I disse år får obstetrik og gynækologi en stigende opmærksomhed globalt som forskningsfelt indenfor samfundsvidenskaberne særligt med fokus på patienttilfredshed. Det er positivt, for den gynækologiske undersøgelse er for mange kvinder både herhjemme og i udlandet forbundet med stærkt ubehag, smerter og bekymringer viser både danske og internationale studier. I mit specialeprojekt har jeg sat fokus på kvinders oplevelser af smerter i forbindelse med gynækologiske undersøgelser ved at undersøge, hvornår kvinderne oplever smerter, hvilke slags smerter de oplever og hvorfor. Studiet fokuserer på kvinder med forskellige europæiske nationaliteter og undersøger derved, om der er nogle globale tilgange og forståelser af kvindekroppens anatomi og psykologi, som går igen indenfor en vestlig gynækologisk praksis, og som udsætter kvinder for unødvendig smerte.
Metode
Min dataindsamling er udført i forbindelse med mit studie i den Tjekkiske Republiks hovedstad, Prag, gennem dybdegående interviews med kvinder, som bor i Prag, og gennem deltagerobservation, hvor jeg fulgt to tjekkiske gynækologer i deres daglige arbejde. Under mine deltagerobservationer havde jeg særligt fokus på gynækologernes interaktioner med deres patienter, hvordan de guidede deres patienter ind i den gynækologiske undersøgelse, samt hvordan de håndterede eventuelle smerter og ubehag hos patienterne, mens de blev undersøgt.
Jeg interviewede ni kvinder i alderen 23-65 år om deres oplevelser med smerter og ubehag under gynækologiske undersøgelser. Her fokuserede jeg på, hvilke tanker og eventuelle bekymringer kvinderne havde forud for en gynækologiske undersøgelse, og hvordan disse forestillinger var med til at forme deres oplevelse af undersøgelsen. Jeg ville ydermere gerne vide, hvordan de vurderede kommunikationen mellem dem selv og lægen, og hvad de ønskede lægen havde gjort anderledes for at forbedre deres oplevelse af den gynækologiske undersøgelse.
God emotionel kontakt er afgørende
En af de primære årsager til de smerter eller ubehag, som kvinderne fra mit studie oplevede under gynækologiske undersøgelser, relaterede sig til kommunikationen med den sundhedsprofessionelle. Flere af kvinderne gav udtryk for, at de ikke følte sig trygge og fortrolige med den læge, som undersøgte dem, og at dette ofte skyldtes, hvad de beskrev som en kølig attitude fra lægen. De fleste af kvinderne havde desuden oplevet, at den undersøgende læge ikke tog sig tid til at forstå deres individuelle behov forud for undersøgelsen, og at lægen ikke havde forberedt dem ordentligt på, hvad der ville ske under undersøgelsen. Dette bidrog til det kropslige ubehag og udløste smerter hos kvinderne, når for eksempel spekulummet blev sat op i skeden eller når lægen udførte vaginal undersøgelse med fingrene. I et dansk studie fra 2003 om kvinders oplevelser af gynækologiske undersøgelser fandt man som lignende eksempel frem til, at ubehaget, som kvinderne oplevede, var stærkt forbundet med dårlig emotionel kontakt med den undersøgende læge. God emotionel kontakt opstod til gengæld når den undersøgende læge udviste empati og brugte tid på at lytte til patientens behov, forventninger og bekymringer, og når lægen havde informeret kvinderne om undersøgelsens væsentlighed.
Spændte muskler og utryghed
Internationale studier om kvinders negative oplevelser under deres fødselsforløb peger på nogle af de samme problematikker, som observeres indenfor gynækologien. Særligt retten til kropsautonomi, herunder at kunne tage informerede beslutninger under fødselsforløbet er i fokus i disse studier, da man har indsamlet flere vidnesbyrd fra kvinder verden over, som fortsat får disse rettigheder krænket i sundhedsvæsenet. Også her peges der på dårlig kontakt mellem kvinderne i fødsel og sundhedspersonalet som en af de væsentligste grunde til de negative oplevelser. Dette har haft konsekvenser som uønskede medicinske indgreb og vaginale eksplorationer, utryghed eller smerter når fødselspersonalet ikke har taget hensyn til kvindens individuelle behov og ønsker. Under mit speciale interviewede jeg en tjekkisk jordemoderstuderende, som fortalte mig, at hun nogle gange oplevede, at en kvinde var så spændt i sine muskler, at hun havde svært ved at udføre en vaginal undersøgelse. I disse tilfælde kunne hun være nødt til at hente en mere erfaren kollega, som ‘ikke er lige så forsigtig som mig’, som hun udtrykte det. Selvom hun fortalte, at hun også hjalp kvinderne med, hvordan de kan bruge deres vejrtrækning til at slappe af, er hendes udtalelse alligevel et eksempel på, at det i visse situationer kan ske, at sundhedspersonale accepterer påføring af smerte som en uundgåelig del af underlivsundersøgelser på kvinder.
Stop normalisering af smerter i kvinders underliv
Flere af kvinderne i mit studie beskrev at deres oplevelser af smerter i underlivet ikke blev taget alvorligt under den gynækologiske undersøgelse, og at den undersøgende læge for eksempel bagatelliserede eller ligefrem ignorerede deres udtryk for smerte. Dette på trods af, at nogle af kvinderne havde oplevet så voldsomme smerter, at de havde grædt under undersøgelsen. Nogle af kvinderne gav eksempler fra læger som fortalte dem, at det var normalt at føle smerte under undersøgelsen og at de bare skulle slappe af for ikke at føle smerte. Flere af dem oplevede endda at blive skældt ud for at være for sensitive og bebrejdet for ikke at være i stand til at slappe ordentligt af i underlivet, da dette besværliggjorde undersøgelsen for lægen.
Mellem 2021 og 2022 har de danske jordemødre Gry Senderovitz og Lea Mejdahl Petersen sammen med kultursociolog Annette Michelsen la Cour med projektet GodGU indsamlet vidnesbyrd til Sundhedsstyrelsen fra kvinder i Danmark, som har oplevet krænkende adfærd fra læger og utryghed i forbindelse med gynækologiske undersøgelser. Meget lig nogle af udsagnene fra de kvinder, som jeg interviewede i Prag, fortæller disse vidnesbyrd om oplevelser af ufølsomme attituder fra de undersøgende læger, manglende hensyn til kvindens personlige behov og uforsigtig teknik under vaginale undersøgelser, hvilket udløste smerter.
At udsagnene fra kvinderne i mit speciale og vidnesbyrdene fra kvinderne i projekt GodGU har så mange fællestræk vidner om, at problemet med smerter og ubehag under gynækologiske undersøgelser ikke er hængt op på et specifikt nationalt sundhedssystem, men at problemet lader til at have endnu dybere rødder i den vestlige medicins forståelse af kvindekroppen og dens anatomi, og hvordan kvinder bør opføre sig som patienter.
Konklusion
Det er vigtigt, at man indenfor obstetrisk og gynækologisk praksis tager hensyn til, at kroppe er forskellige og har forskellige behov, og at dette prioriteres og respekteres. Lige så vigtigt er det, at det ikke tages for givet, at patienter selv tager initiativ til en samtale om deres individuelle behov og bekymringer – det er den sundhedsprofessionelle, som har det bedste udgangspunkt for at skabe rum for disse samtaler. Nogle patienter kan have haft negative oplevelser med sundhedspersonale indenfor obstetrik eller gynækologi tidligere, og dette kan afholde dem fra at tage initiativ til samtaler om undersøgelsen, fordi de kan være nervøse for at blive mødt med en afvisende attitude.
Anerkendelsen af kvinders oplevelser af smerter i underlivet i forbindelse med gynækologiske undersøgelser er noget vi bør tage alvorligt, da det ellers kan få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for dele af den kvindelige befolkning. Foruden selve udsættelsen for smerter kan kvinder, som har oplevet ubehag og utryghed i forbindelse med gynækologiske undersøgelser, udvikle en frygt for disse undersøgelser og afholde sig fra at gå til lægen med underlivsgener.
Gode råd til, hvordan du kan hjælpe patienten med at undgå smerter:
- Spørg ind til patientens tidligere oplevelser med underlivsundersøgelser (fx ‘Har du prøvet det før?’, ‘Har du tidligere oplevet smerter?’, ‘Er der noget du er i tvivl om?’)
- Spørg patienten om hun vil have fortalt undervejs, hvad du gør, mens du udfører undersøgelsen.
- Giv en advarsel, før du undersøger skeden (guide hende evt. med at trække vejret dybt).
- Check ind med patienten undervejs – spørg hende om hun er OK, om hun mærker smerte osv.
- Overvej, om underlivsundersøgelsen kan udføres, mens kvinden er i en anden og mere behagelig stilling (fx liggende på siden), hvis hun ønsker dette.
- Informer patienten om muligheden for lokalbedøvelse fx ved opsætning af spiral m.m.
