Tusindvis af børn og unge lever med ADHD. Og det der tidligere i højere grad blev betragtet som en ’drenge-diagnose’ diagnosticeres og behandles nu også hos en lang række piger og kvinder.
I takt med at disse kvinder bliver gravide og føder, møder danske jordemødre dermed flere og flere kvinder med ADHD.
En af dem, der kan gøre os klogere på gravide, fødende og barslende med ADHD, er jordemoder Mette Winther. Hun er i dag i gang med at lave en ph.d. om netop dette emne og fortæller om sine egne oplevelser med at møde kvinder med ADHD i svangreomsorgen for en række år siden:
”Som ganske nyuddannet kendte jeg kun til de stereotypt ’vilde drenge’, når vi talte om ADHD. Så når jeg mødte en gravid med diagnosen, tænkte jeg: ’Hun sidder jo meget stille på stolen, hun svarer på det, jeg spørger om, ser velsoigneret ud og siger, at hun glæder sig til fødslen.’ Og så overså jeg nok hendes mulige udfordringer. Sådan ser jeg i hvert fald på det i dag, når jeg ser tilbage. Senere i mit arbejde på barselsgangen følte jeg, at vi manglede viden om dem. Jeg kunne ikke rigtigt gøre nok for dem, så når de blev udskrevet, stod de selv med ansvaret for noget, der kunne være rigtigt svært. Jeg følte, at vi svigtede dem omsorgsmæssigt i svangreomsorgen, men jeg vidste samtidig, at vi som faggruppe havde potentiale til at bidrage med noget her.”
Disse oplevelser gjorde, at Mette Winther kastede sig ud i videreuddannelse og forskning med netop gravide og fødende med ADHD som omdrejningspunkt og i dag har fået større viden.
Yderpolerne – og alle dem derimellem
En anden jordemoder, der ser gravide kvinder med ADHD relativt ofte, er Annette Aarre. Hun er jordemoder i familieambulatoriet på Amager- Hvidovre Hospital, og deltog for nylig i en temadag om ADHD, fordi kvinder og familier med diagnosen er en voksende patientgruppe i familieambulatoriet.
Hun er tydeligt opmærksom på ikke at blive unuanceret, når hun taler om gravide med ADHD.
”Det at have ADHD og være gravid udgør et meget bredt spektrum. Men jeg kan måske prøve at tegne to yderpunkter op: Vi ser én type kvinder, som har et generelt lavt funktionsniveau, hvor deres ADHD har givet dem sociale problemer gennem hele livet. Det betyder, at de af og til har et meget lille netværk, de har måske haft dårlige relationer præget af vold, deres impulsstyring og behovsudsættelse er ikke god, og dermed kan deres historie være præget af uplanlagte graviditeter, forbrug af rusmidler, mange flytninger, kviklån og dårlig økonomi,” fortæller hun og fortsætter:
”Og så er der den anden yderpol: Det er kvinder med ADHD, der har et meget højt funktionsniveau. De er blevet relevant diagnosticeret og mødt i deres udfordringer relativt tidligt, de har ofte en høj intellektuel formåen, et fuldtidsarbejde med stort ansvar, partner, hus og god økonomi. Alt til det kommende barn er købt i god tid, for de er strukturerede, har styr på planer og overblik. De er ressourcestærke og præget af et godt netværk. Og så er der alle de mange kvinder imellem de her to yderpoler.”
Maskering
Også de andre kilder i temaet understreger den store variation i, hvordan kvinderne med ADHD præsenterer sig. Men fælles for mange af dem er, at de har trænet deres mestringsstrategier og evne til at maskere.
Kathrine Bang Madsen, der er seniorforsker og lektor ved Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og forsker i ADHD, forklarer:
”Selvom der er stor variation fra person til person, ser vi ofte, at hyperaktivitet og impulsivitet kommer forskelligt til udtryk hos drenge og piger. Hos drenge er symptomerne ofte mere synlige og motoriske. De kan have svært ved at sidde stille i skolen, afbryder og reagerer impulsivt og er dermed tydelige at få øje på, fordi de forstyrrer. Pigerne er sandsynligvis præget af lige så meget hyperaktivitet, men den kommer mere til udtryk som en indre uro. De internaliserer uroen og kanaliserer den over i aktiviteter, som er mere socialt acceptable, mere subtile, og som ikke forstyrrer omverdenen. Og så socialiserer vi også de to køn forskelligt som børn. Piger forventes at være rolige og socialt opmærksomme. I en udredningssammenhæng giver pigerne ofte udtryk for, at de godt ved, at de ikke må rejse sig op og gå rundt midt i undervisningen eller afbryde. Og derfor udvikler de i højere grad maskering og kompensationsstrategier, så de kan opføre sig, som det forventes.”
Maskering, der i virkeligheden er et udtryk lånt fra autismeforskningen, er et begreb, der dækker over, at man imiterer andre, fordi man er bevidst om og gerne vil skjule sine egne vanskeligheder, forklarer Kathrine Bang Madsen. Hun kommer med et eksempel fra en ADHD-udredning. En pige blev spurgt, om hun afbryder andre eller færdiggør deres sætninger – et klassisk spørgsmål ved udredning for ADHD. ’Nej,’ svarede pigen, ’men jeg færdiggør deres sætninger inde i mit hoved.’
”Hun har altså lært sig en måde at undertrykke sin impuls til at afbryde, hvilket er en meget klassisk strategi – men også en, der kan være opslidende i længden,” forklarer Kathrine Bang Madsen.
Maskeringens bagside
Samtidig kan ulempen ved den slags maskeringsstrategier være, at kvinderne går under radaren, den dag de sidder i en jordemoderkonsultation.
”De vil så gerne blende ind, og de har ofte i mange år adapteret og tilegnet sig andres adfærd. Denne tilpasning kan dog betyde, at omgivelserne overser den historik og de erfaringer, som personen bærer med sig. Jeg har lavet knap 50 interviews med kvinder med ADHD i mit igangværende studie fra Danmark og Irland, og de har oftest kæmpet for at få deres diagnose. De er blevet misforstået og stigmatiseret undervejs, og vores tal viser, at de typisk har nået at få to andre diagnoser, inden de får ADHD-diagnosen. Så der ligger ofte en sårbarhed under maskeringen,” fortæller Mette Winther.
Kathrine Bang Madsens erfaring er også, at kvinderne er gode til at ’gemme sig’, og dermed ikke får talt om de mange bekymringer, de ofte har, når de skal være mødre. Annette Aarre formulerer det sådan her:
”Man kan frygte, at de her kvinder bliver overset først i folkeskolen og senere ved jordemoderen.”
Først barn, så diagnose
Et ekstra lag i udfordringerne med at hjælpe disse kvinder kan være, at de måske ikke engang selv ved, at de har ADHD endnu. I et netop publiceret spørgeskema fra COPE, en australsk organisation der arbejder med perinatal mental sundhed, svarer 63 procent af respondenterne, at de ikke var klar over, at de havde ADHD, autisme eller begge dele, før de fik et barn.
Det tal afspejler ganske fint jordemoder og familieterapeut Sabine Juul Pedersens oplevelser. Hun arbejder med tidlig indsats i familier fra fødslen til børnene bliver 3 år og ser dermed typisk familier senere i forløbet end de fleste jordemødre.
”De australske tal passer fint med, hvad jeg ser blandt vores familier. Vi oplever en del, der har udviklet en lang række mestringsstrategier, som de måske ikke engang selv har været klar over. Men når de får en baby, bliver kravene til de eksekutive funktioner i form af konstante skift, planlægning, impulskontrol og vedholdenhed så høje, at strategierne ikke længere rækker. Det bliver simpelthen sværere at maskere udfordringerne. Og så får de måske en ADHD-diagnose, når de er midt i 30’erne og er blevet forældre.”
I den følgende artikel dykker vi ned i, hvad det særligt er, familierne oplever som udfordringer, når de bliver gravide og forældre – og hvad konsekvenserne kan være.
Til dine gravide
Du kan henvise gravide til podcasten AMOR, der er ADHD-foreningens podcast til gravide og nye mødre med ADHD.
Podcasten er lavet i samarbejde med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, som del af forskningsprojektet HELP.
Podcasten kan findes, der hvor de normalt lytter til podcasts eller via adhd.dk/gravid
Gode råd til jordemoderen
ADHD-foreningen har samlet en lang række råd specifikt til jordemødre om ADHD og graviditet.
Find den gratis pjece her: adhd.dk/gravide-med- adhd
OM ADHD
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse, der viser sig ved tre hovedsymptomer: Koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet ADHD er en medfødt tilstand og den hyppigste psykiatriske diagnose hos børn og unge.
Kilde: sundhed.dk