Sandsynligheden for en ukompliceret fødsel uden indgreb er større, hvis man bliver hjemme og føder sit barn frem for at tage på sygehuset, når veerne melder sig.
Tværtimod øger planlagte hospitalsfødsler antallet af unødvendige interventioner og komplikationer uden at øge fordelene på anden vis for lav-risiko gravide, viser flere studier.
Alligevel har de praktiserende lægers information til de gravide ikke ændret sig væsentligt i årevis, muligvis siden hospitalsfødslerne blev det nærmest fuldautomatiske valg for danske kvinder i 1970’erne.
– Mange praktiserende læger fraråder fortsat gravide at føde hjemme med meget usaglige argumenter, siger jordemoder Karen Ingversen, privatpraktiserende jordemoder i Hjemmefødselsordningen Sjælland og projektkoordinator på den danske del af det fælles nordiske forskningsprojekt, Nordic Homebirth.
Et reelt valg
Målet med Nordic Homebirth-projektet er derfor at udbygge den evidensbaserede viden på de områder, der stadig kan sås tvivl om. Det drejer sig hovedsageligt om graden af morbiditet hos børn født hjemme sammenlignet med børn født på hospitaler, men også erfaringerne med forskellige hjemmefødselsordninger, årsager og risikofaktorer i forbindelse med overflytninger til hospitalet, effekten af kendt jordemoder ved hjemmefødsler med mere.
– Vi ønsker at formidle den nyeste evidens på det her område, så den kan indgå i jordemødres vejledning og kvindernes beslutningsgrundlag, fastslår projektets danske leder, jordemoder Hanne Kjærgaard.
Hun påpeger, at danske kvinder i bund og grund er heldigt stillet i forhold til deres norske og svenske medsøstre, som ikke har den samme lovfæstede ret til at have en jordemoder hos sig ved hjemmefødsel. Men den principielle ret til hjemmefødsel gør det ikke alene.
– Hvis kvinder skal have et reelt valg, forudsætter det evidensbaseret information, fastslår Hanne Kjærgaard.
Halvvejs i dataindsamlingen
Endnu er der ingen resultater af den igangværende undersøgelse, der er klar til at blive offentliggjort. Nordic Homebirth er kun knapt halvvejs i dataindsamlingsfasen, som afsluttes med udgangen af 2014.
Da folkene bag undersøgelsen kaldte til konference i København i starten af oktober var det derfor primært for at udveksle praktiske erfaringer på tværs af regionerne, for at informere om den seneste udvikling på det internationale forskningsområde og for at drøfte de blødere områder som for eksempel jordemødres personlige oplevelse af at stå med ansvaret for en hjemmefødsel.
– For nogle jordemødre er det ’another day at the office.’ For andre er det som at føde med deres egen datter: lettere nervepirrende og hyggeligst, når det er overstået. Og så er der dem, der slet ikke bryder sig om at være ude til hjemmefødsler, opsummerede Karen Ingversen på basis af samtaler med jordemødre forskellige steder i landet.
Både skemaer udfyldt af jordemødre, som assisterer ved hjemmefødsel samt skemaer udfyldt af de kvinderne og deres partnere, vil fremdeles blive udsat for fællesnordisk granskning, indtil resultatet offentliggøres i 2014. Dog skal man ikke forvente håndfaste konklusioner med hensyn til neonatal mortalitet, idet det forventede antal hjemmefødsler i perioden langtfra vil være tilstrækkeligt i denne sammenhæng.
Læs andre artikler i temaet
Projekt Nordic Homebirth
- Et fællesnordisk forskningsprojekt som i perioden 2009-2014 registrerer alle planlagte hjemmefødsler i de skandinaviske lande, formentlig omkring 4.000 fødsler, som indgår i en samlet database.
- Den danske projektgruppe består af jordemoder Karen Ingversen som projektkoordinator, statistiker Ole Olsen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet og Hanne Kjærgaard, dansk projektleder, jordemoder, ph.d. og forskningsleder, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.
- Den danske del af projektet er bl.a. finansieret af Jordemoderforeningens Forskningsbeholdning og andre private fonde.
- Det praktiske arbejde ude i marken varetages af kontaktjordemødre på fødestederne, i hjemmefødselsordningerne og hos de privatpraktiserende. Spørgeskemaer udfyldes ad fødejordemødrene, så mange danske jordemødre kommer i kontakt med projektet på et eller andet tidspunkt.
- Projektleder i Sverige er Helena Lindgren, jordemoder, ph.d., Sahlgrenska Akademin, Göteborgs universitet.
- Projektleder i Norge er jordemoder Ellen Blix, ph.d., sundhedsfaglig forskningsleder ved Universitetssygehuset Nord Norge.
Metaanalyse mødt med heftig kritik
Selv om det umiddelbart ligner et solidt stykke analysearbejde på basis af 12 studier med tilsammen 342.056 hjemmefødsler og 207.551 hospitalsfødsler, så bliver Dr. Joseph Wax og hans kolleger fra Maine Medical Center i Portland, USA, heftigt kritiseret for især en af deres konklusioner i den videnskabelige artikel ’Maternal and newborn outcomes in planned homebirths vs planned hospital births: a metaanalysis.’
Artiklen blev publiceret i American Journal of Obstetrics & Gynecology i september 2010, og det er primært udsagnet om, at risikoen for neonatale dødsfald er tre gange så stor for børn født i hjemmet, end for børn født på hospitaler, der har vakt fagfolks harme. Kritikken har været så voldsom, at AJOG har iværksat en undersøgelse af metaanalysens metoder og resultater. På hjemmefødselskonferencen i København forklarede den norske projektleder, jordemoder Ellen Blix, hvad kritikken primært går på:
- Materialet omfatter både planlagte og uplanlagte hjemmefødsler samt risikofødsler, der fejlagtigt har været visiteret til hjemmefødsler. De har heller ikke gjort rede for, hvorfor de har inkluderet og ekskluderet studier til den systematiske oversigt. På grundlag af de data de har, og kvaliteten af dem, kan de ikke trække de konklusioner, de gør. Desuden har forfatterne valgt ikke at medtage det hidtil mest omfattende studie af hjemmefødsler, nemlig De Jonges hollandske undersøgelse fra 2009 af udkommet ved over 300.000 hjemmefødsler. I dette studie findes ingen forhøjet neonatal risiko ved planlagte hjemmefødsler i forhold til planlagte hospitalsfødsler, forklarede Ellen Blix.
Ellen Blix mener, at konklusionerne i det hollandske studie ikke kan anfægtes på baggrund af den amerikanske metaanalyse.
Wax JR, Lucas FL, Lamont M, et al. Maternal and newborn outcomes in planned homebirths vs planned hospital births: a metaanalysis. Am J Obstet Gynecol 2010;203:243.e1-8.
Referencer:
de Jonge A, et al. ’Perinatal mortality and morbidity in a nationwide cohort of 529,688 low-risk planned home and hospital births. BJOG 2009; DOI: 10.1111/j.1471- 0528.2009.02175.x].
Olsen O, Jewell D. Home versus hospital birth. Cochrane Database of Systematic Reviews 1998, Issue 3. Art. No.: CD000352. DOI: 10.1002/14651858.CD000352.
Lindgren HE, Rådestad IJ, Christensson K, Hildingsson IM. ’Outcome of planned home births compared to hospital births in Sweden between 1992 and 2004. A population-based register study’. Acta Obstet Gynecol Scand. 2008;87(8):797-9.
Johnson KC, Daviss BA. Outcomes of planned home births with certified professional midwives: large prospective study inNorthAmerica. BMJ.2005;/330:1/416.
Janssen PA, Lee SK, Ryan ER, Saxell L: An evaluation of process and protocols for planned home birth attended by regulated midwives in British Columbia. J Midwifery Womens Health. 2003;48:138-145.
Anderson RE, Murphy P A, Outcomes of 11 788 planned home births attended by certified midwives. Journal of Nurse Midwifery 1995;40:483-92.
Davies J, Hey E, Reid W, Young G: Prospective regional study of planned home births. Home Birth Study Steering Group. BMJ. 1996;313:1302-1306.
Declercq ER, Paine LL, Winter MR: Home birth in the United States, 1989-1992. A longitudinal descriptive report of national birth certificate data. J Nurse Midwifery. 1995;40:474-482.
Murphy P A, Fullerton J: Outcomes of intended home births in nurse-midwifery practice: a prospective descriptive study. Obstet Gynecol. 1998;92:461-470.
Wiegers TA, Keirse MJNC, van der Zee J, Berghs GAH. Outcome of planned home and planned hospital births in low risk pregnancies: prospective study in midwifery practices in the Netherlands. BMJ 1996;313:1309-13