Firs, frisk og på fødegangen

Jordemoder Hanne Lønbo er netop blevet 80 år, men selvom hun ramte folkepensionsalderen for efterhånden mange år siden, betragter hun jobbet som for livsgivende til at opgive.

Hanne Lønbo

Jordemoder Hanne Lønbo ses stadig med en gruppe tidligere kolleger, og når de skal lave næste aftale, er det som regel Hanne, der får lov at vælge datoen. Hun er nemlig den eneste, der stadig har en vagtplan at passe kaffeaftalerne ind i.

Og der er en god forklaring på, at langt de fleste i omgangskredsen efterhånden er gået på pension. Hanne Lønbo har nemlig lige rundet et skarpt hjørne, da hun i november blev 80 år. Et faktum, der ikke afholder hende fra fortsat at arbejde 25 timer om ugen som fødegangsjordemoder på Roskilde Sygehus.

Hun beskriver jordemoderarbejdet, som hun har haft siden 1968, som livsgivende.

»Det er da også hårdt og tærende at være omsorgsgivende hele tiden, som man er som jordemoder. Men jeg synes, at det giver mere, end det forbruger. Og det er jo et privilegie at have et job, som man ikke bare synes, skal overstås. Det må være forfærdeligt at gå på arbejde, hvis man bare glæder sig til at skulle hjem.«

Kontinuitet i svangreomsorgen

Sådan har Hanne Lønbo aldrig haft det, og derfor husker hun da heller ikke, at hun nogensinde overvejede at gå direkte på pension, da hun for over et årti siden ramte folkepensionsalderen.

»Jeg var på fuld tid dengang, og man hører så meget om, at overgangen til pensionisttilværelsen kan være for brat. Når folk har været i et erhverv i mange år, så kan de føle, at deres identitet forsvinder, når de går på pension. De føler, at de ikke er noget mere, de har svært ved at få tiden til at gå, og de falder hen i vinterdepressions-lignende tilstande. Der er selvfølgelig også dem, der har et rigt liv i deres fritid, men man hører også om de andre. Og en stor del af mig er mit arbejde, så jeg kunne godt frygte at falde i den grøft. Så jeg tænkte: ’Jeg må vel begynde at vænne mig til tanken’, og derfor gik jeg ned på 30 timer i nogle år. Derefter syntes jeg stadig ikke, at jeg var moden til at gå på pension, så jeg gik ned på 25 timer om ugen. Det er jeg så stadig i dag,« fortæller hun.

Personligt har Hanne Lønbo fortsat ikke lyst til at holde op med at arbejde, men hun overvejer af og til, hvad de fødende mon tænker om hendes alder.

»Men jeg får faktisk ret tit den tilbagemelding, at de har følt det trygt og lidt mormoragtigt at føde med mig. De føler sig på en eller anden måde lidt omfavnet af en, der er ældre og mere fra deres bedsteforældres generation. Og jeg kunne jo godt være bedstemor til mange af dem, det er jo et faktum,« siger hun og fortæller videre:

»Jeg oplever også af og til at have fødende kvinder, som jeg selv har taget imod. En enkelt gang har jeg oplevet, at bedsteforældrene kom efter fødslen og skulle se barnet, og så fortalte både mormor og farmor, at jeg havde taget imod både moderen og faderen. Det kan man da kalde kontinuitet!«