Jordemoderkonsultationer for kvinder, der ikke har et dansk CPR-nummer og dermed ikke adgang til gratis svangreomsorg, udgør en væsentlig del af indsatsen i Røde Kors Sundhedsklinikker for Migranter (RKSM). I 2025 varetog klinikkernes frivillige jordemødre i København, Aarhus, Odense og Aalborg i alt 241 konsultationer med kvinder fra lande i hele verden. (1)
I denne artikel kan du blive klogere på, hvad en række gravide og fødende kvinder uden et sundhedskort gør sig af tanker om de særlige vilkår, de lever under.
Hvad siger kvinderne
Ikke overraskende øger det gravide kvinders og deres børns udsathed ikke at have umiddelbar tilgængelig og gratis adgang til sundhedsydelser. (2,3,4) Internt i sundhedsklinikkerne besluttede vi i 2025 at udføre en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 10 gravide kvinder eller nybagte mødre. Formålet var gennem semistrukturerede interviews at belyse kvindernes oplevelser og valg. Bl.a. spurgte vi til deres situation samt brug af sundhedsvæsnet.
De 10 kvinder havde en gennemsnitsalder på 30 år, og kom fra hhv. Filippinerne, Ghana, Irak, Marokko, Peru, Syrien og Tyrkiet. De udgjorde en heterogen gruppe, men alle var i færd med at søge familiesammenføring. Alle deres navne i denne artikel er opdigtede.
Vi opsøgte desuden andre NGO’er samt den kommunale sundhedspleje mhp. indsigter i, hvad de ved om og evt. tilbyder denne gruppe af kvinder og børn.
Håb og frygti ingenmandsland
Interviewene afspejlede, at næsten alle kvinderne havde store bekymringer, men anvendte en håbs-strategi og forsøgte ikke at tænke på den usikre fremtid.
Selin fra Tyrkiet fortæller, at kom det helt bag på hende, at hun endte med at få afslag på familiesammenføring i GA 35:
”Da jeg blev gift, troede jeg ikke, det ville blive problem, for min mand er født og opvokset i DK og har et fast job. Det (afslaget) er det værste, jeg nogensinde har prøvet, og jeg er så stresset over det (…) Jeg er bange for at sige det her til dig og bange for, hvad de siger på fødestedet. Hvad nu hvis de bruger det til at afvise mig?”
Frygt for myndigheders eller sundhedspersoners reaktioner på et opholdsafslag eller manglende visa fyldte også for 22 gravide kvinder uden dansk CPR, som etnograf Alisa Reko fulgte i 9 måneder i RKSM i 2022. Flere af kvinderne overvejede at føde udenom det offentlige sundhedsvæsen af samme grund, og ifølge en håndfuld af kvinderne havde de gjort alvor heraf. (5)
Mellem valg og passivitet
Tilbage til de aktuelle interviewdata udtrykte 9 af kvinderne ønsker om et familieliv i Danmark og havde truffet afgørende valg på den baggrund. Den passive venten i juridisk ingenmandsland virkede dog paralyserende. Camilla fortæller:
”Før jeg mødte Lisa (jordemoder i sundhedsklinikken) var jeg så trist; Jeg har ikke CPR – jeg eksisterer ikke. Jeg følte, jeg var ulovlig. Jeg kan ikke gøre noget. ”
I kombination med livssyn og eksistentielle forestillinger influerede det på kvinders ageren i de sundhedstilbud, der var til rådighed. Felicia fra Ghana kedede sig med sin 12-årige søn, mens hun ventede svar på sin ansøgning. Hun fortalte om sine overvejelser ved behov for akut hjælp:
”Vi ved ikke, hvor vi skal ringe hen. Men Gud holder øje med os og beskytter os.”
Andre gange spillede traditionelle kønsroller formentlig en rolle for handlingsmulighederne. Lara fra Syrien var ny-gravid, da hun i en måned i Sydeuropa formåede at holde sig skjult for menneskesmuglere, der jagtede hende for flere penge. Bosat i en mindre dansk provinsby havde hun ikke lært sig at tage toget og blev derfor ikke set de sidste 4 uger før fødslen, da hendes mand fik en håndskade. Hendes mand foretrak også, at hun undlod at lade sig interviewe. En af kvinderne var yderst proaktiv i sin egen sag, men hovedparten overlod det til deres mand at have kontakt til myndigheder og advokat og havde sparsomt kendskab til reglerne.
Dolores var uønsket gravid med en kunde, som hun havde solgt sex til i hjemlandet, og som hun nu var gift med. Hun længtes brændende efter sin ældste datter.
Interviewer: ”Er du splittet mellem dine to børn? ”
Dolores: ”Ja, men selv hvis min datter kommer her, vil vi vende tilbage til Filippinerne. Det er min drøm.”
På interviewtidspunktet håbede Dolores derfor, at familiesammenføringen ikke gik igennem, men hun var ikke klar over, om det var juridisk muligt for hende at rejse permanent tilbage med sit nyfødte barn, hvis far var dansk statsborger.
Sommetider er der ’ingen kære mor’
Der kommer ikke så mange kvinder i RKSM efter fødslen. Heller ikke med deres børn. Det skyldes sandsynligvis, at nogle får tilkendt ophold, nogle rejser til deres oprindelsesland eller andre lande, og nogle går under jorden. (6)
Amina havde fået endeligt afslag på familiesammenføring og var rejst retur til Marokko for at føde. På interviewtidspunktet levede hun og hendes spædbarn 3 måneder ad gangen på turistvisum i Danmark, hvor hendes mand har permanent ophold.
A: ”Jeg har fået min søn undersøgt i Marokko, da han var nyfødt, af en børnelæge.”
I: ”Har du tænkt over, hvad der skal ske, hvis det ikke lykkes at få ophold?”
A: ”Jeg vil blive ved med at rejse frem og tilbage, frem og tilbage.”
Camilla fra Filippinerne havde været au pair i Skandinavien. Hun havde fået afvist sin ansøgning om familiesammenføring til sin danske mand og funderede over sin og barnets situation:
”Jeg har hørt, at babyen får CPR, og så er det kun mig, der har problemer efter fødslen. Jeg vil bevæge mig og arbejde. Mit barn skal have de danske fordele.”
Camilla risikerer at trække det korteste strå. Hvis barnets far er dansk statsborger eller registreret indbygger i Danmark, kan barnet efter en ansøgningsproces også blive tildelt ophold. Det er ingen garanti for ophold, at man stifter familie. I visse tilfælde er mødre endt på udrejsecentre og blevet sendt ud af landet med tvang. (7,8,9)
Efter fødslen
Der er ingen alment praktiserende læge at udskrive kvinden til, og kvinden kan ikke gå på borgerservice og få en læge tildelt. Men hun og hendes barn kan i alle kommuner få besøg af sundhedsplejerskerne som alle andre. Mange sundhedsplejersker samarbejder med NGO’er for at hjælpe bedst muligt på vej trods de skrøbelige rettigheder. RKSM tilbyder basal lægehjælp, børnevaccination og efterfødselstjek.
Selvsagt er det vanskeligt at få klarhed over, hvad der på sigt sker med kvinder og børn, eftersom nogle af kvinderne lever et liv konstant på grænsen af samfundet. I denne undersøgelse fik 5 af kvinderne ophold, 3 fik afslag, og 2 lykkedes det ikke at få en opfølgning fra.
Som hospitalsjordemoder for en kvinde uden sikkert opholdsgrundlag gør du med din faglighed en forskel. Når man lever marginaliseret og måske frygter afvisning eller dårligere behandling, kan det at modtage og føle omsorg under fødslen sætte stærke spor om at høre til som menneske. Uanset om man har CPR-nummer eller ej.
Om sundhedsklinikkerne
Røde Kors Sundhedsklinik for Migranter tilbyder basal sundhedshjælp til mennesker i Danmark, som ikke har dansk CPR-nummer og dermed ikke adgang til sundhedsvæsenet. Målgruppen for sundhedsklinikkerne er mennesker fra stort set hele verden. De kan opholde sig i Danmark med eller uden de danske myndigheders viden eller accept. (10)
Processuelt ophold
Personer, der søger familiesammenføring med en person i Danmark, har i sagsbehandlingstiden lovligt processuelt ophold, hvis ansøgningen er indgivet under visse betingelser. Man må ikke arbejde eller studere og har ikke ret til sundhedshjælp. (11) Kan den gravide dokumentere processuelt ophold, betaler regionen for fødslen og i visse regioner dele af offentlig svangreomsorg.
Gode råd, når du modtager en fødende uden CPR-nummer
- Søg på navn og fødselsdato i journalsystemet. Kvinden kan have besøgt hospitalet før og ved en fejl være blevet tildelt forskellige erstatnings-CPR-numre.
- Har afdelingen en instruks for kvinder uden dansk CPR? Det er forskelligt, også internt i regionerne, hvad fødestederne tilbyder. Fx barselsophold, PKU og hørescreening.
- Spørg, om kvinden har modtaget svangreomsorg, fx hos Røde Kors, og har journaludprint eller vandrejournal med.
- Hold administration af de økonomiske forhold og evt. selvbetaling adskilt fra det kliniske personale. Kvinderne kan være bange for at få dårligere omsorg eller blive afvist.
- Giv systemforklaringer: Hvad er en hhv. jordemoder og sundhedsplejerske i Danmark.
- Giv sundhedsplejen besked. Alle kommuner tilbyder sundhedspleje til kvinder uden CPR.
- Anbefal børneundersøgelser, vaccination og efterfødselstjek. RKSM tilbyder dette gratis.
- Husk at kvinden/parret kan have frygt for myndigheder og inkluderer måske sundhedspersoner i denne frygt.
Referencer
- Røde Kors. Sundhedsklinik for Migranter: Årsrapport 2025 [Internet]. København: Røde Kors; 2025 [citeret 2026 Jul 1]. Tilgængelig fra: https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/sundhedsklinikken/fakta-og-finansiering
- Eslier M, Deneux-Tharaux C, Sauvegrain P, Schmitz T, Luton D, Mandelbrot L, et al. Severe maternal morbidity among undocumented migrant women in the PreCARE prospective cohort study. BJOG. 2022;129(10):1762-71. doi:10.1111/1471-0528.17124.
- Pařízková A, Clausen JA, Balaam MC, Haith-Cooper M, Roosalu T, Migliorini L, et al. Inclusiveness of access policies to maternity care for migrant women across Europe: a policy review. Matern Child Health J. 2024;28(3):470-80. doi:10.1007/s10995-023-03785-3.
- Faurholdt IM, Halkjær N, Boye MC, Meyrowitsch DW, Kann C, Thomsen CE, et al. Risk of stillbirth and preterm birth among undocumented pregnant migrant women in Denmark: a retrospective case-control study. Scand J Public Health. 2023;51(3):499-507. doi:10.1177/14034948231151299.
- Reko A. A qualitative study on unregistered migrants’ experiences in relation to childbirth in Copenhagen [kandidatspeciale]. Aalborg: Aalborg Universitet, Institut for Politik og Samfund; 2023.
- Røde Kors. Sundhedsklinikkernes årsrapporter [Internet]. København: Røde Kors [citeret 2026 Jul 1]. Tilgængelig fra: https://www.rodekors.dk/vores-arbejde/sundhedsklinikken/fakta-og-finansiering
- Samtaler og skriftlige korrespondancer med flygtninge- og migrantaktivister samt NGO’er. Upubliceret materiale.
- Husum K. Udvist mor skilt fra sine børn: Sendt til center 300 km væk. Midtjyllands Avis. 2025 Apr 3.
- Ibfeldt J, Skov-Jensen M. Mor skal bo bag hegn: 29-årige Sina skilt fra sine danske børn [Internet]. DR Nyheder; 2020 [citeret 2026 Jul 1]. Tilgængelig fra: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/mor-skal-bo-bag-hegn-29-aarige-sina-skilt-fra-sine-danske-boern
- International Organization for Migration. Key migration terms [Internet]. Geneva: International Organization for Migration [citeret 2026 Jul 1]. Tilgængelig fra: https://www.iom.int/key-migration-terms
- Udlændinge- og Integrationsministeriet. Processuelt ophold [Internet]. Ny i Danmark [citeret 2026 Jul 1]. Tilgængelig fra: https://www.nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/Fælles/Processuelt-ophold