Fejl i data, mangelfulde data og fødselsdata, som ikke når frem til Landspatientregistret – det er nogle af de mulige eller aktuelle følger af Sundhedsplatformens indtog på dansk jord. Manglende indberetninger til Landspatientregistret betyder pt, at informationer ikke når videre til de kliniske kvalitetsdatabaser, som blandt andet skal sikre de bedst mulige fødselsforløb.
Jordemoder Lene Friis Eskildsen, tidligere ansat på Rigshospitalet, nu Gynækologisk Obstetrisk Afdeling i Hvidovre har arbejdet indgående med kvalitetsdatabaserne og har også i flere omgange gjort opmærksom på problemerne.
– Jeg larmer ikke op om det her, fordi der er brug for en finpudsning af Sundhedsplatformen. Vi taler om grundlæggende problemer, og det er så vigtigt det her, fordi manglende eller upålidelige data til Landspatientregisteret går ud over vores kvalitetssikring og optimering af behandlingen. Og det har konsekvenser for datakvalitet og dermed vores forskning, siger hun.
– Der er tale om, at vi kompromitterer et enestående register. Tænk på, at vi i Danmark i 40 år har registreret patienters behandling og gang ind og ud af hospitalerne – det er jo en guldmine for forskere, og det er vi verdenskendte for, siger hun.
Mange fejl
– Vi ved, at der i obstetrikken er mange fejlbehæftede indberetninger fra Sundhedsplatformen til Landspatientregistret. Det kan være, at det ikke fremgår, at kvinden havde svangerskabsforgiftning, og det er jo den slags oplysninger, der netop er vigtige i forhold til forskningen. Men også i forhold til økonomien og den betaling, vi får for en fødsel, forklarer Lene Friis Eskildsen. Registreringen af ydelser i Landspatientregistret danner – ud over data til kvalitetssikring – udgangspunkt for afregning for ydelserne til den enkelte afdeling.
Lene Friis Eskildsen savner logikken og algoritmerne i det gamle obstetriske system.
– Vi har en række nationalt vedtagne koder, som var indbygget i de gamle obstetriske systemer. I Sundhedsplatformen er der ingen hjælp at hente og ingen stopklodser. Man kan fx sagtens indberette en tvillingefødsel med børn, der hver vejer otte kilo. Og hvis du først vælger de forkerte koder, bærer du fejlen med videre i indberetningen – eller også når indberetningen ikke videre til Landspatientregistret, og så får vi ingen afregning for forløbet, siger Lene Friis Eskildsen.
STORK forkert bygget
Herlev Hospital kæmper stadig med at få efterrapporteret og krydstjekket indberetninger. Blev fødselsmodulet STORK simpelt hen taget for tidligt i brug – før det var bygget færdigt?
Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling, siger:
– Det er mere kompliceret end som så. Man kan mere sige, at STORK-modulet var bygget forkert, da Herlev Hospital gik i gang, siger Svend Hartling.
Rigshospitalet startede i november 2016 på en tilpasset version af STORK-modulet, hvilket gjorde det lidt nemmere for personalet dér at indberette i systemet. Men først nu – i marts 2017 – har Herlev Hospital fået samme løft, og dermed kommer alle hospitaler til at indberette på samme måde.
– Er det så tilfredsstillende? Nej, det er det ikke endnu, for det er stadig besværligt at bruge og ikke intuitivt, og dermed opstår risikoen for at lave fejl, siger Svend Hartling og påpeger, at man sammen med leverandørerne prøver at få indberetningsdelen til at fungere bedre.
– Meningen er jo, at det skal være lettere at bruge i dagligdagen, siger han.
Svend Hartling er ikke klar til at gøre status over eventuelt manglende data.
– Vi ved, at data ligger i Sundhedsplatformen, og at mange ikke er ovre i Landspatientregisteret endnu, men det er for tidligt at sige, om der mangler data. Vi er jo i gang med et kæmpe oprydningsarbejde. Forskere kan selvfølgelig – og med rette sige – at der ikke er valide data i Landspatientregistret lige nu, men om der også i fremtiden vil være et hul, kan vi ikke vide. Men jeg kan selvfølgelig ikke love noget, siger Svend Hartling, som ikke ønsker at forholde sig til konsekvenserne for registret, før han kender til omfanget af de eventuelle dataproblemer.
Ikke økonomiske konsekvenser
Svend Hartling tror ikke på, at eventuelle fejl i indberetninger vil få negative økonomiske konsekvenser for de enkelte afdelinger, selvom kritikerne har peget på også netop det aspekt.
– Nej, det tror jeg ikke. Vi har fået bevilget tid til at få ryddet op i data for 2016 og 2017, så vi kan få godskrevet det, vi har leveret, siger han.
Hvornår Sundhedsplatformen kører helt, som det skal, vil koncerndirektøren ikke spå om. Men han erkender, at det har været en stor mundfuld for alle – også for ledelsen.
– Jeg fortryder ikke noget omkring Sundhedsplatformen og det obstetriske område. Men vi har ikke været dygtige nok til at forberede hospitalerne på hvor anderledes, det ville blive at arbejde med Sundhedsplatformen eller til at klæde de ansvarlige læger og jordemødre på. Og det har også været en større omlægning, end vi havde regnet med, siger han.
Lene Friis Eskildsen siger:
– Sundhedsplatformen rummer potentiale, men det er svært at være optimistisk, når det grundlæggende ikke fungerer, og når vi i fødselsindberetningen er blevet bombet 20 år tilbage. Jeg håber, vi kan få ombygget STORK-modulet meget snart, siger Lene Friis Eskildsen, og understreger, at hun er i god dialog med blandt andet Svend Hartling om netop det.