Gry Senderovitz har brugt utallige timer de seneste år på sin opfindelse med navnet Empelvic – en lille pude af hårdt skum til træning af bækkenbunden.
I dag tilhører rettighederne til puden ikke længere hende og hendes tre samarbejdspartnere, for i starten af året solgte de til den verdensomspændende medicotekniske virksomhed Owen Mumford.
Siden Gry Senderovitz for cirka otte år siden fik ideen til puden, har hun udviklet, udformet og markedsført den – for nu at sende den helt ud i den store verden. Kan den slags mon give en slags arbejdsmæssig ’empty nest syndrome’?
»Faktisk ikke, for det er ikke puden i sig selv, der er min baby. Min baby er kulturen omkring puden og hele sproget om bækkenbunden. Det er også derfor, jeg har solgt rettighederne til puden – for at få den kultur og det sprog bredere ud i verden, end jeg selv kunne. Og det fortsætter jeg med at arbejde for, « fortæller Gry Senderovitz.
Empowerment via Empelvic
Det er efterhånden længe siden, at kontakten mellem jordemoderen og den internationale medicovirksomhed tog sin begyndelse:
»Da de ringede første gang, var det fra et engelsk nummer, så jeg tog selvfølgelig ikke telefonen! Men bagefter lå der en besked fra en jysktalende mand. Han fortalte, at hans datter havde set mig og Empelvicpuden på Facebook og præsenterede sig som værende fra det britiske firma Owen Mumford,« fortæller Gry Senderovitz.
Firmaet, der blandt andet producerer dilatatorer, blodprøveudstyr og autoinjektorer til diabetespatienter, ledte efter deres næste nye produkt, som de havde en idé om skulle være inden for ’sexual health’. I sidste ende førte det til købet af rettighederne til Empelvic.
»Det er fantastisk, fordi de kan producere og få ting ud i verden i stor skala. Men jeg var ikke villig til at sælge til hvem som helst. Det var essentielt for mig, at Empelvic ikke måtte komme til fx at handle om skyld og bebrejdelse af kvinder. Og der har de været ekstremt lydhøre i Owen Mumford,« siger Gry Senderovitz og fortsætter:
»I starten var jeg naturligvis lidt på vagt overfor, hvordan et stort firma med tradition indenfor produktion af medicinsk udstyr, ville forholde sig til de dele af Empelvic-metoden, der handler om empowerment. Og jeg arbejder altid med begreber fra Antonovsky omkring begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, når jeg taler om sundhed og sundhedsfremme, så vi var i en proces på over et år, hvor vi så hinanden an. Jeg måtte vænne mig til udtryk som ’proof of sale’ og den slags, og sammen fandt vi frem til, hvordan vi kunne hjælpes ad med at udbrede Empelvicmetoden globalt og samtidigt holde fast i empowerment-fundamentet. I dag har de på eget initiativ skrevet Antonovskys begreber ind i deres guidelines, og jeg er meget glad for, hvor tro de er mod mine tanker.«
På den måde har hun ikke givet helt slip på tilknytningen til Empelvicpuden.
»Jeg er ikke ansat af Owen Mumford, men jeg bliver fortsat inviteret med til møder med marketingafdelingen, når de går ind på nye markeder, for at fortælle om Empelvic og dens baggrund, og jeg har fx også været med til at formulere deres ’brand guideline’, indlægssedlerne osv.«
‘Did you empelvic today?’
Desuden har Gry Senderovitz, der på salgstidspunktet, ejede en fjerdedel af Empelvic-virksomheden, beholdt rettighederne til Empelvic i Norden sammen med en af sine tidligere partnere.
»Jeg er ikke blevet rig nu, det var jo ikke Coca Cola, jeg solgte. Jeg plejer altid at kalde mig selv for en gammel socialist, og det er på en eller anden måde et evigt dilemma for mig, at der skal tjenes penge på Empelvic og tankerne bag den, fordi jeg grundlæggende er imod, at nogen har råd til sundhed, mens andre ikke har. Men det er jo rart, når ens børn kan få mad, så jeg fortsætter med at arbejde videre for at få Empelvic udbredt i Norden, mens jeg fortsat underviser gratis, så ofte jeg kan,« som hun siger med et grin.
Og så er det i øvrigt hendes plan fortsat at være aktiv inden for alt det, der ligger til grund for Empelvic-puden og udspringer af et generelt kønspolitisk engagement: Kulturen og sproget om kvinders underliv og bækkenbund.
»Men jeg ved aldrig rigtigt præcist, hvad jeg skal i fremtiden. Jeg kunne godt drømme om at arbejde som jordemoder i en lægeklinik én dag om ugen. Men det kan også være, jeg skal opfinde noget mere. Eller måske er det mere ord og sprog, jeg skal arbejde med. For i virkeligheden er det jo det, det hele handler om: Den måde vi taler om tingene på. Og tænk, hvis man ude i verden en dag kommer til at sige: ’Did you remember to empelvic today?’ i stedet for ’Did you do your Kegel exercises?’ Det ville da være fantastisk!«