Allerede for 16 år siden, da forfatter Katrine Marie Guldager fødte sin datter, blev hun nysgerrig på jordemoderfaget.
”Der foregår en masse bag kulissen på sådan en fødestue, kan man godt mærke. Og i den slags situationer bliver jeg altid enormt nysgerrig. Hvis jeg sidder på en restaurant, og døren er åben til køkkenet, tænker jeg med det samme ’Gud, hvordan er det mon at arbejde her? Er der mon mange illegale indvandrere ansat, som arbejder under dårlige forhold?’”
På den måde har en jordemoder som karakter i en af forfatterens bøger været en mulighed, lige siden Katrine Marie Guldager fik sin datter.
”Og så passer hovedpersonen Signe fint ind i forlængelse af mine tidligere bøger om kvinder, der arbejder i velfærdsstaten. De er livsafgørende for os alle sammen, men de mærker ikke altid, at deres arbejde er værdsat,” fortæller Katrine Marie Guldager med reference til sine bøger ’Birgithe med TH’, ’Endnu en dag i Guds skaberværk’ og ’Jeg hører, hvad du siger’, hvor hovedpersonerne er henholdsvis folkeskolelærer, socialrådgiver og parterapeut.
Plottet
’Først når jeg siger til’ er både en kærligheds- og en arbejdspladsroman, for arbejdet fylder gennem mange år meget i jordemoderen Signes liv. Men da hun møder kærligheden i form af Jørgen, som efter et års tids forhold pludselig forsvinder uden at efterlade sig andet end en kortfattet seddel, begynder hun at sove dårligt. ’Hun møder mere og mere træt op på fødegangen, og når man er træt, begår man fejl,’ som der står på bagsiden af bogen.
Katrine Marie Guldager fortæller om, om hvordan ideen til klagesagssporet i bogen opstod:
”Den del af plottet med klagesagen voksede frem af, at jeg tilfældigt hørte om folk, der havde klaget over jordemødre. Og jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Er det virkelig dem, man skal klage over? For jeg er ret sikker på, at de løber stærkt! Handler det ikke mere om, hvorvidt jordemødre har tiden og rammerne til at give nok omsorg?’ Jeg tænkte, at det virkede urimeligt, når fødsler ender med en klage over den enkelte jordemoder og ikke over systemet, for jordemødre har et virkelig vigtigt arbejde, som vi alle sammen er ret afhængige af, at de gør godt. ”
Researchen
En romankarakter som jordemoderen Signe opstår måske nok som fantasi i en forfatters hjerne. Men der er altid en række faktuelle ting, der skal på plads, inden karakteren kan sendes ud i verden på tryk. I den proces har Katrine Marie Guldager fået god hjælp af en række jordemødre og Jordemoderforeningen.
”Jeg var utroligt heldig at finde en jordemoder, der havde tid til at være min kilde, og hun har været en kæmpe hjælp! Min jordemoderkilde arbejder ikke som jordemoder mere, hvilket var godt, fordi hun ikke behøvede at tage hensyn til nogen. Hvis man stadig arbejder som jordemoder, vil man nemt censurere sig selv lidt – mere eller mindre bevidst,” fortæller forfatteren.
Ifølge Katrine Marie Guldager er det en balancegang at få en bogs jordemødre til at tale, så det er eksakt og korrekt, men uden for mange fagtermer som almindelige læsere ikke kan forstå. Det er blandt andet noget af det, hun har haft brug for hjælp til.
”Jeg skal så at sige åbne stoffet for læseren,” beskriver hun processen.
Derudover består skrivearbejdet i at skabe sin helt egen person, som man nok kan få input til fra andre, men som stadig skal digtes levende og være helt sin egen, når bogen er skrevet færdig.
”Alle jordemødre vil jo ikke tænke og gøre som min jordemoder. Derfor har jeg, da bogen var færdigskrevet, også faktatjekket den med tre forskellige jordemødre udover min indledende kilde og sagt til dem: ’Du behøver ikke at tænke det samme som Signe i en given situation, men det, hun siger og gør, skal være realistisk.’ Det er vigtigt for mig at understrege, at Signe er jo kun én jordemoder, hun kan ikke være et gennemsnit af alle jordemødre.”
Klagesagen
Katrine Marie Guldager har også været forbi både Jordemoderforeningen og Tidsskrift for jordemødre i sin research.
”Jeg ville gerne høre fra Jordemoderforeningen, hvordan jordemødre typisk reagerer, når de får en klagesag, hvordan klagesystemet fungerer, og hvordan jordemødrenes fagforening kan hjælpe. Foreningens jurist og de artikler, jeg læste, gav mig et indblik i, at mange jordemødre – ligesom Signe – typisk bliver meget skamfulde, hvis de bliver ramt af en klagesag.”
I Jordemoderforeningen beskriver jurist Pernille Thykier, som efter udgivelsen har læst bogen, at Signe efter hendes opfattelse meget fint afspejler de følelser, som hun hører jordemødre beskrive, når hun taler med dem i forbindelse med klagesagsforløb. At jordemødrene reagerer så stærkt, når de møder en klage, skyldes, hvis man spørger Katrine Marie Guldager måske, at jordemødre ofte er meget ansvarlige og ordentlige mennesker. Sådan opfatter hun i hvert fald faggruppen, nu hvor hun har brugt lang tid på at dykke ned i dens kendetegn i sin research.
”Jordemødre er virkelig en sej gruppe. De er dygtige, ansvarlige, rolige og har et arbejde, jeg aldrig selv ville have nerver til.”