I tæt på et år har Jordemoderforeningen og Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) arbejdet på en fælles holdningstilkendegivelse om abort. Arbejdet har krævet mange, lange og svære diskussioner, for området er kompliceret og mangefacetteret og vækker stærke følelser. I dag er holdningstilkendegivelsen vedtaget – men dog ikke enstemmigt i Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse.
I holdningstilkendegivelsen står blandt andet sætningen ’De nuværende tilbud indenfor området bør forbedres både før, under og efter en abort.’ Dermed kridter de to organisationer banen op for det, de mener, bør ske med den efterhånden 50 år gamle abortlovgivning og -praksis i Danmark. Nemlig en gennemgribende nytænkning af hele området.
»Vores lovgivning hænger fast i den tid, den er skrevet i. Så vi mener, at abortlovgivningen skal ændres, det er der ingen tvivl om,« siger Marie Vedsted Christiansen fra DJS’ arbejdsgruppe om abort.
Det er Jordemoderforeningens forkvinde, Lis Munk, helt enig i:
»Med den sikkerhed, der er på abortområdet i dag, og med de screeninger parrene bliver tilbudt, er en grænse ved 12 uger ikke længere tidssvarende.«
Kig området efter i sømmene
Abortområdet kan dog ikke gøres tidssvarende blot ved at ændre på 12-ugers grænsen:
»Når vi har en holdning til abortområdet, handler det om meget andet end den lovmæssige grænse. Der er meget, der bør kigges på og forbedres hele vejen rundt,« understreger Marie Vedsted Christiansen.
Hun suppleres af Thea Thetmark, der også har siddet med i arbejdsgruppen og udformet holdningstilkendegivelsen:
»Nu har vi mulighed for virkelig at kigge på det her område fra scratch og få lavet ændringer, så kvinder får meget mere selvbestemmelse over egen krop.«
Det er helt den samme holdning, man har i Jordemoderforeningens politiske ledelse.
»Lad os markere 50-års jubilæet ved at få kigget området efter i sømmene. Det er i for høj grad stadig præget af skyld og skam og en taknemmelighedstilgang, som jeg ikke mener er nutidig,« siger forkvinde Lis Munk.
Hendes partner i Jordemoderforeningens ledelse næstforkvinde Mette Rotesan er enig i, at hele området bør have et grundigt eftersyn:
»De praktiske rammer er alt for varierende på tværs af landet. Vi burde sikre alle et mere ensartet tilbud. Og så er der abortsamrådene, hvor kvinderne ikke i tilstrækkelig grad kender deres retsstilling. Vi vil anbefale, at kvinden i langt højere grad end i dag tages med i beslutningen om en sen abort. Vi bør have et helt andet setup, end vi har i dag, så vi i langt højere grad kan hjælpe kvinderne med at tage en beslutning i stedet for at tage den for dem.«
Jordemødrenes arbejdsområde
Adspurgt om, hvorfor Jordemoderforeningen som fagforening skal have en holdning til den frie abort i Danmark og de lovgivningsmæssige rammer, svarer Mette Rotesan:
»Vi er den faggruppe, der står med aborterne – helt op til uge 22, hvor man i dag kan få en samrådsabort. Vi har en faglig viden om det her felt, som vi skal dele med de ansvarlige politikere, så de kan træffe gode og oplyste beslutninger.«
Heller ikke Lis Munk er i tvivl om den sag:
»Det er jeg helt enig i. Samtidig er det vores opgave at sikre, at de jordemødre, der varetageraborterne har ordentlige arbejdsforhold. Selvom vi satte os ned og ikke mente noget om den her sag, ville jordemødre stadig stå med arbejdsopgaven, når politikerne havde taget en beslutning.«
Også i det faglige selskab ser man det som helt naturligt, at man har en holdning til emnet:
»Det handler om kvinders reproduktive sundhed, så selvfølgelig skal vi have en holdning! Jordemødre har altid stået meget på kvinders ret til selvbestemmelse ift. deres egen fødsel og forløb. Vi mener, at det syn på kvinders selvbestemmelse bør gælde lige så vel, når man ønsker at afbryde en graviditet, som når man skal fuldføre den.”
Emner
Dansk Jordemoderfagligt Selskab og Jordemoderforeningens holdningstilkendegivelse kommer ind på så forskellige emner som:
- Retten til abort bør følge den seksuelle lavalder
- Kvindens ret til selvbestemmelse
- Rådgivning om reproduktiv sundhed
- Rådgivning fremfor tvungent samråd
- Smertelindring
- Grænsen i Danmark og i sammenlignelige lande
- Fagpersonalets rettigheder
Læs hele holdningstilkendegivelsen her: jordemoderforeningen.dk/abort
Abort i et menneskeligt perspektiv
Hvad mener Institut for Menneskerettigheder?
Spørger man Institut for Menneskerettigheder er de enige i, at den danske abortgrænse bør hæves. I deres rapport ’Abort i et menneskeretligt perspektiv’, der er udkommet i år, skriver de blandt andet: »De danske abortregler er i store træk ikke ændret i 50 år. Det ses blandt andet ved, at grænsen for den frie abort ligger ved udgangen af 12. graviditetsuge, fordi der tidligere var en forøget risiko for den gravide ved at få foretaget en abort senere i graviditeten. I dag foretages også senere aborter under forsvarlige og sikre procedurer ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Den danske abortlovgivning er dermed baseret på forældede sundhedsfaglige betragtninger omkring risikoen for den gravide i forbindelse med senere aborter. Om end lovgivningen var progressiv, da den blev indført i 1973, er den ikke fulgt med udviklingen, hverken set ud fra et menneskeretligt, et ligestillingsorienteret eller et sundhedsfagligt perspektiv.«
Instituttet gennemgår herefter abortsamrådenes rolle, og kritiserer den manglende klarhed og gennemsigtighed, som rådene arbejder under, samt de store regionale forskelle, der er i hvordan reglerne administreres på tværs af abortsamrådene. Det beskrives i rapporten blandt andet, hvordan ét regionalt samråd havde en afslagsfrekvens på fem procent i sager om abort på social indikation, mens et andet samråd havde en afslagsfrekvens på 17 procent i samme type sager. Institut for menneskerettigheder kalder denne forskel ’retssikkerhedsmæssigt betænkelig’ og ’et menneskeretligt problem’.
Institut for Menneskerettigheder afslutter deres rapport med en anbefaling til Sundhedsministeriet og Folketinget om at revidere abortreglerne blandt andet med det formål at hæve grænsen for fri abort med henblik på at styrke kvinders selvbestemmelse og retssikkerhed i adgangen til abort.
Det kan du læse meget mere om i rapporten her: kortlink.dk/2mmb2
Sammenlignelige lande
Vil en ændring af abortgrænsen betyde flere sene aborter? Når muligheden for at hæve abortgrænsen i Danmark bliver drøftet, kommer det ofte op at vende, om en ændring vil medføre en stigning i antallet af sene aborter.
Med andre ord: Vil flere danske kvinder få en abort i fx uge 17 i stedet for i uge 11, hvis de ikke længere er afhængige af et abortsamråds tilladelse efter uge 12? Eller vil flertallet fortsat få en eventuel abort så tidligt som muligt?
I Danmark er tendensen, at kvinder beslutter sig stadig tidligere for at søge om abort. Det peger på, at kvinder, der er uønsket gravide, generelt ønsker at få afbrudt deres graviditet tidligst muligt.
Udover det faktum kan vi skele til Sverige og Island for at forsøge at finde svar. Her ligger adgangen til fri abort senere end i Danmark, nemlig på henholdsvis 18 uger i Sverige og 22 uger i Island. Derfor kan deres statistik på området måske gøre os klogere på, om det at hæve abortgrænsen vil medføre flere sene aborter i Danmark.
I den svenske socialstyrelses seneste rapport om emnet ”Statistik om aborter 2022” kan man læse følgende: ”Næsten 94 procent af alle aborter i 2022 skete inden uge 12. Andelen af aborter senere end uge 12 har ligget på cirka samme niveau de seneste 20 år.”
Går man til Island lyder deres analyse: ”Fra 2019 til 2021 blev 85,7 procent af alle aborter udført før ni ugers svangerskab og 10 procent mellem ni og 12 uger. I de første 28 måneder efter at abortlovgivningen var blevet ændret, observerede vi ingen stigning i antallet af aborter pr. år i Island og heller ingen stigning i sene aborter.”
Hverken Sverige eller Island har altså data på området, der giver grobund for at forvente, at en ændring af abortgrænsen i Danmark vil påvirke antallet af sene aborter markant.
Læs også de andre artikler i temaet:
“En abort vil følge parret resten af livet. Men den skal ikke forfølge dem”
Sene aborter på mindre fødesteder