Drømmen om bedre løn og forhold i udlandet får filippinske jordemødre til at flygte fra verdens travleste fødeklinik

Manila, Filippinerne

Stemningen på Dr. Jose Fabella Memorial Hospital, der huser verdens travleste fødeklinik, er unaturligt rolig.

Det fortæller Luis Cruz, der har arbejdet som sygeplejerske på hospitalet i mere end 20 år.

Rolig er dog så meget sagt; alle operationsstuer er optaget til kejsersnit og på den fælles fødestue ligger 16 kvinder – flere i samme seng – og venter på at føde.

»Sammenlignet med før, er her roligt,« griner Luis, »dengang lå der ofte fem kvinder i samme seng. Men det er selvfølgelig stadig ikke ideelt, nu er vores største problem bare, at vi er underbemandet.«

Kronisk underbemanding

Hvert år kommer over 12.000 børn til verden på hospitalet, hvilket svarer til mellem 30 og 40 fødsler om dagen. Men hospitalet lider af kronisk underbemanding, som følge af at flere og flere jordemødre og sygeplejersker søger til udlandet for at arbejde.

I skrivende stund har hospitalet 20 ledige stillinger, som de ikke kan få besat, og skulle det lykkes, vil de fleste nyansatte efter al sandsynlighed være væk igen inden for et år, fordi de har fået job i udlandet, forklarer Alain Dela Merced, der er assisterende chefsygeplejerske på fødeafdelingen.

»Det er blevet en naturlig del af vores kultur at uddanne os inden for sundhedsvæsenet, så vi kan rejse til udlandet. Men det skaber store problemer for vores eget system,« siger han.

Hans vurdering bakkes op af tal: Over 50 procent af Filippinernes sygeplejersker arbejder i udlandet, og efterspørgslen er konstant stigende. Hele verden skriger efter kvalificeret sundhedspersonale, og det har fået særligt vestlige nationer til at øge rekrutteringen fra lande som Filippinerne, der er kendt for at være storeksportør af sundhedspersonale.

For Alain Dela Merced betyder den omfattende personaleflugt store udfordringer i hverdagen:

»Det er meget drænende, at vi hele tiden skal oplære nye kolleger og hele tiden ansætte nye folk for at lappe de huller, som dem, der rejser, efterlader.«

Rovdrift

Herhjemme har vi også tilsluttet os efterspørgslen, da regeringen sidste år indgik en bred politisk aftale, hvis formål er at gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk sundhedspersonale. Men rovdriften på sundhedspersonale, som flere eksperter kalder det, har mange konsekvenser.

»Det er særligt vores dygtigste og mest erfarne jordemødre og sygeplejersker, som rejser, fordi de bliver hyret til udlandet. Udlandet stjæler værdifulde, menneskelige ressourcer her fra hospitalet, « siger Luis Cruz, mens han undersøger, hvor meget 18-årige Gabrielle Petilo har åbnet sig.

Hun er førstegangsfødende og ligger alene med lukkede øjne og venter. Fædre og familiemedlemmer er forbudt adgang på fødestuen på grund af pladsmangel og infektionsrisiko. Fabella er et offentligt hospital, hvorfor langt de fleste fødende kommer fra fattige kår og dermed ikke har råd til at betale for en privat fødestue.

Udlandsdrømme

Trods de mange fødende er lydniveauet forbløffende lavt. Indimellem høres et prust eller en lav jamren, men ellers forholder de fødende kvinder sig i ro. Det er ikke tilfældet for den flok jordemoderstuderende, der sidder ved et bord i hjørnet af fødestuen og læser lektier. De fniser og griner og fortæller højlydt om deres udlandsdrømme.

Alle har de oprindeligt søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen, fordi det gør det nemmere at komme til udlandet. Men den uddannelse er både dyrere og sværere at komme ind på, så nu læser de til jordemoder i stedet. Det gør de på hospitalet, der foruden verdens travleste fødeklinik også er hjemsted for landets ældste jordemoderskole og 232 studerende.

»De fleste af vores studerende vil gerne være sygeplejersker, fordi det giver adgang til flere udlandsmuligheder, « fortæller Analiza Torres, der er rektor for jordemoderuddannelsen.

Derfor har man fra politisk side nu valgt at forlænge jordemoderuddannelsen fra en to-årig diplomuddannelse til en fire-årig bacheloruddannelse, så den åbner op for flere muligheder.

»Det er nyt, at jordemødre tager til udlandet. Men for et par år siden åbnede Storbritannien op for, at jordemødre med en bacheloruddannelse kan få arbejde, så nu har regeringen valgt at ændre uddannelsesstrukturen, så de bliver mere eftertragtede.«

Alligevel ender de fleste med at fortsætte på sygeplejerskeuddannelsen, selv om de bliver tilbudt en stilling på Fabella, når de er færdiguddannede som jordemødre.

»Sygeplejersker kan godt arbejde som jordemødre, så de har mange flere muligheder end os. Men faktisk bliver jordemødre betalt bedre i London end sygeplejersker gør, så måske vil det ændre sig i fremtiden,« siger Analiza Torres.

Startlønnen for en jordemoder på Fabella er 19.000 pesos om måneden, hvilket svarer til cirka 2.260 kr. Det er ikke ualmindeligt, at en lejebolig i hovedstaden Manila hurtigt koster 10-12.000 pesos om måneden, og som så mange andre steder, har covid og forviklede forsyningskæder de sidste par år ført til øget inflation. Man kommer altså ikke langt for en jordemoderløn i Filippinerne.

Push, push, push

Luis Cruz kommer gående i høj fart og griber fat i en af de jordemoderstuderende. Et barn er på vej, og hun skal tage imod.

Den fødende er 25-årige Anna Mae Libaobao. Hun bliver kørt fra rækken af gravide og hen i et hjørne, hvor et jadegrønt forhæng bliver trukket for. En sygeplejerske vasker skedeåbningen med vand og sæbe, mens en læge giver en bedøvende sprøjte.

»Push, push, push,« siger den jordemoderstuderende og sygeplejerskerne i kor. Anna griber ud efter sengens kanter og knuger sig fast. Hun får to sække på benene, så hendes lægge, der ligger fastspændt i to metalbøjler ikke bliver for kolde.

»Push, mommy, push,« messer de. Annas mund er gemt bag et blåt mundbind, ikke en lyd undslipper hende.

»One, two, three, pusssshh,« lyder det igen.

Anna vrider sig.

»Very good, very good.« Lægen tager en saks og påbegynder en episiotomi. Der er gået seks minutter. Blodet vælter ud, lægen klipper igen, hovedet viser sig.

»Baby oout,« jubler de.

»Baby girl.«

Barnet bliver lagt op til Anna, der forsøger at kigge ned på det lille væsen, der klistrer til hendes bryst. Navlestrengen snor sig som et bolsjemasse fra hendes indre til det nye liv. Anna læner hovedet tilbage, lukker øjnene, imens en sygeplejerske kæmper med moderkagen. Hun maser ned på maven og trækker hårdt i navlestrengen.

Pludselig går det stærkt. 30-årige Kimberly Castro bliver kørt hen i sengen ved siden af Anna, og på den anden side kommer Gabrielle, der nu også er gået i fødsel.

Kimberly skal have tvillinger. Den første er ude på få sekunder, endnu en »baby girl«, men det kniber med den anden. Lægen kommer med sin saks; blodet strømmer ud som flodvand. Jordemoderen får fat i barnets ben, lægen klipper igen og igen og igen, men hovedet vil ikke med ud. Jordemoderens arme forsvinder ind i Kimberly, lægen klipper igen og endelig kommer forløsningen.

Gabrielle skriger som den første, da også hun får udført en epis. En stor dreng kommer til verden.

»Det er normal procedure, at særligtde førstegangsfødende bliver klippet,« fortæller en af jordemødrene.

»Vi vil selvfølgelig helst have, at de føder naturligt, men ofte skal det gå hurtigt, så som regel klipper vi dem.«

Universets styrke

Tvillingerne bliver lagt under varmelampe, mens Kimberly bliver syet. De er enæggede. Fordi Fabella er Filippinernes mest specialiserede fødselshospital, har de en høj andel af komplicerede fødsler. Faktisk hele 70 procent.

Luis Cruz står og beundrer tvillingepigerne.

»Kvinder er universets styrke,« siger han med et mildt suk. Egentlig var det også hans plan at rejse til udlandet, men sådan blev det af mange grunde ikke.

»Hvis jeg var rejst, havde jeg nok været rig,« griner han, »men nu er jeg nødt til at bo ved min søster. Sådan er det. Jeg lærer meget af at deale med så mange patienter.«

Som regel tager Luis sig af mellem 15 og 20 gravide på en vagt. Der er intet mærkeligt i, at han er en mand, der arbejder på et fødselshospital. De har også mandlige jordemødre.

»Vi praktiserer kønsligestilling, selvfølgelig! « udbryder han.

»Førhen var der kun kvindelige sygeplejersker på Fabella, men sådan er det ikke længere – tiderne er skiftet! Jeres land må være bagud,« griner han igen, mens han viser vej til barselsgangen.

Her ligger ti kvinder per stue, selv om der egentlig kun er plads til otte. Stemningen er rolig, bakker med mad, McDonald’s-poser, frugt og vandflasker står stablet rundt om de nybagte mødre. Langs væggen står ti store papkasser; Manilas borgmester har været på besøg og uddelt barnevogne som led i sin valgkamp.

»Fædrene må godt komme på besøg her, men kun kortvarigt for at levere mad. De må ikke blive, for så bliver her for overfyldt,« forklarer Luis Cruz.

På vej til Danmark

Rundt på barselsgangen hænger store, blå plakater med vejledninger til prævention og familieplanlægning.

Alle kvinder bliver spurgt, om de vil have prævention, når de kommer til Fabella. Både før og efter fødslen. Men i landet, hvor abort er ulovligt, seksualitet er tabu, og den katolske kirke fraråder prævention og seksualundervisning, er antallet af teenagegraviditeter steget de sidste par år. Alene mellem 2021 og 2022 steg antallet af teenagegraviditeter med svimlende 35 procent.

Det betyder, at Filippinerne er blandt de lande i Asien, der har størst forekomst af teenagemødre. Hver dag føder flere end 500 teenagepiger og tilsvarende 500 bliver gravide, viser tal fra FN’s befolkningsfond.

Trods de høje tal, mener Luis Cruz, at der overordnet set er færre fødsler nu, end der var på Fabella i gamle dage.

»Da jeg startede på Fabella, havde vi 100 fødsler om dagen. Nu har vi kun 30 til 40 og på travle dage op mod 70. Så det største problem er som sagt personalemangel, « understreger han igen.

»Vi mangler sygeplejersker, vi mangler jordemødre, og hvor er de?«

Han peger på os og svarer selv:

»På vej til Danmark.«

---

Rekruttering af sundhedspersonale:

• I januar 2024 præsenterede regeringen en bred politisk aftale, hvis formål var at gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk sundhedspersonale fra Indien og Filippinerne til Danmark.
• I samme ombæring afskaffede man sprogprøvekravet, så sygeplejersker fra fx Filippinerne nemmere kunne opnå autorisation. Det mødte bekymring fra Statsrevisorerne, der i en rapport fastslog, at manglende sprogkundskaber udgjorde en risiko for patientsikkerheden.
• Ifølge Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund (M) følger Danmark WHO’s kodeks for etisk rekruttering. Dog anbefaler WHO, at vestlige lande som Danmark mindsker deres afhængighed af udenlandsk arbejdskraft.
• I marts 2025 bebudede regeringen, at man ville skifte fokus fra sygeplejersker til SOSU’er fra Indien og Filippinerne, fordi sygeplejerskemanglen herhjemme er blevet mindre. Det er dog stadig planen at uddanne sygeplejersker i både Indien og Filippinerne, som senere skal til Danmark. 

---

Fakta om Filippinerne

• Befolkning: 116 millioner. Heraf er mere end 53 millioner under 25 år.
• Filippinerne består af mere end 7.100 øer. • I 1960 var fertilitetsraten i Filippinerne på 7.0, i 1990 var den faldet til 4.3 og i dag er den helt nede på 1.9, viser data fra Verdensbanken.
• 47 fødsler årligt per 1.000 piger i alderen 15 til 19 år.
• Gennemsnitslevealderen er 70 år.

---

Brain drain eller care drain?

• Begrebet brain drain bliver brugt til at beskrive, hvordan kvalificerede og ofte veluddannede mennesker migrerer fra deres hjemland for at søge mod mere velstillede lande. Det har ofte negative konsekvenser for hjemlandet, som kommer til at mangle de færdigheder og ressourcer, som migranterne tager med sig til udlandet.
• Care drain har længe været anvendt som pendant til brain drain, da begrebet typisk beskriver migrantkvinder, der rejser til udlandet for at yde omsorgs- eller sundhedsarbejde. Begrebet er dog blevet kritiseret af flere forskere og eksperter, da det bidrager til at devaluere værdien af omsorgsarbejde og antyder, at eksempelvis sundhedsarbejde ikke har samme “hjerneværdi” som andet arbejde.

---