Da Lasse Hyllested begyndte som jordemoderstuderende, italesatte langt de fleste i hans nye fag det, som gjorde ham anderledes end så mange andre jordemødre: At han er en mand.
Men Lasse Hyllested adskiller sig også fra flertallet på et andet punkt. Og det talte ingen om på hans vej ind i faget.
”Det er blevet italesat meget, at jeg er en mand, og hvordan det kan virke anderledes, hvis jeg siger noget som jordemoder, fordi jeg er en mand. Det har alle talt om, at jeg skulle finde min egen vej i. Men min anden forskel i forhold til normen – at jeg er venstrehåndet – er aldrig blevet italesat, som en udfordring ift. at lære teknikker på jordemoderuddannelsen. Men det har det været.”
Faktisk havde Lasse Hyllested aldrig selv tænkt, at det, at hans foretrukne hånd er den venstre, skulle kunne give ham problemer som jordemoder. Og der gik da også noget tid, fra han mødte op på uddannelsen som ny studerende, til det gik op for ham, at der måske kunne være visse uforudsete udfordringer på vej.
Når det hele vender omvendt
Det var en art tre-trins-raket, der blev affyret, da Lasse Hyllested oplevede venstre-hånds-problematikken udfolde sig:
”Det var slet ikke inde på min lystavle, at det, at jeg er venstrehåndet, kunne blive en udfordring, før på andet semester, da vi skulle til at lære at vaginaleksplorere. Briksene stod ind mod væggen, så jeg var nødt til at sidde på briksen og bruge højre hånd. Det var noget andet end på fantomerne, som var det eneste, jeg havde arbejdet med på første semester. Der havde jeg kunnet gøre, som jeg ville, og havde dermed bare brugt min venstre hånd.”
Lasse Hyllested endte faktisk med ret hurtigt at vænne sig til at bruge sin ikke-dominante hånd til netop dén konkrete jordemoderopgave. Men et års tid senere stod der suturering på læringsprogrammet.
”Jeg var glad for at sy, inden jeg begyndte på jordemoderstudiet. Jeg har altid syet mit eget tøj, når det er gået i stykker, og er blevet kaldt ’det rejsende sysæt’, når jeg har været ude at rejse, fordi jeg altid havde syudstyr og kunne hjælpe folk med at reparere deres tøj. Men da det kom til suturering på studiet, var der pludselig noget med venstrehånden igen. Det hele vendte omvendt, og tangen føltes helt forkert. Jeg skulle nærmest sidde og krampe eller spænde min hånd, når jeg skulle åbne og lukke den. Og det var bare svært at lære.”
For Lasse kulminerede udfordringerne på fjerde semester, da han skulle til simulationseksamen i suturering.
Tal om det
Eksamenssituationen vender vi tilbage til, for først skal vi lige dykke lidt ned i netop den problemstilling, at udfordringen gik sent op for Lasse Hyllested. Det er underviser Signe Linhardt meget opmærksom på. Hun er adjunkt på jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon, og er omhyggelig med at italesætte allerede tidligt for sine studerende, at det at være venstrehåndet kan være en udfordring som jordemoder.
”Det er vigtigt, at vi allerede i undervisningen tager højde for venstrehåndede studerende – både når det gælder forløsning, suturering og andre kliniske færdigheder. Og så gør jeg virkelig noget ud af at italesætte, at jeg synes, at vores venstrehåndede studerende skal skrive det til deres uddannelsesansvarlige jordemoder, allerede inden de skal ud i praktik. På andet semester har de allerede erfaret, at briksen i jordemoderkonsultationen vender forkert i forhold til deres måde at gøre tingene på, så de fleste af dem udtrykker, at de er meget taknemmelige for, at jeg tager emnet op.”
Af konkrete problemstillinger, som hun har erfaring for, at de venstrehåndede jordemødre møder, nævner hun indretning af undersøgelsesrum, håndgreb, palpation, suturering, samt nåleholdere og andet udstyr lavet til højrehåndede. Jordemoderfaget er virkelig et håndværk, og det opdager de venstrehåndede studerende ofte meget markant:
”Vi har som jordemødre mange praktiske procedurer, som er hånddominante.”
De konkrete eksempler, som Signe Linhardt nævner, kan Karina Klavsen alle sammen nikke genkendende til. Hun er jordemoder på Esbjerg og Grindsted Sygehus og venstrehåndet, hvilket bestemt ikke altid har været let.
”Jeg har tacklet det lidt på forskellige måder. I forhold til indvendige undersøgelser, så indstillede jeg mig på, at det kunne jeg jo ikke i forvejen, så om jeg skulle lære det med den ene eller anden hånd, måtte være det samme. Så jeg lærte det med højre hånd, men det faldt mig bestemt ikke naturligt. Da vi nåede til suturering, kunne jeg ikke lære det med højre hånd, det kunne jeg mærke med det samme. Det var som at lære at skrive med den forkerte hånd. Det kunne slet ikke lade sig gøre. Og værktøjerne kunne jeg slet ikke bruge i starten. Det er stadig noget bøvl at åbne ting i dag efter så mange år. Den der helt bestemte bevægelse, man skal lave med tommelfinger og langefinger, fungerer bare ikke for venstrehåndede. Og takkerne falder ikke rigtigt i hak på instrumenterne, når man er venstrehåndet,” forklarer hun.
Usikkerhed
For Lasse Hyllested gav de problemer, han mødte, ham skår i selvtilliden.
”Jeg har helt klart følt mig dum, når jeg har haft svært ved at lære suturering fx. Jeg har ikke tidligt nok indset, hvor stort et handicap det er at være venstrehåndet i det her fag. Det skabte en stor usikkerhed i mig og påvirkede min tro på mine egne evner. Det var sgu ikke altid rart!”
Den følelse genkender Karina Klavsen.
”Jeg har været mega usikker, og min usikkerhed blev bare større og større. Det har været så svært at lære at suturere, fordi ingen kunne hjælpe mig, og alt med at binde knuder og sutureringsretning blev forklaret til højrehåndede. Der var ingen, der sagde til mig, at jeg skulle lære at gøre det med højre hånd, men der var heller ikke nogen, der hjalp med, hvad jeg så kunne gøre i stedet. ’Du må gøre det modsatte af os. Du må spejlvende det, vi gør.’ er det eneste, jeg nogensinde har hørt. At lære suturering er vildt svært i forvejen, alt bløder, alt er rødt, og hvad hænger sammen?? Og jeg har hele tiden skulle tænke ekstra i forhold til mine medstuderende for at spejlvende alle forklaringer, jeg fik. Jeg har mere eller mindre bare lært mig selv det, tænker jeg af og til. Og det var sindssygt svært,” fortæller hun.
Urimeligt
For dem, der skal lære fra sig, kan det også være problematisk, hvis de er selv er højrehåndede og skal hjælpe en venstrehåndet studerende. Det fortæller Signe Linhardt.
”Jeg føler mig tit usikker, når jeg står med en venstrehåndet studerende. Praksisfærdigheder ligger jo i hånden. Det er kropsligt indlejret i os, hvordan vi gør ting, og vi bruger vores kropslige hukommelse helt uden at være bevidste om det. Men når jeg sidder med en venstrehåndet studerende, er tingene pludselig ikke intuitive for mig. Jeg skal stoppe op, tænke mig meget om og bruge længere tid. For den måde de gør det på, får jo også det hele til at vende på hovedet for mig. Så jeg har flere gange oplevet, at jeg også bliver forvirret og tænker ’Ser det her nu rigtigt ud?’, når jeg kigger på noget, de laver. Det fucker med ens hjerne, når alt er spejlvendt.”
For hende betyder det, at hun med egne ord af og til føler sig ’utilstrækkelig’ i mødet med de venstrehåndede studerende:
”Jeg kan mærke, at jeg mangler ord og bliver udfordret, når jeg ikke bare kan vise det, som jeg plejer. Så det gør sig egentlig gældende for både den studerende og mig, at det er en udfordring.”
Men den udfordring må aldrig blive de studerendes problem, påpeger hun.
”Vi som undervisere, vejledere og samfund skal sørge for lige muligheder for læring. Og venstrehåndede studerende skal have samme muligheder som alle andre. Men det er og har været ulige, synes jeg. Så de venstrehåndede skal ses og anerkendes mere i, at de står overfor en barriere. Hvis ikke der tages hensyn til deres særlige behov, så går det udover deres selvtillid, og de får ikke den samme læring som andre. Det er ikke rimeligt, at de skal gå omveje for at forstå og kunne udføre fx suturering. Det er vores opgave som undervisere og vejledere at sikre et inkluderende og trygt læringsmiljø for alle.”
’Verdens største idiot’
For Lasse Hyllested kulminerede udfordringerne til en eksamen.
”Da vi nåede til en simulationseksamen med suturering, dumpede jeg næsten. Jeg havde lige inden den eksamen siddet og set videoer og husket mig selv på knuderne og alle teknikkerne som forberedelse. Men det hele var lavet for højrehåndede, og derfor fik jeg teknikkerne genopfrisket omvendt i forhold til, hvordan jeg plejer at udføre dem. Så da jeg sad til eksamen, begyndte jeg at lave fejl. Det fik mig til at gå lidt i panik over, at jeg ikke kunne lave en simpel knude, og så gik det helt galt.”
Bagefter følte Lasse Hyllested sig med andre ord som ’verdens største idiot’.
Senere vendte han eksamenssituationen og udfordringerne med Julie Hass, der er jordemoder i Slagelse og har været Lasse Hyllesteds kontaktjordemoder. Det hjalp ham til at få ro på igen.
”Jeg indså stille og roligt, at det ikke kun var min skyld. Det er ikke, fordi jeg er dum, at sutureringen falder mig så svært.”
Det var nemlig sådan Julie Hass håndterede situationen.
”Tæppet var gået helt ned for Lasse til den eksamen. Men jeg talte meget hans bekymringer ned. For ingen nyuddannet jordemoder render rundt med ro i maven og syr grad to bristninger uden supervison. Det har taget mig selv mindst fem år. Så han skulle bare tage det roligt og indse, at det ville tage noget tid at mestre,” forklarer hun.
For hende var rollen som kontaktjordemoder for en venstrehåndet også svær. Alligevel slår hun ned på samme pointe som Signe Linhardt: Problemet må aldrig blive den studerendes.
”Det må være mit problem, at det er en udfordrende situation. De venstrehåndede studerende skal ikke tilpasse sig os, der skal oplære dem, det er der noget forkert i.”
Videoundervisning
Men hvis både de venstrehåndede studerende og undervisere samt kontaktjordemødre, som jo som oftest er højrehåndede, står i en svær situation, når der er suturering på programmet, hvad er så løsningen?
Den mener Sara Kindberg Adelskov at ligge inde med i hvert fald en del af svaret på. Hun er grundlægger af og direktør for Gynzone, som de fleste danske jordemødre kender for deres online læring med fokus på suturering til sygeplejersker, læger og jordemødre over hele verden. For ganske nylig har Gynzone udviklet og produceret videomateriale specielt til venstrehåndede.
”Det gik op for mig for noget tid siden, at der var et mønster, når jeg afholdt sutureringsworkshops. Der var meget ofte en enkelt eller to deltagere, som var lidt mere stille end resten. Når jeg talte med dem, så sagde de ting til mig som, at de bare ikke havde håndelag for suturering. Og det var måske rigtigt nok – der er jo også nogle mennesker, som fx bare ikke er særligt gode til at køre bil, tænkte jeg. Indtil det gik op for mig, at de deltagere, der sagde sådan, næsten altid var venstrehåndede,” fortæller Sara Kindberg Adelskov.
Oplevelsen af, at suturering var så meget sværere at lære som venstrehåndet, som Karina Klavsen og Lasse Hyllested havde haft, var altså en mere generel ting, opdagede Sara Kindberg Adelskov pludselig. Og derfor besluttede hun i regi af Gynzone at bruge netop Karina Klavsen og en anden venstrehåndet jordemoder til at optage videoer af deres praksis i forbindelse med suturering.
”Det betyder, at alle danske jordemoderstuderende og jordemødre på stort set alle danske hospitaler nu kan se videoer om, hvordan man syr kønslæber, kønskranse, grad 1 og 2 bristninger med to forskellige teknikker, samt slår knuder med venstre hånd. På den måde kan en venstrehåndet jordemoder se de videoer så meget, det passer hende, uden at vi skal stå og sige ’Prøv at vende filmen om inde i dit hoved’,” forklarer Sara Kindberg Adelskov.
Det er en løsning, som Karina Klavsen selv ville ønske, havde været tilgængelig, da hun var studerende.
”Jeg kan kun drømme om, at de havde været der til mig for mange år siden. Og jeg kan høre på andre venstrehåndede, at det undervisningsmateriale virkelig har manglet. Derudover synes jeg også, at der er et vigtigt element i, at det måske kan være med til at skabe en følelse af, at det er okay og legalt, at det er ekstra svært at være venstrehåndet.”
På Professionshøjskolen Absalon er Signe Linhardt også glad for at kunne henvise sine venstrehåndede studerende til videoerne.
”Det er så godt at have den mulighed, for one size does not fit all i den her situation. De venstrehåndede studerende risikerer at blive potentielle tabere, hvis hele verden er designet til højrehåndede.”
Den holdning deler Sara Kindberg Adelskov i den grad:
”De venstrehåndede studerende står overfor en unfair konkurrence i læringssituationen. Jeg har hørt så mange af dem fortælle om altid at føle sig forkert og være bagefter. Det er jo næsten et menneskerettighedsproblem, hvis de ikke får mulighed for at få samme undervisning, fordi alt i verden er indrettet til højrehåndede.”
Derudover deler de den holdning, at udfordringerne for det venstrehåndede menneske ikke kun handler om den enkelte person, men faktisk også om sikkerhed. Som Signe Linhardt formulerer det:
”I sidste ende handler det jo om patientsikkerhed, hvis venstrehåndede studerende ikke får mulighed for at lære suturering på samme vilkår som andre.”
Fakta
Særligt udstyr
Alt fra peanger til sakse og nåleholdere kan fås specielt til venstrehåndede. Og det bør være en selvfølge, at det er tilgængeligt for venstrehåndede jordemødre og jordemoderstuderende i klinikken, er Sara Kindberg Adelskovs holdning som sutureringsunderviser.
”Der er mange udfordringer i det her med at være venstrehåndet jordemoder, men en af dem, der faktisk kan løses ret nemt, er udstyret. Det er ikke rimeligt, at nåleholderne er lettere at åbne og lukke for højrehåndede, og at skæret på en saks til højrehåndede klipper dårligt for de venstrehåndede. De venstrehåndede skal selvfølgelig have udstyr, de kan bruge. Det er ikke for meget forlangt, at vi sørger for, at der er styr på instrumenter til alles dominante hånd.”
I Jordemoderforeningen er organisationskonsulent og arbejdsmiljøansvarlig Tina Frisk Kjettrup helt enig. Hun opfordrer til, at man som venstrehåndet beder sin arbejdsmiljørepræsentant (AMR) om hjælp:
”Jeg vil helt klart anbefale, at man som venstrehåndet jordemoder eller studerende henvender sig til sin AMR og beder om hjælp til at få bestilt særligt udstyr hjem til en. Det er ikke anderledes, end at vi sørger for latexfri handsker til de af vores kolleger, der har brug for det, eller at man har ret til arbejdsgiverbetalte skærmbriller, hvis man har det behov. Skulle der opstå nogle udfordringer, hvad jeg altså ikke vil forvente, så kan man tage fat i sin tillidsrepræsentant eller os i Jordemoderforeningens sekretariat for yderligere hjælp.”
Tre god tips
En række tips og tricks fra Karina Klavsen og Sara Kindberg Adelskov til både venstrehåndede jordemødre og dem, der skal oplære og undervise dem:
1
Karina: ”Det er knuderne, der er det allersværeste at lære som venstrehåndet. Men nu er der kommet en ny teknik, og den vil jeg virkelig anbefale! Her har du nåleholderen mellem snorene og tager den længste trådende og snor foran nåleholderen, krydser dine arme og gentager. Så bliver man ikke så forvirret af, om snoren er ovenover eller nedenunder, og som venstrehåndet slipper du for at skulle spejlvende ovenover og nedenunder også.”
2
Karina: ”Min kontaktjordemoder, da jeg var studerende, fik det tip at tænke på det, som hvis hun skulle lære en venstrehåndet at strikke. Så ville hun sætte sig overfor vedkommende i stedet for ved siden af.”
Den samme erfaring har Sara Kindberg Adelskov gjort sig:
”Jeg fik den tanke på et tidspunkt, at hvis jeg nu sad overfor de venstrehåndede, så ville vi begge se det, vi plejer. Så det begyndte jeg på i stedet for at sætte mig ved siden af dem, og så kunne man meget tydeligt mærke, at så var begge vores hjerner glade.”
3
Karina: ”Vi burde gøre mere for at parre venstrehåndede studerende med venstrehåndede færdiguddannede. Det er svært i en klinisk hverdag, men man kan i det mindste sørge for, at de får mulighed for at øve sig sammen med én, der bruger samme hånd som dem. Det havde jeg 100 procent sikkert selv haft gavn af. Jeg synes selv, at det er en rar følelse at kunne sige til folk, at de altid bare skal sætte venstrehåndede studerende sammen med mig. Bare vi kan få to vagter, hvor vi kan sy sammen på en rigtig kvinde, så har de i hvert fald fået mere end jeg fik.”
Sara Kindberg Adelskov er helt enig: ”Vi burde parre vores venstrehåndede kontaktjordemødre og studerende i langt højere grad. Jeg hører, at man mange steder får det ordnet sådan, at hvis en studerende fx er glad for vandfødsler eller fascineret af akupunktur, så går hun med jordemødre, der også interesserer sig for de emner. Så må vi da også kunne organisere os ud af at få skabt de her gode læringssituationer for venstrehåndede.”