De havde ikke set det komme, jordemødrene på Hvidovre Hospital, men ifølge Charlotte Falk er der en ganske iøjnefaldende årsag til, at antallet af hjemmefødsler steg markant hos dem i 2010.
I stedet for at ligge på maksimalt 70 hjemmefødsler som i årene forud, steg antallet pludselig til 110, og i år ser det ud til, at væksten fortsætter. Et faktum, som Charlotte Falk anser som et sundhedsfagligt fremskridt.
– Det, vi hører, er at mange flergangsfødende er begyndt at reflektere over, om det overhovedet kan betale sig at tage ind på sygehuset og føde, når man alligevel bliver sendt hjem få timer efter, siger hun.
Charlotte Falk og hendes kolleger på Hvidovre er ikke i tvivl om, at det er reglen om, at flergangsfødende skal føde ambulant, der har denne utilsigtede, men meget velkomne effekt.
– Vi ser et fuldstændigt tidsmæssigt sammenfald imellem indførelsen af tvungen ambulant fødsel og stigningen i antal hjemmefødsler, og udviklingen er nok kommet lidt bag på jordemodergruppen, siger Charlotte Falk, der har arbejdet i Hvidovres hjemmefødselsordning siden starten i 2003.
Hun har desuden en fornemmelse af, at flere vælger en hjemmefødsel, fordi de har oplevet et utilfredsstillende fødselsforløb tidligere i sygehusregi, og – måske ikke mindst – fordi de ved en hjemmefødsel kan være sikre på at have en jordemoder hos sig full time.
– I Danmark er det jo en rettighed, man har, at vælge hjemmefødsel. Den kan ikke spares væk, som så meget andet, så det er faktisk en kæmpestor beskyttelse for kvinderne i disse år, hvor fødselshjælpen i øvrigt bliver udsat for besparelser, mener Charlotte Falk.
Lange afstande og kendt jordemoder
På Aalborg Sygehus, hvor fire jordemødre har parvise vagter i en hjemmefødselsordning, har man ligeledes registreret en stigning i antallet af hjemmefødsler de seneste år. I 2010 valgte 52 kvinder at føde hjemme mod 32 året før og 24 tilbage i 2008. Det nuværende antal svarer til to procent af samtlige nordjyske fødsler.
Jordemoder Marlene Gryesten fra den nordjyske hjemmefødselsordning mener, at årsagen til stigningen blandt andet er, at en del gravide har fået lang transporttid til de eksisterende nordjyske fødesteder efter, at afdelingerne i Hobro og Frederikshavn lukkede.
– Hvis man er én, der føder hurtigt, kan en times transport måske godt virke afskrækkende, antager hun.
I bund og grund skyldes det stigende antal nordjyske hjemmefødsler dog, at der overhovedet findes en hjemmefødselsordning i dag, og at kvinderne dermed kan være sikre på at få en kendt jordemoder, vurderer Marlene Gryesten.
Hun og de nordjyske kolleger taler varmt for, at man indfører en national hjemmefødselsordning, så mulighederne bliver ens for kvinder landet over.
– Vi ved, det er en sikker måde at føde på. Faktisk ser det jo ud til, at det er mere farligt for sunde og raske kvinder at føde på sygehuset, påpeger Marlene Gryesten, der egentlig ikke synes, at en hjemmefødselsrate på to procent er noget at råbe hurra for.