Mænd har førertrøjen på ved anerkendelse af psykiske arbejdsskader

Mere end dobbelt så mange kvinder som mænd anmelder psykiske arbejdsskader. Alligevel får mændene anerkendt langt flere psykiske arbejdsskader end kvinder, viser en helt ny undersøgelse. Er det rimeligt, spørger arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen, der generelt efterlyser nye kriterier for, hvornår noget kan anerkendes som en psykisk arbejdsskade.

- I arbejdsskadesystemet er der en stor skævvridning i, hvor meget mænd og kvinder får udbetalt. Det kan være et problem. Og det er i hvert fald noget, vi bør tage stilling til rimeligheden af.

Sådan lyder ordene fra arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Hun har forsket i arbejdsskader og forklaringerne bag, hvorfor det er så svært at få psykiske helbredsproblemer anerkendt som en arbejdsskade. Og hun er netop udkommet med ny forskning om, hvor mange mænd og kvinder, der får anerkendt en arbejdsskade.

- Inden for det psykiske område er der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd, der anmelder en arbejdsskade. Men det er mændene, der får den største del af summen, siger hun og tilføjer:

- Da jeg så det, tænkte jeg; “er det meningsfuldt og rimeligt i et demokratisk samfund, hvor både mænd og kvinder har høj arbejdsdeltagelse?”

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke siden 2007 offentliggjort statistik for kønsfordelingen inden for anmeldelser af psykiske sygdomme. Men Malene Friis Andersen har fået forsikringen til at trække tallene frem. Og de taler deres klare sprog. I perioden 2012- 2018 fik kvinder afvist 21.046 sager om psykisk sygdom, og 893 sager blev anerkendt, mens mænd fik afvist 7.519 sager og anerkendt 793 sager om psykisk sygdom. Det svarer til, at mænd i gennemsnit får anerkendt en ud af ti psykiske arbejdsskadesager, mens det for kvinder kun er en ud af tyve sager, der anerkendes. I perioden har mænd fået udbetalt sammenlagt lidt over 2,5 milliarder kroner i erstatning i sager, der vedrører psykiske sygdomme, mens kvinder kun har fået udbetalt godt 789 millioner kroner. Mænd får altså udbetalt over tre gange så meget i erstatning for psykisk sygdom - selvom langt flere kvinder end mænd anmelder en psykisk arbejdsskade.

- Der er brug for, at vi drøfter, om det giver mening, at systemet er indrettet på måder, hvor det er vanskeligt at få anerkendt psykiske arbejdsskader i traditionelle kvindefag. Det kan eksempelvis være vanskeligt for jordemødre, hvis arbejdsrelaterede belastninger typisk vil udvikle sig gradvist og over tid, siger Malene Friis Andersen.

Vejsidebomben

Og hvordan kan det nu passe? Jo, skævvridningen hænger sammen med, at kvinder søger om at få noget anerkendt, som ikke er på Beskæftigelsesministeriets erhvervssygdomsfortegnelse - en slags gylden liste med over 100 diagnoser, der kan anerkendes som arbejdsskade.

- Der er nogle klare krav for, hvad der skal til for at en sygdom kan komme på erhvervsygdomsfortegnelsen. Når der er en diagnose, er det nemmere at få tilkendt erstatning. Men der er kun to psykiske helbredsdiagnoser på listen - PTSD og depression. Så generelt er det svært at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, fortæller Malene Friis Andersen og fortsætter:

- Når det handler om depression, er det specificeret i erhvervssygdomsfortegnelsen, at der skal have være en bestemt udslagsgivende begivenhed, der udløser depressionen. Det kan være den dag, den psykiatriske patient overfaldt en medarbejder. Røveriet, der skete en bestemt dag, og hvor man på overvågningskameraer kan se, at røveren havde en pistol i hånden. Eller vejsidebomben, der sprang den 30. marts 2018 klokken 17.27 på en specifik adresse i Syrien, siger hun.

Der er flere mænd, der besidder de job, hvor PTSD og depression kan anerkendes som en arbejdsskade. Det fremgår direkte af den uddybende tekst i erhvervsygdomsfortegnelsen.

- Der står direkte i erhvervssygdomsfortegnelsen, at der ved PTSD skal være tale om traumatiske begivenheder eller situationer af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. Det samme gælder, når det handler om depression. Her er er det præciseret, at den udløsende årsag skal være krigsdeltagelse, som enten har indebåret traumatiske begivenheder og/ eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, fortæller Malene Friis Andersen og tilføjer:

- Det er naturligvis rigtig vigtigt, at for eksempel veteraner får anerkendt deres arbejdsskader. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Udfordringen for kvinderne er, at en stor del af kvindernes anmeldelser ikke hører ind under de her to velbeskrevne diagnoser. De ekstra analyser, jeg har fået lavet, viser, at kvindernes anmeldelser for psykisk arbejdsskade især falder ind under diagnoserne tilpasningsreaktion, uspecifik belastningsreaktion og stress uden specifikation, som ikke er på erhvervssygdomsfortegnelsen. For eksempel har man i jobbet som jordemoder ikke været udsat for en vejsidebombe eller et overfald. For dem er det typisk den akkumulerende gradvise påvirkning, de mange små ting, der over tid kan blive ret alvorlig og udløse en psykisk problematik.

Hvorfor er det psykiske fraværende?

Ud af hundredvis af forskellige diagnoser lige fra støjbetinget hørenedsættelse, slidgigt i begge hofteled og tennisalbue til lungeasbestose, allergisk eksem og nyrekræft er der altså kun de to psykiske sygdomme PTSD og depression på fortegnelsen for erhvervssygdomme. Det hænger sammen med, at de kriterier, der skal være opfyldt, for at en diagnose kommer på betegnelsen, er svære at bruge, når det handler om psykiske helbredsproblemer, uddyber Malene Friis Andersen:

- Systemet er udviklet til at tage sig af det fysiske område, hvor der er en direkte sammenhæng fra eksponering til udfald. Du fik et ætsende kemisk materiale på benet, nu har du et stort åbent sår. Du skar med en savklinge uden beskyttelse, og nu har du mistet fingeren. De kemiske og fysiske helbredsproblemer er nemmere at få anerkendt. De ryger nemmere ind på listen, fordi det er mere lige til at bevise direkte sammenhæng mellem en hændelse eller eksponering på arbejdet og udvikling af et helbredsproblem, siger hun og fortsætter:

- De videnskabelige krav til evidens, som arbejdsskadesystemet baserer sig på, er svære at efterleve ved psykisk arbejdsskade. Det er derfor vanskeligt at bevise, at det præcist var arbejdsmiljøet, der gjorde, at for eksempel en jordemoder udvikler depression.

Hvis vi ser bort fra det psykiske område, løfter blikket og ser på erhvervssygdomme generelt, så anmelder lige så mange mænd som kvinder en erhvervssygdom. Men igen trækker mænd det længste strå. I 2018 fik kun 18 procent af kvinderne anerkendt deres erhvervssygdom, mens det samme gjaldt for 29 procent af mændene. Og fra 2014 - 2016 fik mænd tildelt over tre gange så meget som kvinder i erstatning.

- Det hænger både sammen med, at mændene er overrepræsenteret i de her jobs med fysisk eksponering, hvor det er let at bevise en sammenhæng mellem en hændelse og en arbejdsskade. Og oven i det får mændene så, som vi har set, også mest ud af at anmelde en psykisk arbejdsskade.

En vanskelig bevisbyrde

For nogle kan det være en psykisk belastning i sig selv at have en arbejdsskadesag kørende. Ofte kan man sidde tilbage med fornemmelsen af at blive mødt med mistro, og det kan tage flere år at få en sag behandlet. Ifølge Malene Friis Andersen er arbejdsskadeområdet et enormt tungt felt, når det handler om psykiske arbejdsskader.

- Som det er i dag, skal der være medicinsk dokumentation for at komme på betegnelsen for erhvervssygdomme. Der er et udvalg, der indsamler evidens for, om en diagnose kan komme på listen. De undersøger i dybden, om der er bevis nok for, at når man for eksempel har lavet en bestemt gentagende løftebevægelse i syv år, så kan du få hofteudskridning. Den evidens skal være til stede, for at en sygdom bliver løftet ind på listen, siger hun og tilføjer:

- Problemet er, at det er samme evidenskriterier, der er sat op for de psykiske arbejdsskader. Men vi kan ikke på samme måde finde medicinsk dokumentation for de psykiske helbredsproblemer. Det er derfor vanskeligt at løfte bevisbyrden. Og det er dér, kæden hopper af. For du skal løfte den kausalitet - den lineære sammenhæng mellem a og b - også ved psykiske lidelser. Og derfor ser vi mange afslag ved de psykiske lidelser som for eksempel kan udspringe af et stort arbejdstryk på afdelingen, høje følelsesmæssige krav og manglende mulighed for at løse opgaven med en tilstrækkelig kvalitet.

En psykisk kolbøtte

Men hvad er det for nogle snigende og akkumulerende belastninger, som ansatte som jordemødre kan opleve i deres arbejde, og som kan være vanskelige at få anerkendt? Det uddyber Malene Friis Andersen:

- En ansat i sundhedssektoren kan jo i princippet sige pyt i forhold til ikke at kunne nå sine opgaver: “Jeg skal have min frokost og i øvrigt gå klokken 15, når min vagt er slut.” Men sådan fungerer vi bare ikke som mennesker. Man er jo blevet jordemoder, fordi man vil gøre en positiv forskel, siger Malene Friis Andersen og fortsætter:

- Som en del af min forskning har jeg fulgt medarbejdere i psykiatrien. Det er svært for dem at acceptere ikke at have mulighed for at løse opgaverne med en tilstrækkelig kvalitet. Derfor begynder de at lave det, jeg kalder skyggearbejde. De laver mere, end de skal. For de føler ikke, at andet er forsvarligt ud fra deres faglige erfaring og medmenneskelighed.

Og det er de samme mekanismer, der kan være på spil, på fødegangen:

- Skal jeg gøre, som arbejdsmiljørepræsentanten og lederen siger - holde frokost, gå på toilettet og gå til tiden? Eller skal jeg gøre det, som situationen, moderen og barnet kalder på og derfor skippe frokost og blive lidt længere? De fleste vælger nok at blive ved moderen og barnet, selvom de ikke kan holde til det arbejdspres i længden. Så det er damned you if you do, og damned if you don’t. Og problemet er, at i en arbejdsskadesammenhæng, er det svært at løfte bevisbyrden - du kunne bare have ladet være med at give dig ekstra - ledelsen havde jo sagt, at du skulle holde dine pauser, lyder det fra Malene Friis Andersen.

Luk flere ind

Ifølge en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fremgår det nu direkte af reglerne, at arbejdsgiver skal forebygge, at medarbejderne bliver syge på grund af en for stor arbejdsmængde eller et for højt tidspres - herunder arbejde i højt tempo uden pauser til restitution. Men spørgsmålet er, om det vil hjælpe på, at flere kan få anerkendt psykiske arbejdsskader?

- Det har hele tiden været ledelsens ansvar at sikre et arbejdsmiljø, som medarbejderen ikke bliver syg af. Det er nu understreget, at det også gælder det psykiske arbejdsmiljø. Man kan håbe, at det kommer til skabe øget opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø, siger Malene Friis Andersen, der dog retter fokus et helt andet sted:

- Man bør se på, hvad det er for videnskabelige metoder, der er valide for, at en sygdom kommer på listen for erhvervssygdomme. Man kan med fordel ændre på evidenskriterierne, så de passer til en mere bred vifte af psykiske belastningsreaktioner. Som det er i dag, indgår der kun kvantitativ ikke kvalitativ forskning bag de her evidenskriterier. Hvis vi ændrer det, kan det formentlig gøre en forskel for rigtig mange mennesker. Også jordemødre.

Læs også de andre artikler i temaet 'Når arbejdet gør ondt':

'Som at falde ned fra månen'

Fakta om arbejdsskader

'Jeg magtede kun at strikke en sweater og gå ture i naturen'

Brug for en stress-værktøjskasse 

Arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen

 

Ny bekendtgørelse samler regler om psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet har samlet devigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i en bekendtgørelse, der blev udgivet i efteråret 2020.

Bekendtgørelsen siger blandt andet:
”Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø både ud fra en enkeltvis og samlet vurdering er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på kort og lang sigt.”

Arbejdstilsynet arbejder pt. på tre nye vejledninger til uddybning af bekendtgørelsen:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.  Stress som arbejdsskade Som systemet er i dag, er det svært at få anerkendt stress som en arbejdsskade. Det skyldes bl.a., at stress ikke er en diagnose. Hvis stress udløser posttraumatisk stress (PTSD) eller depression kan det muligvis anerkendes som arbejdsskade.