45 procent har takket ja til fire-dages arbejdsuge

En række offentlige arbejdsgivere som kommuner og flere private virksomheder har i de senere år forsøgt sig med at lade medarbejderne arbejde fire dage om ugen til samme løn. Men kan jordemødre på en regional fødegang få en fire-dages arbejdsuge? Man kan i hvert fald prøve, lyder det fra chefjordemoder Ann Fogsgaard fra Regionshospitalet Gødstrup.

‘Jeg er blevet både inspireret og provokereret af forskningen om firedages arbejdsuge og af de mange tiltag i erhvervslivet de senere år. For hvis alle andre kan, må vi da også kunne!’

Sådan forklarer Ann Fogsgaard, chefjordemoder på Regionshospitalet Gødstrup, hvordan hun fik ideen om at tilbyde jordemødrene på fødegangen en fire-dages arbejdsuge.

Hun ser det som sin største ledelsesmæssige indsigt de senere år altid at huske, at mennesker og dermed medarbejdere er forskellige.

Derfor skulle en fire-dages arbejdsuge ikke trækkes ned over hovederne på hendes ansatte, men være et tilbud. Det resulterede i, at alle sygeplejersker og jordemødre på føde- og barselsgang samt klinik for gravide fik buddet, inden man den 1. april i år satte en forsøgsordning i gang. Ud af dem valgte 45 procent, at de gerne ville prøve en firedages arbejdsuge.

‘At 45 procent sagde ja-tak overraskede mig. Men folk higer efter tid til deres familier, og jeg kan jo ikke tilbyde mine medarbejdere ting som fx hjemmearbejdsdage. Derfor synes jeg altid, at vi bør prøve andre tiltag af, som gør, at vi kan gøre folk mere tilfredse med deres arbejdsliv. Vi skal forsøge at tilbyde så mange forskellige løsninger som muligt. Mange er glade for vores 12-timers vagter, men andre synes, at det er for lang tid at være væk fra små børn, eller at det er for hårdt. Der er fire-dages arbejdsugen en mellemting. Og den mellemting ramte altså noget hos 45 procent af vores ansatte, som gerne ville prøve det af, da vi gav dem tilbuddet,’ fortæller Ann Fogsgaard.

Begejstrede medarbejdere

At medarbejderne og deres behov er forskellige gjorde også, at Ann Fogsgaard hurtigt, efter at fire-dages arbejdsugen var blevet en realitet, lavede et nyt tjek ind med medarbejderne.

‘Jeg begyndte at høre, at nogen sagde, at de ikke havde meldt sig, fordi de ikke kunne holde til at blive tre kvarter ekstra efter en nattevagt. Og så gik det op for mig, at her var jo endnu et område, hvor de jo egentlig også kunne få lov at vælge selv: Nemlig om de tre kvarter, som en vagt i en fire-dages arbejdsuge er længere end en vagt i en fem-dages arbejdsuge, skal lægges før eller efter deres vagt. Igen blev det tæt på 50/50, som foretrak hver sin måde. Og igen bestyrkede det mig i altid at huske på, at folk og deres præferencer ikke er ens.’

Ordningen med fire-dages arbejdsuge har ikke kørt længe, men tilbagemeldingerne Ann har fået, har været meget begejstrede.

‘Det, jeg har hørt indtil videre, er, at folk føler, at det giver en anden luft i hverdagen, hvor de får flere huller til at nå det, de skal privat.’

Det samme fortæller tillidsrepræsentant, Liselotte Fredslund Andersen.

Overarbejde raslet ned

Muligheden for fire-dages arbejdsuge er en prøvehandling, som skal evalueres efter et år – altså i foråret 2024.

En af forudsætningerne for en mulig fortsættelse derefter er medarbejdernes tilfredshed med ordningen. En anden er at økonomien balancerer.

‘Før havde vi alt for meget korttidsoverarbejde på ned til en halv time, fordi folk ikke kunne nå at færdiggøre det, de skulle, og derfor måtte blive længere. Men det skal ikke være mere reglen end undtagelsen, at man ikke kan gå hjem, når man har fri. Nu skal vi så se, om fire-dages arbejdsugen og de tre kvarters overlap, det har givet i vagterne, får bragt mængden af overarbejde ned. Det er jeg da virkelig spændt på. Så da jeg åbnede tallene for den første måned og så, at overarbejdet var raslet ned, tænkte jeg: ’Det var én måned ud af 12, hvor det virkede – yes!’ Nu må vi så se, om det fortsætter,’ konstaterer chefjordemoderen.

Hun bakkes op af tillidsrepræsentant, Liselotte Fredslund Andersen.

‘Der lå alt for meget overarbejde omkring vagtskifte tidligere, og det er jo utroligt vigtigt, at vi alle sammen tænker over, hvordan vi kan få nogle tiltag igennem, som er gode for medarbejderne, uden at de underminerer budgettet. Vi skal bruge pengene smart, og det er fire-dages arbejdsuge virkelig et eksempel på. Det, jeg hører, er, at det får folks arbejdsliv og privatliv til at balancere bedre, og at de er glade for det. Så hvis det kan lade sig gøre, fordi vi samtidig bruger færre overarbejdstimer, så er det jo super.’

Hvis ordningen kan fortsætte, kan Ann Fogsgaard ikke se en eneste ulempe ved den. Det skulle da lige være …

‘Det må godt nok give skemalæggeren grå hår! Men udover det, så ser jeg udelukkende fordele, og betragter det her som endnu et skridt mod at sikre bæredygtige arbejdsliv til jordemødre.’


Det siger den danske ekspert

Lektor Agnete Meldgaard Hansen forsker i arbejdsliv ved Roskilde Universitetscenter og har fulgt et af de første forsøg med fire-dages arbejdsuge i en kommune i Danmark. Hun kender ikke til studier af lignende forsøg på døgnbemandede arbejdspladser som fx fødegange, men hendes vurdering er, at det faktisk burde være nemmere for en fødegang at overgå til firedages arbejdsuge end for en klassisk 8-16 kontorarbejdsplads.

‘Som regel er det asynkronitet, der giver udfordringer, når en arbejdsplads overgår til fire-dages arbejdsuge. Mange steder løser de det ved, at alle skal holde fri om fredagen, men hvis de ikke gør det på den måde, så bliver de asynkrone med hinanden og får problemer med, hvornår de skal mødes, tale sammen, holde større møder og være sociale. Men den udfordring er man jo vant til at håndtere i forvejen på en fødegang,’ siger hun.

Agnete Meldgaard Hansens vigtigste råd, hvis man ønsker at forsøge sig med en fire-dages arbejdsuge, er at fokusere på medarbejderindflydelse. ‘Det ser ud, som om fire-dages arbejdsuge kan noget for mange, men hvis det bliver trukket ned over hovederne på medarbejderne, så fungerer det ikke, for det er ikke lykken for alle. Fx er der en tendens til, at når man komprimerer en arbejdsuge fra fem til fire dage, så er det den gruppe, der har flest work-life-balance-konflikter nemlig småbørnsfamilier, som får mindst ud af det. ’Hvad hjælper det, at jeg er en rigtig god mor fredag til søndag, når jeg er en elendig mor mandag til torsdag?’, var der fx en kvinde, der sagde i et af vores studier. For hun oplevede, at hun missede mange flere ting om eftermiddagen i sine børns liv, fordi hun havde færre, men længere arbejdsdage. For hende havde andre modeller måske været mere attraktive.’


Engelsk studie viser positive resultater

En af de nyere undersøgelser, der har været af fire-dages arbejdsuge, er et engelsk studie med 61 deltagende virksomheder med omkring 2.900 medarbejdere tilsammen. Forsøget varede i seks måneder og viste overvejende positive resultater:

• 39 procent af medarbejderne oplevede mindre stress.

• 71 procent oplevede at være mindre udbrændte efter forsøgsperioden.

• Virksomhederne oplevede et fald i opsigelser på 56 pct. og mere end en halvering i antallet af sygedage.

• 56 ud af de 61 deltagende virksomheder valgte at bevare den fire-dages arbejdsuge, efter at forsøget sluttede.

NGO’erne ’4 Day Week Global’ og ’4 Day Week Campaign’, der arbejder for udbredelsen af en firedages arbejdsuge, stod bag forsøget sammen med forskere fra blandt andet Cambrigde University og Boston College.

Læs mere her: kortlink.dk/2mb2k  


Læs også:

’Det er for vildt, hvad ét vagtlag kan gøre!’