Gravide kvinders arbejdsmiljø har stort fokus på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Her har forskere etableret den danske fødselspopulation DOC*X-Generation, som har til formål at undersøge, hvordan arbejdsforhold under graviditet påvirker mor og barns helbred.
Resultater fra populationen viser nu, at kvinder med fysisk og psykisk krævende arbejde har en øget risiko for graviditetskomplikationer som spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Gravide i fysisk krævende arbejde har også større risiko for fravær under graviditeten.
Fysiske belastninger i arbejdet
Fødselspopulationen omfatter alle beskæftigede kvinder med en eller flere graviditeter i perioden 1977–2018. Ved hjælp af jobeksponeringsmatricer (JEM’er) – et forskningsværktøj, der knytter arbejdsmæssige belastninger til hver jobtype – er kvinderne tildelt koder for forskellige arbejdsbelastninger baseret på deres job.
I et studie fra 2025 af Camilla S. Sejbæk og kolleger har man i populationen undersøgt en samlet score for fysiske belastninger, for eksempel tunge løft, gående og stående arbejde, gentagne bevægelser, i forhold til risiko for negative fødselsudfald. Her fandt man, at de kvinder, der havde de højeste fysiske belastninger i arbejdet, var yngre, havde anden nationalitet end dansk, og var lavere uddannet sammenlignet med kvinderne med de laveste belastninger. Kvinderne med de højeste belastninger havde 24% højere risiko for spontan abort, 15% højere risiko for at føde for tidligt, og en 12% øget risiko for at føde et barn med lav fødselsvægt sammenlignet med kvinder i job med lav fysisk belastning. Resultater blev justeret for faktorer som alder, rygning og socio-økonomisk status, hvilket gjorde, at kvinderne i analyserne var sammenlignelige på de parametre. Det tyder dermed på, at den fysiske belastning i sig selv spiller en væsentlig rolle for graviditeten.
Resultaterne vedrørende for tidlig fødsel og lav fødselsvægt støtter op om tidligere forskning på området. Derimod findes der kun begrænset tidligere evidens for sammenhængen mellem fysisk belastende arbejde og spontan abort, hvorfor dette fund bør tolkes med en vis forsigtighed.
Psykosociale belastninger i arbejdet
I et andet studie fra 2025 undersøgte den samme gruppe forskere psykosociale belastninger blandt gravide kvinder i forhold til negative graviditetsudfald. Kvinder i job præget af høje følelsesmæssige krav som f.eks. psykologer, skolelærere og ansatte i store dele af sundhedsvæsenet var ældre, havde længere uddannelser og fik flere børn sammenlignet med kvinder med lave følelsesmæssige krav i arbejdet. Kvinderne med høje følelsesmæssige krav eller med risiko for fysisk vold havde 20% højere risiko for spontan abort sammenlignet med kvinder med lave følelsesmæssige krav i arbejdet. For den enkelte kvinde i studiet vil det sige, at den absolutte risiko for spontan abort steg fra 15% til 18%. I analyserne blev der taget højde for alder, uddannelsesniveau, indkomst og rygning, hvilket gjorde, at kvinderne var sammenlignelige. I studiet undersøgte man også, om kvinderne med arbejde med høje følelsesmæssige krav var i øget risiko for tidlig fødsel, og om børnene havde lavere fødselsvægt, men her fandt forskerne ingen sammenhæng. Resultaterne kunne sammenlignes med få andre studier, hvor resultaterne ikke var entydige. Det er derfor for tidligt at drage entydige konklusioner om betydningen af psykosociale belastninger i gravides arbejde.
Øget risiko for graviditetsbetinget fravær
Graviditetsbetinget fravær er også undersøgt i DOC*XGeneration. I et studie fra 2025 viste Luise M. Begtrup og kolleger, at gravide i job med høje fysiske belastninger blev fraværsmeldt tidligere i graviditeten end gravide i mindre fysisk krævende job.
Ved graviditetsuge 20 var eksempelvis 65% af kvinder ansat i malerjobs i arbejde, 75% af kvinder i sygeplejerskeeller jordemoderstillinger, mens det samme gjaldt 95% af lærere og akademikere. Umiddelbart før barsel var 25% af malerne stadig i arbejde sammenlignet med 40% blandt sygeplejersker og jordemødre, og 70% blandt lærere og akademikere. Ud fra resultaterne tyder det på, at arbejdets fysiske krav havde stor betydning for, hvor længe gravide forblev i arbejde under graviditeten.
Forbehold i resultaterne og jobeksponeringsmatricer
DOC*X-Generation er en repræsentativ population baseret på danske registre af høj kvalitet. Det muliggør forskning med meget store datasæt og dermed høj statistisk præcision. Samtidig gør brugen af jobeksponeringsmatricer det muligt at undersøge arbejdsrelaterede eksponeringer uden at skulle foretage omfattende og dyre målinger på individniveau.
Der er dog også begrænsninger. Jobeksponeringsmatricer kan ikke indfange variationer i den enkelte medarbejders konkrete arbejdsopgaver eller oplevede belastning samt variation indenfor et enkelt fag. Derudover kan der være forskelle i sundhedssøgende adfærd mellem grupper, og mange tilfælde af spontan abort registreres ikke, da kvinder ikke altid søger læge ved symptomer. I DOC*XGeneration så man, at kvinder med høje følelsesmæssige krav i arbejdet generelt havde et højere uddannelsesniveau, og man ved at uddannelsesniveau har en betydning for sundhedssøgende adfærd. Hvis kvinder i fag med høje følelsesmæssige krav oftere opsøger læge ved spontan abort, kan det have medført en overvurdering af sammenhængen i studiet. Det er også muligt, at andre livsstilsfaktorer, som ikke var mulige at tage højde for, kan have påvirket resultaterne. Fremtidige studier bør undersøge sammenhængen mellem høje følelsesmæssige krav i arbejdet og spontan abort i store populationer, og helst med mere præcise mål for den enkeltes belastning.
Tilpasninger i den gravides arbejde
Fundene understreger behovet for, at sundhedspersoner spørger ind til gravides arbejdsliv og deres arbejdsbelastninger. Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren pligt til at tilrettelægge arbejdet, så det tager hensyn til den gravides sikkerhed og sundhed.
Når det gælder fysiske belastninger, har det i mange år været anbefalet af Arbejdstilsynet, at gravide begrænser tunge løft og reducerer eller omlægger længerevarende gående og stående arbejde til mere stillesiddende funktioner.
Hvad angår psykosociale belastninger, giver forskningsresultaterne ikke anledning til at anbefale, at gravide bør undgå denne type arbejde. Derimod peger fundene på vigtigheden af, at arbejdsgivere og ledelse sikrer, at den gravide trives, og at der er mulighed for støtte og justeringer ved behov.
Gode råd til praksis:
- Tal med den gravide om belastninger i arbejdet
- Informér om, at det er arbejdsgivers pligt at tilrettelægge arbejdet, så det tager hensyn til den gravides sikkerhed og sundhed
- Henvis den gravide til at ringe til hotline hos den nærmeste Arbejdsmedicinske afdeling, hvis hun er i tvivl om, hvorvidt hendes arbejde bør tilpasses.
Hvad er DOC*X-Generation?
- National dansk fødselspopulation, som har til formål at undersøge, hvordan arbejdsforhold under graviditet påvirker mor og barns helbred
- Omfatter alle beskæftigede kvinder med graviditet i perioden 1977–2018
– i alt 3,4 millioner graviditeter - Datakilder:
– Det Medicinske Fødselsregister
– Landspatientregisteret
– Sygesikringsregisteret
– Det Nationale Abortregister
– Fagregistret (arbejdsmarkedsdata fra Danmarks Statistik) - DOC*X-Generation er etableret af forskere på Arbejdsmedicinsk og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital
Et studie fandt at gravide med høje fysiske belastninger i arbejdet havde:
- 24 % øget risiko for spontan abort (Odds ratio 1.24 (95% konfidensinterval 1.22-1.27))
- 15 % øget risiko for tidlig fødsel (Odds ratio 1.15 (95% konfidensinterval 1.12-1.19))
- 12 % øget risiko lav fødselsvægt (Odds ratio 1.12 (95% konfidensinterval 1.10-1.14))
Et andet studie fandt at gravide med høje følelsesmæssige krav i arbejdet havde:
- 20% øget risiko for spontan abort (Odds ratio 1.20 (95% konfidensinterval 1.18-1.21))
Samme studie fandt at gravide med høj risiko for vold i arbejdet havde:
- 24% øget risiko for spontan abort (Odds ratio 1.24 (95% konfidensinterval 1.23-1.26))
De tre studier nævnt i artiklen er:
- Sejbaek, C. S. et al. Physical workload during pregnancy and adverse pregnancy outcomes: Re-sults from a Danish nationwide occupational register-based pregnancy cohort (DOC*X-Generation). Occup Environ Med 82, 53–60 (2025).
- Sejbaek, C. S. et al. Psychosocial working conditions during pregnancy and adverse pregnancy outcomes: a Danish nationwide register-based cohort study. Occup Environ Med 82, 429 (2025).
- Begtrup, L. M. et al. Absence during pregnancy in the Danish workforce: occupational, industri-al, and temporal trends in a nationwide register-based cohort study. Scand J Work Environ Health 51, 483–494 (2025).