Med adgang til en kohorte af fødsler fra Region Midtjylland har jordemoder Ida Sletgård Pedersen dykket ned i, om man kan forudsige, hvilke faktorer der kan forudsige behovet for brug af kunstig oxytocin som led i en igangsættelse.
Ida Sletgård Pedersen har taget den sundhedsfaglige kandidat, men ville gerne lave sit speciale indenfor det jordemoderfaglige eller obstetriske område.
»Sideløbende med min kandidat har jeg arbejdet på fødegangen i Viborg, hvor jeg løbende vendte med obstetriske kolleger, hvilket emne jeg kunne kaste mig over i forbindelse med mit speciale. Og de gjorde mig opmærksom på, at der er et ret stort videnshul omkring igangsættelser og oxytocin. Det vi gør i klinikken i forhold til igangsættelser og vestimulerende drop er ofte meget erfaringsbaseret og ikke så evidensbaseret,« siger hun og fortæller, at dialogen med kollegerne ledte til, at hendes speciale endte med at dykke ned i, om man kan forudsige, hvem der får brug for vestimulerende drop, når en kvinde er sat i gang med en fødsel.
»Da jeg begyndte min litteratursøgning, fandt jeg ikke rigtigt nogen, der har undersøgt prædiktorer blandt dem, der får sat fødslen i gang. Det var meget sparsomt.«
Og med adgang til data på samtlige igangsatte fødsler i Region Midt i 10 år fra 2013 til 2023, hvilket løber op i data fra 36.000 kvinders fødsler, gik Ida Sletgård Pedersen så i gang.
Fundne prædiktorer
8812 kvinder endte med at leve op til hendes studies inklusionskriterier. De kvinder, Ida Sletgård Pedersen fokuserede på, var dem, der havde fået sat deres fødsel i gang og haft vandafgang – i den nævnte rækkefølge.
Blandt deres data kiggede hun på en lang række faktorer blandt andet kvindens alder, BMI, rygestatus og gestationelle tilstande som hypertension, GDM, leverbetinget graviditetskløe, IUGR med flere.
Resultatet af undersøgelsen blev, at såvel forhøjet BMI, prægestationelle hypertensive tilstande, polyhydramnios, kvinder der havde fået både misoprostol og ballonkateter og kvinder, der havde født mellem år 2016 og 2018 havde øget sandsynlighed for at få brug for vestimulerende drop i forbindelse med en igangsat fødsel.
Ifølge Ida Sletgård Pedersen giver det god mening, at patienter med højt BMI i højere grad ser ud til at få brug for oxytocin.
»Det sker ofte, at patienter med højt BMI bliver opreguleret i dosis på diverse lægemidler. Så det hænger fint sammen med, at det oxytocin, de har naturligt i kroppen, tilsyneladende ikke altid er nok i forhold til deres højere vægt.«
At kvinder, der fødte mellem 2016 og 2018, skulle have haft mere brug for oxytocin end andre, overraskede hende derimod. Faktisk i en grad, så hun sammen med sine vejledere fortsat er i tvivl om rigtigheden af netop det delresultat.
»En mulig forklaring på, hvorfor kvinder, der havde født lige præcis mellem 2016 og 2018, havde højere sandsynlighed for at få brug for oxytocin, kan være, at der fra 2016 var påbegyndt rekruttering til studiet ’Condisox’, der netop undersøgte oxytocin-stimulation. Studiet medførte ikke konkrete praksisændringer, men måske har studiets eksistens og rekrutteringen til det alligevel påvirket klinikernes praksis indirekte. Vi kan dog hellerikke udelukke, at resultatet kan skyldes en datafejl. Som det er nu, må vi konkludere, at det er et fundet resultat i studiet, men et som vi er meget skeptiske overfor,« fortæller Ida Sletgård Pedersen.
Beskyttende faktorer
Der blev ikke fundet en signifikant sammenhæng mellem den fødendes alder, gestationsalder, rygestatus eller fødested og senere brug af oxytocin. Men modsat viste leverbetinget gravitetskløe, og det at kvinden var flergangsfødende, sig som beskyttende faktorer.
»Det var ikke overraskende for mig baseret på min kliniske erfaring, at det at være flergangsfødende var en beskyttende faktor. De fleste flergangsfødende får spontane veer efter vandafgang, det oplever jeg også på fødegangen. Den leverbetingede graviditetskløe var til gengæld en overraskelse, men da jeg dykkede ned i resultatet og søgte i litteraturen, viste det sig, at der faktisk er lavet tidligere studier, der viser, at forhøjet niveau af galdesalte øger sensitivitetsniveauet over for kroppens egen oxytocin. Så det giver jo god mening, at disse kvinder ikke i lige så høj grad viser sig at få brug for behandling med oxytocin,« forklarer hun.
Håb om mere individuel rådgivning og behandling
Med baggrund i studiets resultater håber Ida Sletgård Pedersen, at man måske i fremtiden vil kunne sige lidt mere til de fødende kvinder, om sandsynligheden for mulige udfald af hendes fødsel.
»Det er klart, at det her ikke betyder, at man til den enkelte kvinde fremover vil kunne sige, om hun får brug for oxytocin eller ej. Men vi kan sige noget om sandsynligheden i forhold til nogle bestemte faktorer. Det kan bruges, når man står i dialogen med en kvinde, der skal sættes i gang,« siger Ida Sletgård Pedersen og fortæller, at ligesom mange andre jordemødre oplever hun, at de fødende kvinder ofte godt kunne tænke sig at vide lidt mere om, hvad de går ind til.
»De fødende spørger ganske ofte, hvad de kan forvente sig. Og vi kan fortsat ikke forudsige, hvordan den enkelte fødsel ender efter en igangsættelse, men nu kan vi trække på de her faktorer og fortælle hende, at hendes risiko for et s-drop er lidt større, hvis hun er førstegangsfødende og fx har et højt BMI eller har haft polyhydramnios. Vi vil jo gerne have kvinderne med i beslutningen, og det er rart at kunne give dem bare lidt oplysninger, når de spørger ind til risici og sandsynlighed.«
På lang sigt er det Ida Sletgård Pedersens håb, at både rådgivning og behandling kan blive mere individuelt tilrettelagt.
»Det er jo et lille studie, jeg har lavet, og det skal selvfølgelig ikke være praksisændrende. Men der er forskel på, hvordan fødende kvinder reagerer på en igangsættelse og hvilket behov de får for oxytocin senere. Og der er nogle faktorer, der siger noget om sandsynligheden for, hvad der vil ske, det tør jeg godt sige nu. Retningslinjerne for, hvordan vi håndterer en igangsættelse i dag, er gældende for alle kvinder, den er jo ikke speciel for fx kvinder med højt bmi. Så måske kan vi komme til at kigge lidt mere individuelt på det i fremtiden. Jeg håber, at forskning på det her område kan være med til, at vi bliver lidt mindre kassetænkende og kan give mere individuel rådgivning og behandling,« slutter hun.
Alle undersøgte faktorer
Specialet “Prædiktorer for oxytocin stimulation som en del af igangsættelse af fødslen: Et kohortestudie” undersøgte følgende faktorer som mulige prædiktorer for oxytocin stimulation:
- Maternel alder
- BMI
- Paritet
- Gestationsalder
- Rygestatus
- Fødested
- Fødeår
- Gestationelle tilstande i form af hypertension, præeklampsi, GDM, leverbetinget graviditetskløe, foetus magnus, IUGR, oligo- og polyhydramnios
- Prægestationelle tilstande i form af hypertension, diabetes, morbus crohn og colitis ulcerosa.
- Modning af cervix med Misoprostol, ballonkateter eller begge