Hold på de ældre jordemødre

Har du en jordemoderkollega, der er over 60 år? Så er du heldig. Forskning viser nemlig, at den aldersgruppe bidrager med øget trivsel og bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Men der er ikke mange af dem på de danske fødegange.

Kun ni procent af alle jordemødre ansat på overenskomst er over 60 år gamle, viser tal fra PKA, som er de fleste jordemødres pensionsselskab. Samtidig er jordemødres arbejdsmiljø og -tilfredshed under pres, hvilket får mange jordemødre til at forlade fødegangene. Fortsætter den tendens, vil det betyde, at der i fremtiden måske vil være endnu færre jordemødre med mange års erfaring på fødegangene.

Men hvorfor er de ældre jordemødre vigtige? Hvad bidrager de med på arbejdspladserne? Og hvordan kan vi holde på dem?

Ifølge Thomas Holberg, der er politisk konsulent ved Ældre Sagen, er ældre medarbejdere vigtige, fordi de har solide kompetencer til at udføre deres arbejde, som de har opøvet gennem mange år. Men det er ikke kun de rent faglige kompetencer, Thomas Holberg fremhæver som særlige kvaliteter ved også at have denne aldersgruppe ansat på en arbejdsplads.

»Forskning viser simpelthen, at man kan måle tilstedeværelsen af den ældre aldersgruppe i arbejdsmiljø og trivsel. Arbejdsmiljø og trivsel påvirkes positivt af at have dem som en del af arbejdspladsen, « siger Thomas Holberg.

Svenske Malin Hansson, der er jordemoder og ph.d., har undersøgt svenske jordemødres arbejdstilfredshed. Og hun mener også, at de ældre jordemødre har stor betydning:

»De ældre jordemødre, vil gerne lære ud af deres håndværk, og de unge jordemødre vil gerne lære af de ældre jordemødre. Udfordringen er, at alle føler, at der mangler tid til at lære af hinanden og tid til at reflektere«, fortæller Malin Hansson.

De ældre brænder ud

Det er altså en fordel med ansatte i alle aldersgrupper på en arbejdsplads. Derfor er det også et problem, når jordemødre på 60+ på en fødegang er en sjældenhed. Og det er desværre ikke kun i jordemoderfaget, at man ser den tendens.

»Forsikring og Pension har lavet en undersøgelse, der viser, at ansatte i ’velfærdsfagene’ generelt ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet hurtigere end andre fag,« fortæller Thomas Holberg.

Psykolog og forsker Tanja Kirkegaard fra Tænketanken ’Bæredygtigt arbejdsliv’, forklarer, at ønsket om tidlig tilbagetrækning simpelthen kan skyldes, at de ansatte brænder ud.

»Jordemødre, har typisk valgt deres fag, fordi det at etablere relationer og gå igennem en spændende eller svær proces sammen med mennesker og hjælpe dem, er det, der driver dem. Når de ikke kan gøre det ordentligt, fordi de har alt for travlt, så forsvinder deres arbejdsglæde. Unge medarbejdere prøver ofte at ændre på forhold på arbejdspladsen, hvis de ikke giver mening. De har en tro på, at det kan lade sig gøre. Men de mere erfarne har prøvet det så mange gange, så blandt ældre medarbejdere oplever man oftere en håbløshed og slukkethed. De har givet lidt op, og de kan meget nemt ende med at brænde ud.«

Hvad kan vi gøre fremover?

Men hvordan kan vi så arbejde for, at flere jordemødre med gråt hår og masser af erfaringer bliver på arbejdspladserne. En analyse af overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen fra Sundhedsstyrelsen nævner, at ældre medarbejdere blandt andet kan føle sig presset ud af arbejdsmarkedet før tid på grund af nye krav til arbejdstider, dokumentation, effektivisering eller ny teknologi. Analysen viser også, at gradvis nedtrapning af arbejdstiden og seniorordninger på arbejdspladserne er meget centrale faktorer i forhold til fastholdelse.

Spørger man Thomas Holberg, så er der hjælp at hente i selve organiseringen af en arbejdsplads. Fx viser norsk forskning, at faktorer som ledelse og arbejdsmiljø har stor betydning for, hvor længe man bliver på sit arbejde. Og jo mere indflydelse du har på din egen arbejdsdag, jo længere bliver du på arbejdsmarkedet. Derfor er fleksibilitet og lydhørhed i organisationen også vigtige faktorer, hvis man vil sikre en bedre fastholdelse.

Og ser man specifikt på jordemoderfaget, mener Malin Hansson, at vi har brug for endnu mere forskning, som fx kan undersøge og teste specifikke arbejdsmodeller på fødegangene. Ligeledes er der brug for politisk handling. For hvis alle parter kæmper for at mindske de faktorer, der påvirker jordemødrenes arbejde negativt og styrke de faktorer, der påvirker dem i en positiv retning, så er der, ifølge Malin Hansson, potentiale for, at man kan forebygge problemet, så det rent faktisk kan lade sig gøre for en jordemoder at arbejde på en fødegang i et helt arbejdsliv.

Læs også:

Senior på fødegangen

’Jeg kan ikke ånde, når systemet bliver for rigidt’

Kilder i artiklen:
Navn: Thomas Holberg Arbejdssted: Ældre Sagen Jobfunktion: Politisk konsulent
Navn: Tanja Kirkegaard Arbejdssted: Aarhus Universitet Jobfunktion: Psykolog og forsker
Navn: Malin Hansson Arbejdssted: Göteborg Uni. Jobfunktion: Jordemoder, forsker, underviser og innovationsleder