En onsdag i januar 2023 går Maria på arbejde som jordemoder i den lægepraksis, hvor hun har været ansat siden 2016.
Blandt hendes mange patienter den dag er en 15-årig, der skal vaccineres. Patientens forældre har booket tiden i lægeklinikkens bestillingssystem forinden, og nu er det tid til vaccinationen.
Inden Maria går ud for at kalde patienten ind, kigger hun i patientens elektroniske vaccinationskort, hvor alle ventende vaccinationer er registreret. Der ligger to HPV-vaccinationer til patienten på vaccinationskortet, og de er markeret som ’planlagte vaccinationer’.
»Så min hjerne udleder, at det er den første af de to HPV-vacciner, patienten skal have. Som jeg altid gør, siger jeg noget i stil med ’Du er her jo for at få din første HPV-vaccine’, og så fortæller jeg om, at der vil være en genvaccination om noget tid, og at vi booker en tid til det med det samme. Og det siger patienten ja til. Eller … Det er jo så det, vi er uenige om,« fortæller Maria.
For da forældrene bookede tiden til deres barn, skrev de ’stivkrampe’ i bemærkningsfeltet.
»Og det har jeg simpelthen ikke set. Jeg har registreret HPV-vaccinerne, der lå som ’planlagte’ inde på det elektroniske vaccinationskort, og så har jeg selvfølgelig talt med patienten om, at det var en HPV-vaccination, der skulle gives. Og jeg oplevede det som, at jeg fik samtykke fra patienten til at give den HPV-vaccination,« fortæller Maria, når hun skal beskrive, hvad der gik galt.
For patienten skulle have haft en stivkrampevaccination og ikke en HPVvaccine. Men det opdager Maria først senere.
Anmeldt på nettet
Da Marias arbejdsdag er omme, står forældrene i lægeklinikken. Det er gået op for dem, at deres barn har fået en forkert vaccine.
»De er rimeligt oprørte selvfølgelig. Og jeg bliver vildt ked af det. Jeg tænker bare: ’Shit mand! Det er ikke godt!’ Jeg lægger mig fladt ned. Jeg underskylder, og jeg siger, at jeg godt forstår, at de er vrede. Jeg siger til dem, at jeg nok skal informere min chef om sagen. Og jeg siger, at jeg godt forstår, hvis de vil klage. De svarer, at det vil de.«
Da patientens forældre er gået, snakker Maria med et par kolleger, der trøster hende, og hun tager hjem.
Dagen efter møder hun på arbejde, men hun holder sig i sit konsultationslokale, går ikke til pause med kollegerne, er flov og bange for at lave fejl.
»Midt på dagen kan jeg ikke længere holde tårerne tilbage og må gå hjem. Og det er, da jeg kommer hjem, at det falder mig ind at google min arbejdsplads og gå ind på ’anmeldelser’ på Google. Og der stod den så. En beskrivelse af, hvad der var sket med vaccinen dagen før. Og en advarsel mod mig. Med mit fulde navn.«
Tavshedspligt forhindrer svar
Patientens forældre endte med at klage over Maria. En klage, der udløste kritik fra Styrelsen for Patientklager.
Den kritik er Maria ked af, men anmeldelsen af hendes arbejdsplads på Google ramte hende alligevel hårdere.
»Anmeldelsen på Google slog mig helt ud. Jeg blev vildt ked af det. For mig er de to ting forskellige, fordi nogen med faglig baggrund tager stilling til den officielle klage, og jeg får mulighed for at svare, forklare og fortælle min oplevelse af situationen. Anmeldelsen på Google kunne jeg derimod intet gøre ved. Jeg havde lyst til at svare, men jeg tænkte samtidig, at det jo nok bare ville være at hælde benzin på bålet. De ting, der står, at jeg har sagt, er taget ud af en kontekst, og jeg har oplevet det helt anderledes, end de beskriver det. Jeg kan slet ikke genkende mig selv i deres beskrivelse af mig. Men hvis jeg skrev noget som helst som svar, kunne det hurtigt vendes til, at jeg havde brudt min tavshedspligt.«
Maria chef endte med både at skrive til forældreparret og Google for at forsøge at få anmeldelsen fjernet, men det lykkedes ikke.
Ved ikke, hvem der har læst anmeldelsen
I dag fylder online-anmeldelsen stadig meget i Marias bevidsthed:
»Anmeldelsen er blevet opdateret flere gange, når der har været en udvikling i den officielle klagesag. Og det har medført, at jeg hvis ikke dagligt, så i hvert fald hver anden dag, går på nettet, for at tjekke om anmeldelsen er blevet opdateret eller slettet. Det følger mig hele tiden,« siger Maria og fortsætter:
»Det værste er følelsen af, at folk måske ved noget om mig, som de ikke siger, at de ved, og som jeg ikke kan forsvare. Hver gang vi har tilgang af nye patienter, så tænker jeg, at de har været inde og se den anmeldelse, inden de valgte læge. Det er sådan en ubehagelig tanke! Når jeg har en person i telefonen, som gerne vil være patient hos os, så tænker jeg ’Nu sidder han nok og tænker, at hende Maria, han taler med, hende skal han i hvert fald ikke have noget med at gøre, for det er hende fra anmeldelsen.’«
Hun beskriver usikkerheden og de mange tanker, om hvad folk mon tænker om hende, som det værste:
»Jeg ved ikke, hvor mange der ved det. Det kan være, at det kun er få. Men jeg aner det ikke. Og jeg bor i samme by som min arbejdsplads. Jeg kender jo mange, fordi mine børn går i skole og til fritidsaktiviteter her. Tanken, om at alle de mennesker måske ved noget privat om mig, men ikke siger noget, er så ubehagelig og grænseoverskridende. De tanker er hos mig hele tiden. Jeg føler, at anmeldelsen giver et forvrænget billede af, hvem jeg er. Jeg er fanget i en anmeldelse på nettet, som ikke vil gå væk, og som alle kan læse.«
For Maria betyder anmeldelsen, at hun jævnligt overvejer, om hun skal finde et andet arbejde. En tanke, der frustrerer hende, fordi hun ellers er glad for sin arbejdsplads, både hvad angår kollegerne og arbejdsopgaverne.
»Jeg er virkelig glad for mit arbejde, men jeg synes, at det er blevet så hårdt efter den her sag, at jeg indimellem overvejer, om jeg skulle stoppe.«
Anonymisering
En del af løsningen på, at jordemødre og andre sundhedsprofessionelle bliver hængt ud online, kan være anonymisering af medarbejdernavne i journaler mv.
Både for at dæmme op for online chikane og risikoen for trusler og fysisk chikane, var Jordemoderforeningen sammen med en række andre aktører sidste år medunderskriver på en henvendelse til sundhedsministeren. Her opfordrede man til at finde løsninger, så medarbejdere i sundhedsvæsenets navne i fremtiden vil kunne anonymiseres i journaler mv.
Danske Regioner vedtog i slutningen af sidste år, at det fremover skal være den enkelte medarbejder, der har ret til selv at vælge, om deres navneskilt kun skal vise dele af deres navn – fx deres fornavn. Det er Jordemoderforeningens holdning, at en anonymisering i journaler er det næste naturlige skridt.
Arbejdsgiverens oplevelse
»Det har været en meget ubehagelig sag. Primært fordi jeg slet ikke synes, at reaktionen fra forældrene til patienten passer til graden af fejlen.
Som sundhedsprofessionel ser jeg det her som en beklagelig medicineringsfejl, som – desværre – er en ret hyppigt forekommende fejl i det danske sundhedsvæsen. Vi har aldrig intentioner om at lave fejl, når vi går på arbejde, men det sker jo. Normalt kan vi undskylde og lære af det, og så stopper sagen som regel der.
Men sådan gik det ikke i det her tilfælde. Det er meget frustrerende, fordi jeg oplever at have en ansat, som er virkelig dygtig, ordentlig og samvittighedsfuld, og hun er blevet særdeles hårdt ramt af den her anmeldelse. Det har været vigtigt for mig hele vejen igennem at understrege overfor hende, at hun er lige så god til sit arbejde, som hun altid har været. Hun har lavet en fejl, og det kommer alle sundhedspersoner til.«
Læs også de andre artikler i temaet:
“Jeg blev udstillet som et forfærdeligt menneske uden mulighed for at forsvare mig”