I samarbejde med sundhedsprofessionelle tager en lang række gravide danske kvinder hvert år medicin mod depression (se boks nedenfor).
»I vores studie er det to procent af alle gravide. Men fordi forbruget af antidepressiva er stigende over de senere år og vores data går så mange år tilbage, er det tal højere, hvis vi kun kigger på gravide i dag,« fortæller ph.d. og lektor på Syddansk Universitet, Mette Bliddal.
Studiet, hun refererer til, hedder ‘Prenatal antidepressant exposure and emotional disorders until age 22: a Danish register study’ og undersøger sammenhænge mellem mors brug af antidepressiva i graviditet og psykiske lidelser hos børnene, indtil de bliver 22 år.
Studiet udspringer af, at emnet tidligere har været undersøgt med forskellige resultater.
»Der er flere studier, der har undersøgt sammenhæng mellem brug af SSRI i graviditeten og børnenes mentale helbred. Nogle af studierne har vist, at moderens brug af SSRI havde en negativ betydning for børnenes mentale helbred og andre, at det ikke havde,« fortæller Mette Bliddal og fortsætter:
»Oftest følger man kun børn i få år efter fødslen, når man laver undersøgelser på sammenhængen mellem eksponeringer i graviditeten og diverse udfald. Vi har samarbejdspartnere i USA, der i museforsøg har vist, at det først er, når deres eksponerede mus når puberteten, at der opstår en sammenhæng. Vi er så heldige at have unikke danske registre, og vi kunne derfor designe et studie, hvor vi følger børn, til de er 22 år. Samtidig ville vi adressere den udfordring, at når man skal undersøge konsekvenser for børnene af mors brug af SSRI under graviditeten, så er der jo en grund til, at de gravide får medicinen, som i sig selv kan påvirke børnenes mentale helbred. Så er der en årsagssammenhæng mellem medicinindtag og børnenes senere mentale helbred – eller er det en sammenhæng, der i hvert fald i nogen grad relaterer til mødrenes bagvedliggende sygdom? For vi ved godt, at mødre med psykiske sygdomme i højere grad får børn med lignende udfordringer. Så vi ville gerne skille de to ting ad. Vi ville undersøge, om der var en over and beyond-effekt, altså om børnene var yderligere disponeret for psykisk sygdom senere i livet pga. moderens brug brug af SSRI og dermed barnet eksponering intrauterint via moderkagen. Og det er virkelig svært at skelne.«
Resultaterne
Studiet fulgte alle børn født i Danmark, og undersøgte langtidsrisikoen for psykiske lidelse blandt børn af mødre, der indløste mindst én recept på SSRI i graviditeten sammenlignet med børn, der ikke var eksponeret i graviditeten. Børnene selv blev registeret med en psykisk lidelse, hvis de enten havde indløst en recept på medicin mod psykiske lidelser eller havde en psykisk diagnose i Landspatientregisteret op til 22 år efter de blev født.
»Derudover har vi forsøgt at tage højde for mulige faktorer, som var skævt fordelt mellem gruppen af børn, der var eksponerede for SSRI og gruppen, der ikke var, og som kunne påvirke sammenhængen. Vi justerede for utallige faktorer som socio-demografi og psykiske og somatiske lidelser. Vi har desuden foretaget supplerende analyser for at udrede om en eventuelt sammenhæng skyldtes brugen af SSRI i graviditeten eller skyldes andre faktorer, såsom moderens bagvedliggende sygdom, psykiske lidelser hos far under graviditeten, eller senere depression hos forældrene i barnets opvækst,« siger Mette Bliddal og uddyber om de resultater, analyserne er endt med:
»Vi finder, at børn udsat for SSRI i mors mave har en højere risiko for psykiske lidelser som angst og depression sammenlignet med børn, hvis mødre ikke tog SSRI i graviditeten. Men vi så også at forekomsten var højere hos børn, hvis moderen havde brugt SSRI efter graviditeten, eller hvis far havde taget medicin, mens mor var gravid. Det tyder derfor på, at den øgede risiko ikke kun skyldes moderens brug i graviditeten og dermed barnets intrauterine eksponering, men også faktorer som forældrenes psykisk helbred i både graviditet og barndom samt genetiske og miljømæssige faktorer.«
Det udløser en anden interessant overvejelse, forklarer Mette Bliddal:
»Børn af mødre, der har taget SSRI under graviditeten, får psykiske lidelser lidt oftere og de diagnosticeres tidligere, end børn, der ikke har haft en mor, der fik SSRI i graviditeten. Men det kan jo også skyldes en opmærksom mor, der kender tegnene på fx depression fra sig selv, og derfor reagerer hurtigt på barnets symptomer. Det er ikke simpelt at oversætte de her tal.«
Tag snakken
»Man skal endelig ikke drage den konklusion, at gravide kvinder ikke må tage SSRI. Det kan jo også have konsekvenser, hvis en mor med en behandlingskrævende depression ikke får behandling. En meget depressiv mor kan have svært ved at tage vare på sig selv og sin graviditet. Så det er ikke sort/ hvidt. Første behandlingsvalg mod depression er terapi, men hvis den ikke har effekt, eller kvinden ikke kan tage imod terapi, før hun får medicinsk behandling, skal vi da hjælpe hende og familien – også medicinsk. Men vi skal naturligvis være ekstra opmærksomme på disse kvinders børn, for de har en øget risiko for senere psykisk sygdom – det er bare ikke en risiko, vi udelukkende kan tilskrive mors indtag af medicin i graviditeten.«
En vigtig besked fra Mette Bliddal handler derfor om at bestyrke kommende mødre i, at de ikke gør noget galt ved at fortsætte eller opstarte antidepressiv medicin:
»Man skal selvfølgelig aldrig tage medicin, hvis ikke det er nødvendigt, men som kommende mor skal man ikke være bekymret for, at SSRI øger risikoen for, at barnet på langt sigt kan få psykiske udfordringer på grund af medicinsk behandling med SSRI. Den forøgede risiko for, at den gravide kvindes barn får en depression senere i livet, ligger mestensdel et andet sted. Som jordemoder skal man ikke være berøringsangst i forhold til at tale om emnet. Tag snakken om, at risikoen for den gravides kommende barn er lidt højere, men at den ordinerede medicin ikke øger den risiko meget. Vi har alle nogle vilkår, som vi bringer videre til vores børn – nogle af dem kender vi ikke engang endnu, når vi bliver gravide. Og de grundvilkår kan vi ikke lave om på. Men vi kan og skal støtte gravide med psykiske problemer og deres familie mest muligt for at forebygge psykiske lidelser hos børnene senere i livet.«
Fakta
SSRI-præparater
SSRI er antidepressiv medicin og navnet kommer fra forkortelse af den engelske betegnelse „Selective Serotonin Reuptake Inhibitor‟, som henviser til, at midlerne især påvirker signalstoffet serotonin i hjernen. SSRI er en gruppe af nyere midler mod depression. Stofferne har færre bivirkninger end de klassiske midler og har derfor fået ret stor udbredelse. De bruges desuden ved behandling af angst og tvangstilstande. SSRI er det mest anvendte præparat mod depression i dag, og tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 30 ud af 1000 gravide kvinder indløste recepter på SSRI i 2023.
Kilder: medicin.dk og esundhed.dk
Nyt studie undersøger påvirkning af nyfødte
Et nyt studie fra Statens Serum Institut (SSI) kaster lys over, hvordan kvinders brug af antidepressiv medicin påvirker deres nyfødte. Studiet, som inkluderer 33.776 gravide fra perioden 1997-2016, fokuserede på tre helbredsindikatorer hos de nyfødte: medfødt hjertesygdom, forhøjet blodtryk i lungerne og behovet for heldøgnsindlæggelser i det første leveår. Resultaterne viste, at gruppen af kvinder, der ophørte med deres antidepressive behandling, havde en lavere risiko for, at barnet udviklede forhøjet blodtryk i lungerne i den første uge efter fødslen i forhold til dem, der fortsatte igennem graviditeten, svarende til tre færre tilfælde per 1.000 børn. Risikoen for heldøgnsindlæggelser i barnets første leveår var også lavere hos børn af kvinder, der ophørte med medicin, svarende til otte færre heldøgnsindlæggelser per 100 børn. Forskerne fandt til gengæld ikke signifikant forskel i risikoen for medfødt hjertesygdom. Professor på SSI Anders Hviid, der har ledet studiet, understreger fuldstændig ligesom Mette Bliddal, at behandling af depression under graviditet er afgørende for mange kvinder. »Beslutningen om at fortsætte eller stoppe med medicinen bør altid ske i tæt dialog med lægen,‟ siger han i en pressemeddelelse om det nye studie.
