Som jordemødre kan vi ikke nøjes med at gøre, som vi plejer. Det er et grundvilkår, at vi hele tiden skal erhverve os ny viden. Blandt andet fordi vi altid vil være i kontakt med nye generationer, der bliver gravide, føder og danner familie.
Hvis jordemoderfaget skal blive ved med at levere relevant og kvalificeret omsorg, skal vores viden udvikle sig i takt med de samfundstendenser, som de nye generationer afspejler.
Et af de steder, hvor udviklingen går stærkt i samfundet, er på neurodiversitetsområdet. Flere mennesker får stillet diagnoser som autisme og ADHD, og samtidig bliver vi som samfund klogere på, hvordan neurodiversitet kan påvirke hverdagslivet. Men vi mangler stadig viden om, hvad diagnoserne betyder, når de unge kvinder bliver gravide. Og lige så vigtigt: Viden om, hvordan vi som jordemødre bedst kan møde, støtte og yde omsorg for disse familier?
Det sætter vi fokus på i dette nummer af Tidsskrift for jordemødres tema om ADHD. Bag temaet ligger blandt andet forskning udført af vores kollega Mette Winther, som er i gang med en ph.d. om gravide med ADHD. Jeg havde for et par år siden fornøjelsen af at høre Mette Winther fortælle om sit arbejde ved et medlemsmøde i Nordjyllandskredsen. Det gjorde indtryk – ikke mindst fordi det blev tydeligt, hvor begrænset vores viden stadig er, og hvor stor en forskel ny jordemoderfaglig forskning kan gøre for den omsorg og behandling, vi tilbyder.
For hvem skal stille spørgsmålene om den jordemoderfaglige omsorg, hvis ikke jordemødre gør det?
Derfor er det så vigtigt, at vi har jordemødre, der forsker. Når jordemødre tager forskningsuddannelser, handler det ikke kun om akademiske karriereveje. Tværtimod. Forskning kan faktisk begynde lige dér i den kliniske hverdag: I mødet med en gravid eller fødende, hvor noget kalder på et bedre svar. I undren over en praksis, vi har vænnet os til. I spørgsmålet om, hvorvidt vi faktisk giver den bedst mulige omsorg.
Dermed er jordemoderfaglig forskning med til at afgøre, hvilken svangreomsorg vi kan tilbyde i morgen. Og derfor skal jordemødre ikke alene være dygtige til at læse og anvende ny forskning. Vi skal være med til at skabe den. Ellers risikerer vi, at vores viden ikke rummer de spørgsmål og perspektiver, som kun bliver tydelige gennem jordemoderfagets tætte møde med gravide, fødende og nye familier.
Så tak til Mette Winther, og alle de andre jordemødre, der har set en udfordring i deres kliniske hverdag og kastede sig over forskning i jagten på et svar. De er med til at sikre, at ny viden ikke alene bliver medicinsk viden, men også jordemoderfaglig viden. Viden, der gør os bedre til at møde mennesker dér, hvor de er, og give dem den omsorg og støtte, de har brug for.