Hver vagt var en evig jagt på hænder. Sådan føltes det for klinisk jordemodersupervisor Charlotte Sander Andersen, som alt for ofte gik i en slags alarmtilstand, når hun var på arbejde.
‘Det var en konstant følelse af, at næste gang telefonen ringer med en kvinde med veer i røret, så står jeg i problemer. Vi stod hele tiden med ryggen mod muren.’
Sådan fortæller Charlotte, da jeg beder hende beskrive en tilfældig onsdag på Gødstrup fødeafdeling for et år siden.
Det er en oplevelse, der deles af hendes leder, chefjordemoder Ann Fogsgaard:
‘Folk var nervøse for at møde på arbejde. Der var alt for travlt, for meget overarbejde, for mange overflytninger af fødende, og det hele brændte sammen for tit.’
Charlotte Sander Andersen beskriver situationen som grundlæggende utilfredsstillende:
‘Jeg hang mine kolleger på nakken og måtte konstant banke på døren for at sende dem videre til en anden fødende, mens moderkagen dårligt nok var født endnu. Det fede ved at være supervisor er at være sparringspartner for ens kolleger, men vores funktion med at højne kvaliteten var fuldstændigt udvandet. Jeg brugte alt for ofte tid på at tænke over, hvilken kollega jeg ikke ville kunne presse i dag, fordi hun græd på sin sidste vagt. Det var bare ikke ordentligt.’
Nu skal det nok gå
Og hvordan er situationen så i dag – ét år senere?
‘Nu passer vores normering perfekt. Jeg tænker i næsten enhver situation ’Det skal nok gå’. For jeg har tråde at trække i nu og muligheder for at handle, så det hele ender med at hænge sammen,’ fortæller Charlotte.
Forskellen er – i det store og hele – ét vagtlag, hvilket vil sige en jordemoder mere på vagt både dag, aften og nat. Og som Charlotte siger:
‘Det er for vildt, hvad ét vagtlag kan gøre!’
Hun mærker forskellen tydeligt både blandt sine kolleger og i forhold til sine egne arbejdsopgaver.
‘Stressniveauet har sænket sig, så her er en anden ro. Jeg føler ikke længere, at mine kolleger tænker ’Hvad vil hun nu sætte mig til?’, så snart de ser mig og føler sig som jaget vildt. Nu kommer jeg lige så ofte for at spørge, om de har fået frokost. De får bedre mulighed for at fordybe sig og gøre ting færdige, og jeg kan også selv udføre mine opgaver på en hel anden måde nu. Det hele hænger sammen langt de fleste dage.’
Lige til højrebenet
Afdelingens chefjordemoder så beslutningen om at tilføre afdelingen et ekstra vagtlag som lige til højrebenet, da muligheden kom i form af midler fra finansloven i 2022. Her blev 100 millioner kroner øremærket direkte til flere hænder på de danske fødegange. Forud for finansloven lå et forløb, hvor Jordemoderforeningen i samarbejde med en række chefjordemødre og en økonom udviklede en normeringsberegner, der kunne svare på, hvad det ville kræve af personale at leve op til de nationale svangreanbefalinger.
Tidligere bemanding:
4 jordemødre i hver dagvagt 3 i aftenvagt 3 i nattevagt + 1 SOSA i hver vagt + 2 fleksjordemødre
Nuværende bemanding:
5 jordemødre i hver dagvagt 4 i aftenvagt 4 i nattevagt + 1 SOSA i hver vagt + 4 fleksjordemødre
Gode eksempler
Det gør resten af landet. Måske kan I også?
I hele Danmark og ikke kun på Regionshospitalet Gødstrup arbejder tillidsrepræsentanter og ledelser på fødestederne med at forsøge at skabe bæredygtige arbejdsliv med plads til både faglighed og fleksibilitet. For faktum er, at der ikke mangler jordemødre i Danmark, men at de fravælger ansættelse i regionale stillinger. Jordemoderforeningen har med tillidsrepræsentanters hjælp samlet et katalog over nogle af alle de tiltag, der arbejdes med rundt i landet for at højne arbejdsglæde og fastholdelse. Måske kan din afdeling finde inspiration her?
- * Delestillinger og mulighed for at arbejde i Kendt Jordemoderordning
- * Test af dagvagts”swipere” som møder på fødegangen, men dækker i konsultation og fødselsforberedelse, hvor det kan være svært at dække akut sygdom
- * Oprettelse af rene konsultationsstillinger, som jordemødre, der har brug for det, kan søge i en periode på et år og med mulighed for forlængelse
- * Særlige aftaler for jordemødre, der fx vender tilbage fra barselsorlov og i en periode kan undgå særlige vagttyper
- * Besættelse af alle barselsvikariater som faste stillinger for at imødekomme udækkede vagter ved vakancer og sygdom
- * Mulighed for selv at lægge skema
- * Mulighed for selv at vælge, om man vil have sms/mail om udækkede vagter, eller helst er fri
- * Fast treårs rul for jul- og nytårsvagter, så alle ved, hvornår de skal arbejde og har fri de næste tre år
- * Normreduktion
- * Mulighed for en ekstra uges betalt ferie, hvis man ikke holder ferie i skolernes sommerferie
- * Særligt fokus på trivsel det første år herunder samtaler med nærmeste leder hver 3. måned
- * Mulighed for orlov i op til et år for alle
- * Forsøg med jordemoderledede projekter som fx graviditetssvømning
Normeringsberegneren og de data, den leverede, affødte en rapport, som dokumenterede, at der manglede 200 jordemødre på de danske fødegange for at kunne levere én jordemoder til én fødende. (Normeringsberegneren kan også bruges af de enkelte fødesteder nu, som Ann Fogsgaard har gjort – se boksen her på siden.)
‘Vi havde sagt i mange år, at vi mente, at et ekstra vagtlag var det, der skulle til. Så vi var slet ikke i tvivl om beslutningen, da finanslovsmidlerne skulle udmøntes her hos os. Helt konkret har vi fået et ekstra vagtlag og to fleksjordemødre mere hele døgnet, og nu har vi den normering, vi skal have,’ siger Ann Fogsgaard og forklarer, at hun begrunder sin vurdering af den nuværende normering med, at de nu kan levere ordentlige forhold for både fødende og jordemødre:
‘Man skal have én jordemoder til én fødende i Danmark, det bør slet ikke være til diskussion. Man render heller ikke og passer to-tre intensivpatienter som intensivsygeplejerske, og det er det samme med fødende. Det kan vi simpelthen ikke gå på kompromis med. På samme måde har jeg det med overflytninger af fødende. Det kan vi bare ikke være bekendt. Engang blev jeg spurgt af Regionsrådet, hvor mange overflytninger jeg kunne acceptere, og jeg svarede uden tøven: ’Ingen!’ Det ekstra vagtlag har hjulpet os med at opfylde de ambitioner, og samtidig har de sikret en meget bedre trivsel blandt medarbejderne. Mere skulle der ikke til.’
Næste skridt
Også jordemoder og tillidsrepræsentant Liselotte Fredslund Andersen er glad for den nuværende status.
‘Selv på travle dage er det vigtigt, at man kan se, at der bliver mulighed for at trække vejret igen på et tidspunkt. Vi må godt have travlt – og også lidt for travlt, når bare man ved, at det ikke bliver ved. Og sådan har vi det nu.’
Den garvede tillidsrepræsentant mener, at de med det ekstra vagtlag har ramt et godt niveau i Gødstrup, og har hvad hun kalder ’en afdeling i balance’ pt. Set fra et arbejdsmiljøperspektiv drømmer hun om, at næste skridt er at få kigget på sygefravær.
‘Vi ligger pænt i forhold til resten af sygehuset på sygefravær, men det er steget generelt under corona, og sygefraværet kan sige meget om en afdeling. Derfor er det altid værd at drøfte. Det er svært at nedbringe, men hvis man skal gøre det, skal man fokusere på trivselsfremmende faktorer sideløbende. Det har vi gjort, og derfor synes jeg, at tiden er til et fokus på sygefravær nu.’
Besparelser på vej
Inden tillidsrepræsentanten når dertil, truer besparelser dog i horisonten på regionshospitalet. Man ved de kommer, men ikke meget mere.
‘Vi kender ikke rammen for de kommende besparelser endnu, og hver en 25-øre er allerede vendt pga. vores flytning til Gødstrup. Så jeg ved virkelig ikke, hvor vi skal spare,’ siger Ann Fogsgaard.
Noget der godt kan give bekymringer på fødegangen for Charlotte Sander Andersen:
‘Det er ikke en mulighed at gå tilbage til den gamle normering, som jeg ser det. Så jeg må indrømme, at jeg frygter, hvad der sker i fremtiden, og det kan jeg godt have mavepine over. Det her er jo ikke noget luksuriøst arbejdsliv – det hænger bare sammen. Så hvis finanslovsmidlerne er givet med den ene hånd, og der kommer sygehusbesparelser med den anden, så kan vi virkelig være i problemer.’
Læs også: