
Navn: Asli Sena Kücükyildiz
Uddannelse: Læge og ph.d.studerende
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet

Navn: Kristin Evensen
Uddannelse: Læge og ph.d.studerende
Arbejdssted: Herlev-Gentofte Hospital

Navn: Peter Humaidan
Stilling: Professor og overlæge
Arbejdssted: Skive Fertilitetsklinik og Aarhus Universitet
De fleste jordemødre har sagt det mange gange: Husk folat, gerne allerede fra før graviditeten. Anbefalingen er enkel, praktisk og vigtig, fordi tilstrækkeligt folat tidligt i graviditeten reducerer risikoen for neuralrørsdefekter hos fosteret.
Men i takt med at forskningen i folatmetabolisme udvikler sig, bliver det stadig mere relevant at skelne mellem de to typer folat: folsyre og methyleret folat. Det er et emne, som fylder mere i både forskningslitteraturen og i den bredere samtale om graviditet, fertilitet, kosttilskud og individuel biologisk variation. Derfor kan jordemødre også i stigende grad møde kvinder, der allerede har hørt om methylfolat, 5-MTHF eller “aktivt folat” og gerne vil vide, hvad det betyder i praksis.
Den samtale er relevant. Ikke fordi alle kvinder skal have avanceret individuel rådgivning om folatmetabolisme, men fordi folatformen faktisk kan have biologisk betydning, og fordi der findes flere kosttilskud på det danske marked, hvor folatformen er methyleret.
Forskellen på folsyre og folat
Folat er en samlet betegnelse for forskellige former af vitamin B9. Vitaminet er nødvendigt for celledeling, DNA-syntese og fosterets tidlige udvikling. Behovet er særligt stort i den tidlige embryogenese, hvor neuralrøret lukkes, ofte før kvinden har været til første graviditetskonsultation.
Den form, der traditionelt findes i kosttilskud, er folsyre. Folsyre er en syntetisk form for vitamin B9, som er kemisk stabil, billig og velegnet til tabletproduktion. Det er en væsentlig forklaring på, at folsyre historisk har været førstevalg i anbefalinger og kosttilskud.
Men folsyre er ikke den biologisk aktive form. Når folsyre indtages som kosttilskud, omdannes den som led i kroppens normale folatmetabolisme gennem flere enzymatiske trin, blandt andet via enzymet methylen-tetrahydrofolat-reduktase (MTHFR), til 5-methyltetrahydrofolat, ofte forkortet 5-MTHF. 5-MTHF, også omtalt som methyleret folat, betragtes som den aktive biologiske folatform. Det er denne form, kroppen kan anvende direkte i folatafhængige processer.
Det betyder ikke, at folsyre ikke virker. Men folsyre og methyleret folat er ikke biologisk identiske, og derfor virker folsyre og methyleret folat ikke nødvendigvis på samme måde.
En metabolisk flaskehals
Hvis alle kvinder effektivt og fuldstændigt omdannede folsyre til 5-MTHF, ville der næppe være grund til at diskutere folatformen. Men forskningen viser, at omsætningen af folsyre til aktivt folat varierer betydeligt mellem individer.
Folsyre skal først laves om til den aktive form for folat, før kroppen kan bruge den. Den omdannelse styres blandt andet af enzymet MTHFR. Mange mennesker – i Nordeuropa anslået 40-45% af befolkningen – har genetiske variationer, som gør, at enzymet arbejder mindre effektivt. Derfor kan nogle kvinder omdanne folsyre langsommere eller i mindre grad end andre.
Folsyre er syntetisk fremstillet og findes ikke naturligt i maden i samme form. Når vi får folat gennem kosten, er det typisk i former, der ligger tættere på den aktive folatform, kroppen selv bruger. Derfor er det ikke overraskende, at methyleret folat kan optages og udnyttes mere direkte end folsyre.
Hvad siger forskningen om methyleret folat?
Methyleret folat omgår de enzymatiske trin, der er nødvendige for at omdanne folsyre til aktivt folat. Derfor har der været stigende interesse for, om 5-MTHF kan være en mere effektiv og biotilgængelig folatform.
Randomiserede studier har vist, at tilskud med methyleret folat kan give højere folatniveauer i blodet end tilsvarende doser folsyre. Det understøtter den biologiske pointe: Folat i en form, kroppen kan anvende direkte, kan give en mere effektiv stigning i folatstatus.
Samtidig har både europæiske og amerikanske myndigheder vurderet stabile former for methyleret folat som sikre folatkilder i blandt andet kosttilskud, ernæringsprodukter og modermælkserstatning. Methyleret folat er dermed ikke et eksotisk alternativ, men en regulatorisk anerkendt folatform.
Der findes desuden et voksende antal studier, som undersøger forskelle mellem folsyre og methyleret folat hos kvinder med fertilitetsproblemer, gentagne graviditetstab eller MTHFR-varianter. Evidensen er fortsat ny, blandt andet fordi stabile former for methyleret folat først i nyere tid er blevet bredt tilgængelige i kosttilskud, og fordi forskningen først relativt sent er begyndt at skelne systematisk mellem folatformer. De foreliggende data peger dog samlet i retning af, at methyleret folat kan have fordele – især hos kvinder, hvor omdannelsen af folsyre til aktivt folat er nedsat – og der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at anvendelse af godkendte former for methyleret folat som folatkilde skulle være forbundet med særlige ulemper.
Umetaboliseret folsyre
Når folsyre ikke omdannes fuldstændigt, kan der måles umetaboliseret folsyre i blodet. Dette omtales ofte som UMFA, fra engelsk: unmetabolized folic acid.
Forskning har vist, at kvinder, der fik folsyretilskud i graviditeten, havde markant højere koncentrationer af UMFA i modermælken end kvinder, der fik methyleret folat. Det betyder, at en del af folsyren ikke er blevet omdannet til den aktive folatform, kroppen kan bruge. Derfor kan folsyre hos nogle kvinder være mindre effektivt udnyttet end methyleret folat. Samtidig rejser det spørgsmålet om, hvorvidt ophobning af umetaboliseret folsyre kan have helbredsmæssige konsekvenser — det ved vi endnu ikke med sikkerhed.
Det betyder ikke, at kvinder, der har taget folsyre, skal gøres bekymrede. Folsyretilskud har haft stor betydning i forebyggelsen af neuralrørsdefekter. Men det betyder, at det kan være relevant fremadrettet at spørge, om methyleret folat kan være et tryggere og mere effektivt alternativ. 2 4 J
Kært barn har mange navne
Mange gravide tager et gravidvitamin uden at vide, hvilken folatform det indeholder. Hvis emnet kommer op i konsultationen, kan det derfor være nyttigt at vide, hvordan folat typisk fremgår af næringsdeklarationen eller ingredienslisten.
Både på næringsdeklarationen og på ingredienslisten kan man få et billede af, om produktet indeholder almindelig folsyre eller en methyleret folat.
Folsyre kan for eksempel stå som: folsyre eller pteroylmonoglutaminsyre. Methyleret folat kan stå som: methylfolat, 5-MTHF, L-5-MTHF, calcium-Lmethylfolat, kalium-L-methylfolat, 5-MTHF glucosaminsalt eller som varemærkerne Quatrefolic eller Metafolin.
5 gode råd
1. Se på, hvilken folatform produktet indeholder
Mange kvinder ved kun, at de tager et “gravidvitamin”. Hvis det er relevant i samtalen, kan man kigge på etiketten sammen. Folatformen kan stå i næringsdeklarationen, men ofte findes den mere præcist i ingredienslisten.
2. Kend de typiske navne for folsyre
Almindelig folsyre kan stå som folsyre eller pteroylmonoglutaminsyre. Det er den syntetiske form, som først skal omdannes i kroppen, før den kan bruges som aktivt folat.
3. Kend de typiske navne for methyleret folat
Methyleret folat kan blandt andet stå som methylfolat, 5-MTHF, L-5-MTHF, calcium-Lmethylfolat, 5-MTHF glucosaminsalt, Metafolin eller Quatrefolic. Fælles for dem er, at de leverer L-5-MTHF, som er den biologisk aktive folatform, kroppen bruger direkte.
4. Vær opmærksom på den samlede dosis
Nogle kvinder tager flere tilskud samtidig, for eksempel gravidvitamin, fertilitetstilskud og et særskilt folatprodukt. Derfor kan det være relevant ikke kun at spørge, om hun tager folat, men også hvor meget og i form af hvor mange produkter. Ifølge European Food Safety Authority, bør det daglige indtag af folat fra kosttilskud og berigede fødevarer ikke overstige 1000 μg dagligt.
5. Tal om folat uden at skabe skyld
Kvinder, der har taget folsyre, skal ikke føle, at de har gjort noget forkert. Folsyre har haft stor betydning for forebyggelsen af neuralrørsdefekter, og kvinderne har fulgt de officielle anbefalinger. Men ny viden gør det relevant at tale mere præcist om folatformer fremover.
