og jordemoder, og det giver mig en kæmpe tilfredsstillelse. Jeg havde et kejsersnit for nogle år siden, hvor jeg bagefter sad og smalltalkede med den fødende på opvågningsstuen. Pludselig spurgte en sygeplejerske, der havde overhørt vores snak: ’Kender I hinanden?’ Den fødende svarede: ’Ja, for Susanne er jo MIN jordemoder.’ Jeg kan huske, hvor glad jeg blev! Jeg tænkte, at sygeplejersken må se mange, der ikke har den relation, for hun fornemmede så tydeligt vores forbindelse. Og den connection gør en forskel,« fortæller Susanne.
Desuden har hun i KJO’en fundet en grad af selvbestemmelse, som betyder meget for hende.
»Jeg kan bruge halvanden time hjemme ved en gravid af og til, fordi vi også taler om hønsene i baghaven. Det er dér, vi når hinanden og får stillet ind på, hvem hun er, hvem jeg er, hvad jeg gerne vil give hende, og hvad hun kan forvente. Derfor giver det mig også arbejdsglæde, at vi selv står for at booke patienterne i konsultationen, så jeg kan booke en halv time eller en time i stedet for 20. minutter, hvis jeg vurderer, at det er relevant, siger Susanne og tilføjer:
»På den måde er jeg faktisk mest glad som medarbejder, når man lader mig bestemme selv og passe mig selv.«
Selvbestemmelse giver arbejdsglæde
Ligesom hun ikke bryder sig om at blive detailstyret, er Susanne heller ikke fan af diverse skemaer, der skal udfyldes med fx tidsregistrering. Én god ting har al den statistik, der kan trækkes i dag, dog vist, hvis man spørger hende:
»De fødende i KJO er ti timer mindre på sygehuset, når de skal føde end andre fødende. Ti timer! Og jeg ved godt hvorfor: I går aftes blev jeg fx ringet op om en af mine gravide, der havde plukveer. Vi aftalte, at I stedet for, at vi begge kørte til Odense og mødtes på hospitalet, så kørte jeg hjem til hende i Middelfart. Jeg var der i en time og snakkede, lyttede og mærkede på hende. ’Du skal blive hjemme ved dit andet barn og vente, der er ingen fare på færde,’ kunne jeg så sige til hende, og dermed har jeg jo holdt hende ude af en hospitalsseng. Hvis hun var kørt ind, var hun garanteret ikke kommet hjem igen, før hun havde født. Jeg forlod parret trygge, glade og tilfredse med at have fået hjælp uden at skulle køre fra deres andet barn. Det giver mig arbejdsglæde, at jeg som erfaren jordemoder selv kunne tale med hende og beslutte at køre hjem til hende. Det er ikke en ledelse, der styrer det, og det betyder meget for mig.«
Andet arbejde ved siden af fødegangen
Sidst men ikke mindst har Susanne altid opsøgt mulighederne for at få udvidet sin horisont via andet arbejde, end det på fødegangene. Hun har haft vikariater i Norge og på Grønland, har været tillidsrepræsentant, været med til at starte en online jordemoderbrevkasse op og undervist Matas-ansatte om graviditetsvitaminer. I dag laver hun privat fødselsforberedelse og indsamler stamceller.
»Fælles for alle tingene er, at de har udvidet min horisont. Jeg har mange gange siddet sammen med en svensk og en norsk jordemoder i Norge og drøftet, hvordan de gør tingene anderledes ideres lande, og jeg har taget den viden med mig hjem. Jeg er kritisk, når andre henviser til retningslinjer og procedurer, fordi jeg ved, at når en gravid skal føde inden 18 timer efter vandafgang i Danmark, så er det inden tre dage i Norge. Og børnene dør jo altså ikke på stribe i Norge, fordi de gør tingene på en lidt anden måde vel?«
Udover at udvide sin horisont og supplere en løn, som Susanne aldrig har følt stod mål med en jordemoders ansvar, så har de mange sideløbende freelanceopgaver passet til hendes temperament,
»I det private kan jeg selv bestemme, hvornår jeg vil arbejde og hvor mange timer. Og jeg får lov at lave fødselsforberedelse, som JEG vil have det, i stedet for at underlægge mig, hvordan sygehuset vil have det. Når jeg gør det, får jeg luft og arbejdsglæde og kan bedre være i det offentlige system,« fortæller hun.
Hvor godt Susanne end har designet sit arbejdsliv, har det dog også en ende. For når Det nye OUH engang åbner for fødende patienter, vil Susanne ikke med. Så må andre overtage fødslerne. Og hvordan de skal holde til det i mange år, kan godt bekymre den gamle tillidsrepræsentant.
»Arbejdspladsen har et stort ansvar for at sikre, at jordemødre kan holde til at arbejde i mange år. Men det har man jo også selv. Enhver må finde sin egen vej.«
Vidste du?
Landsdækkende rettigheder for seniorer
Som regionalt ansat, vil du i forbindelse med, at du fylder 60 år, tilbydes en seniorsamtale med din leder, når I afholder din årlige medarbejderudviklingssamtale. Formålet med samtalen er at afklare dine ønsker og behov for seniorordning i god tid. Man kan for eksempel tage en snak om færre nattevagter og døgnvagter.
Derudover har man som senior ret til en seniorbonus. Seniorbonus udgør en vis procentdel af din løn, og den er afhængig af din alder, men ligger på mellem 0,8 og 1,6 procent af din sædvanlige løn. Seniorbonussen kan konverteres til en anden seniorordning, som fx betalte fridage/seniordage, ekstraordinær pensionsindbetaling eller særlige kompetenceudviklingsforløb.
Er du i tvivl om dine rettigheder som senior på din arbejdsplads, kan du altid tage en snak med din tillidsrepræsentant (TR) om det. Den samtale kan det være en god idé at tage, inden du fylder 60 år. Derfor sørger Jordemoderforeningen for at orientere alle tillidsrepræsentanter, når de har medlemmer, der fylder 58 år. På den måde kan din TR tage initiativ til at tale med dig i god tid.
Hvad får en seniorsmed?
- Er du en jordemoder på 63, kan du konvertere din seniorbonus til op mod fire seniordage om året.
- Er du derimod fx smed på industriens overenskomst og har fem år tilbage til pension, kan du bruge din fritvalgsordning til op mod 15 seniordage om året.
Kilde: Dansk Metal
Inspiration
Lokale senioraftaler
Udover de rettigheder, der via rammeaftalen er forhandlet til at gæld e for alle regionalt ansatte jordemødre i Danmark, kan der være lokale senioraftaler på din arbejdsplads.
Fx har Holbæk Sygehus netop indført, at alle jordemødre fra deres 60 års fødselsdag har ret til at vælge alle nattevagter fra. Lignende ordninger findes i mere eller mindre officiel grad på mange andre hospitaler landet over.
I Region Hovedstaden arbejder man i skrivende stund på at forhandle en alternativ seniorordning hjem. Hovedstadskredsens forkvinde Sus Hartung fortæller:
»På Region Hovedstadens fire hospitaler har vi lokalt forhandlet aftaler om normreduktion, hvor fuldtidsansatte kan reducere arbejdstiden mellem fire og fem timer om ugen med anvendelse af ulempeydelserne. Og vi har netop indsendt et forslag til ledelsen om, at når man fylder 60 år, så skal man yderligere kunne reducere i sit fremmøde i op til syv timer per uge ved hjælp af ulempeydelserne. Alternativt skal man kunne indgå en seniorordning på 30 timer med fortsat arbejdsgiverbetalt pension og fortsat reducere sin arbejdstid med op til syv timer om ugen – selvfølgelig forudsat at ulemperne optjenes. Vi håber, at forslaget kan gå igennem, for det vil give seniormedarbejderne et større incitament til at blive på arbejdspladserne. Og ledelserne vil kunne sende et signal til loyale medarbejdere om, at de sætter pris på deres viden, erfaring og stabilitet.«
Trap langsomt ud af arbejdsmarkedet
Din pension i PKA giver dig mulighed for en fleksibel tilbagetrækning, hvor du ikke behøver forlade dit arbejde fra den ene dag til den anden. Med delpension kan du få en del af din pension udbetalt fra PKA, samtidig med du arbejder på nedsat tid. På den måde kan du kombinere nogle ugentlige arbejdsdage med dage på pension.
Du kan få rådgivning om din tilbagetrækning ved at ringe til PKA på 39 45 45 40.
Kilde: PKA
Læs også: