Forskningens stemme
Danske kvinder får i stigende grad børn på et tidspunkt i deres liv, hvor deres fertilitet er kraftigt dalende. I 2023 var danske kvinder i gennemsnit 30.0 år ved fødslen af deres første barn. Tendensen med at få børn sent er ikke enestående for danske kvinder, men ses i stigende grad i hele den vestlige verden. Udskydelse af moderskabet øger risikoen for graviditets-komplikationer, såsom spontan abort, kromosomafvigelser, hypertension og nedsat føtal vækst – og morbiditet. Når kvinder får børn sent, tager det desuden ofte længere tid at opnå graviditet, og antallet af mænd og kvinder, der oplever infertilitet, er stigende. Selvom der kan være flere forskellige bagvedliggende årsager, er høj maternel alder den hyppigste årsag til infertilitet. I 2022 kom 12 procent af den danske fødselsårgang således til verden ved hjælp af assisteret befrugtning, hvilket svarer til hvert 8. barn.
Et uforløst forebyggelsespotentiale
»Jeg interesser mig for, hvornår kvinder ønsker at få børn, bl.a. fordi jeg som jordemoder har mødt kvinder, der gav udtryk for, at de var kommet for sent i gang med at få børn og gerne ville have haft flere børn, end de endte med. Derudover er hele feltet omkring præ-gravid rådgivning, fx rådgivning om hvornår det er hensigtsmæssigt at få børn, i min optik ganske undervurderet i den danske svangreomsorg og rummer et uforløst forebyggelsespotentiale. Jordemødre besidder særligt vigtige kompetencer i forhold til at rådgive kommende forældre om at skabe de bedste betingelser for en sund graviditet, og der er behov for større opmærksomhed på at støtte mænd og kvinder i den fødedygtige alder allerede i planlægningen af forældreskabet,« fortæller Camilla Gry Temmesen.
I en meta-syntese (se boks) har hun undersøgt hvad der særligt er i fokus, når kvinder overvejer, hvornår de skal være mødre:
»At have fundet den rette partner, at have færdiggjort en uddannelse, at have et godt job og opleve økonomisk stabilitet er vigtige forudsætninger, når kvinder overvejer, hvornår de ønsker at få børn, viser vores analyse,« fortæller Camilla Gry Temmesen.
»Kvinderne i studiet, som alle er i den reproduktive alder og endnu ikke har fået børn, bekymrer sig om, hvorvidt det kan lykkes at blive gravid senere i livet, ligesom der er en sorg forbundet med tanken om at få børn så sent, at de måske ikke selv når at opleve at få børnebørn. Nogle kvinder frygter derfor, at de en dag vil fortryde, at de er gået for sent i gang med at få børn. Når kvinderne overvejer, at det kan blive en udfordring at få børn i fremtiden, enten pga. alder, andre fertilitetsudfordringer eller mangel på en partner at stifte en familie med, er de åbne overfor en ’plan B’ i form af fertilitetsbehandling, adoption, surrogatmoderskab eller solo-moderskab som alternative muligheder til at blive mor. Timingen af moderskabet er et dilemmafyldt valg, hvor kvinderne på den ene side skal balancere at få børn på det ’rette tidspunkt’ i forhold til deres prioriteter og værdier, og på den anden side er bevidste om den biologiske deadline for kvinders fertilitet. Kvinderne har dog begrænset fokus på de medicinske risici, der er forbundet med at udskyde moderskabet. Der er derfor behov for yderligere forskning til at understøtte, hvordan kvinder fortolker viden om risici forbundet med stigende maternel alder,« forklarer Camilla Gry Temmesen.
Fokusgrupper på Facebook
Gennem tre online fokusgrupper på Facebook undersøgte Camilla Gry Temmesen, hvilke overvejelser danske kvinder, som endnu ikke har fået børn, gør sig om timing af moderskabet:
»Det er nyt at bruge sociale medier indenfor forskning i reproduktiv sundhed, og derfor har et af målene været at beskrive selve metoden. Det har gennem hele projektet været vigtigt at give kvinder, der endnu ikke har fået børn, en stemme i fertilitetsdebatten, og derfor bygger projektet på en brugerinddragende tilgang. Udover at det har været nemt at rekruttere deltagere fra hele landet via sociale medier, har det også vist sig, at det, at forskningen foregår på sociale medier, hvor en stor del af målgruppen færdes dagligt, er en måde at nå ud til deltagere, som ikke nødvendigvis ville have deltaget i en traditionel fokusgruppe,« fortæller Camilla Gry Temmesen.
I alt 26 danske kvinder i alderen 18-43 år deltog i online fokusgrupperne, der forløb over fire dage. Hver dag drøftede deltagerne en række spørgsmål relateret til deres overvejelser om tidspunktet for at få børn. Størstedelen af deltagerne var meget positive omkring at deltage i en online fokusgruppe, også det som en fordel at fokusgruppen foregik online frem for med fysisk fremmøde. Desuden oplevede mange af deltagerne at være en del af et fællesskab, hvor de kunne drøfte deres overvejelser om et eventuelt fremtidigt moderskab med andre i samme situation.
Behov for individuel rådgivning
Resultaterne af dette delstudie viste, at flere af kvinderne gav udtryk for at opleve et pres fra familie og venner i forhold til timingen af moderskabet. Dette pres kunne både opleves som værende positivt, motiverende og omsorgsfuldt, eller modsat som negativt, krævende og forstyrrende i overvejelserne om moderskabet. Et særligt interessant fund var, at hovedparten af deltagerne udtrykte forventning om at have de samme reproduktive forudsætninger som deres biologiske kvindelige familiemedlemmer. Hvis deres nærmeste familie havde oplevet fertilitetsudfordringer eller modsat havde været i stand til at få børn i en sen alder, havde kvinderne en forventning om, at det samme vil gøre sig gældende for dem:
»Dette fund indikerer, at danske kvinder biologisk identificerer sig med deres nærmeste kvindelige familiemedlemmer, og netop den overbevisning kan udgøre en faldgrube for nogle kvinder, idet et genetisk slægtskab ikke nødvendigvis betyder, at kvinderne har de samme reproduktive forudsætninger som f.eks. deres søster eller mor. Det understreger vigtigheden af, at kvinder tilbydes individuel rådgivning om fertilitet,« fortæller Camilla Gry Temmesen.
Fertilitetsbus til formidling
En del af ph.d.-projektet havde til formål at udvikle et sundhedsinitiativ, der kan bidrage til at skabe øget opmærksomhed på alderens betydning for fertiliteten. Gennem de tre online workshops med de 26 danske kvinder, opstod ideen til en fertilitetsbus, som kører rundt i landet og formidler viden om fertilitet til mænd og kvinder i den reproduktive alder. Fertilitetsbussen blev afprøvet ved et pop-up event på en af landets professionshøjskoler, hvor 55 mandlige og kvindelige studerende testede deres viden om fertilitet og blev interviewet om deres overvejelser om, hvornår de ønsker at få børn. En mandlig deltager fortæller:
»Der er meget snak om fertilitet i medierne, men på en eller anden måde føles det, som om det er langt væk fra min verden. Her er det megetnemmere at tale om, fordi du lige kan smutte ned i pausen og stille spørgsmål.«
Camilla Gry Temmesen uddyber:
»Fertilitetsbussen blev mødt med stor begejstring fra de studerende, som var meget nysgerrige på at tale om fertilitet. Idéen om at tale om fertilitet over en kop kaffe blev beskrevet som en social konstellation, som gjorde det nemmere at tale om et sensitivt emne. Flere studerende gav udtryk for, at de var bekymrede for deres individuelle fertilitet, særligt hvis de havde haft en kønssygdom, stofmisbrug, hormonel forstyrrelse eller hvis søskende havde gennemgået fertilitetsbehandling.«
Et komplekst samspil
Ph.d.-projektet bidrager til et indblik i danske kvinder og mænds tanker og overvejelser om timing af forældreskabet. Resultaterne fra ph.d.-projektet peger på, at beslutningen om, hvornår man ønsker at få børn, påvirkes af et komplekst samspil af såvel personlige, relationelle og sociale faktorer. Mænd og kvinder i den reproduktive alder bør rådgives om alderens betydning for fertiliteten på et tidspunkt i livet, hvor det er meningsfuldt for dem. Et oplagt tidspunkt kan være på en videregående uddannelse, hvor mange unge mænd og kvinder begynder at etablere sig.
Fertilitetsbussen har potentiale til at skabe opmærksomhed omkring alderens betydning for fertiliteten, hvilket kan bidrage til at støtte mænd og kvinder i deres overvejelser om at få børn.
Referencer
Women’s reflections on timing of motherhood: a meta-synthesis of qualitative evidence. Temmesen, C.G., Faber Frandsen, T., Svarre-Nielsen, H. Birch Petersen, K., Clemensen, J., Andersen, HLM, Reproductive Health 20, 30 (2023).
Using Social Media for Qualitative Health Research in Danish Women of Reproductive Age: Online Focus Group Study on Facebook. Temmesen CG, Nielsen HS, Andersen HLM, Birch Petersen K, Clemensen J, JMIR Formative Research 5(5) (2021).
Reflections on timing of motherhood – a qualitative online study with women of reproductive age. Temmesen, C.G., Nielsen, H., Birch Petersen, K., Clemensen, J. BMC Women’s Health 24, 589 (2024)
Fakta
Forskningsprojektet kort fortalt
I sit ph.d.-projekt har Camilla Gry Temmesen undersøgt kvinders overvejelser om timing af moderskabet.
Projektet består af tre delstudier:
- 1. Et systematisk litteraturstudie i form af en meta-syntese
- 2. Et kvalitativt online fokusgruppestudie
- 3. Et udviklings- og teststudie med udvikling af et sundhedsfremmende initiativ.