Handikap light

Niels Poll, 41 år, og Chizu, 36 år er forældre til Tor Solar, 3 år. Tor er mongol.

Niels: Jeg begyndte at søge jobs, jeg ville jo lære om det og møde nogle mongoler, der var ældre. Nu er jeg jo så heldig, at jeg kan tilbyde mit show. Det gjorde jeg så rundt omkring på institutionerne og kom ud og mødte andre mongoler og fandt ud af, at det var et handikap light på en eller anden måde.

Chizu: Det ændrede mit liv totalt. Mange ting har ændret sig, siden vi fik Tor. Før tænkte jeg slet ikke på folk med handikap, de levede ikke i min verden. Jeg beskæftigede mig ikke med det. Vi undgik dem. Især i Japan møder du dem ikke. Du kender dem ikke. Du kommer ikke i kontakt med dem, med mindre du virkelig ønsker at gøre det. Du kan opsøge dem, men i det almindelige dagligdagsliv møder du dem ikke. Specielt ikke da jeg var barn. Nu er det begyndt at ændre sig. Mange mødre i Japan skjuler, at deres børn har Downs syndrom. Min familie var ikke spor lykkelig, de vidste ikke, hvad de skulle gøre. Men på den anden side var de lettede, fordi jeg lever i et andet land. Så blev de ikke nødt til at se Tor, og de behøvede ikke at vide, hvordan det bliver i fremtiden.