I Jordemoderforeningen håber vi selvfølgelig, at du skal med på den nordiske jordemoderkongres i foråret 2025. Derfor åbner Jordemoderforeningen nu op for, at du kan søge en ekstraordinær NJF-pulje, hvis du ikke nåede at søge støtte i sidste omgang, i november 2024.
Den ekstraordinære pulje kan søges af to forskellige grupper
- Ønsker du at deltage på kongressen som almindelig deltager, kan du søge som ‘deltager’.
- Deltager du på kongressen med en præsentation, poster, workshop eller lignende, kan du søge som ‘deltager med præsentation’.
Deltager:
I denne gruppe uddeles der 8 støtteportioner af 3.000 kr.
Du kan søge støtte, hvis du er aktivt medlem af Jordemoderforeningen.
I fordelingen af støttemidler vil der blive lagt vægt på at støtte såvel jordemødre på fødeafdelingerne som i alle øvrige afkroge af jordemoderfaget, ligesom der vil blive taget hensyn til en geografisk fordeling af midlerne. Når disse hensyn er taget, vil den endelige udvælgelse ske, baseret på lodtrækning. .
Ansøgningsfrist: 24. marts 2025
Deltager med præsentation:
Regner du med at deltage på kongressen med en mundtlig præsentation, poster, workshop eller lignende, kan du som aktivt medlem af Jordemoderforeningen søge om at få dækket kongrestilmeldingen svarende til early bird gebyr på 4.300 kr.
Der uddeles 10 støtteportioner i denne gruppe.
For at kunne søge støtte, skal du have fået accepteret et abstrakt til kongressen. Det har ingen betydning, om du har skal præsentere en poster, en workshop eller et mundtligt oplæg. Selvom du allerede har tilmeldt dig kongressen, kan du stadig søge midlerne. Du må dog ikke have fået dækket kongresgebyret fuldt andet sted fra.
Det er kun muligt at søge gennem denne gruppe til én jordemoder pr. projekt, der er indsendt abstract på. Eventuelt øvrige deltagere fra projektet er velkomne til at søge puljen ‘deltager’.
Ansøgningsfrist: 24. marts 2025
Priser
Kongresgebyret er på 4.900 dkr., hvis du booker inden 1. maj. Er du sent ude (altså tilmelder dig efter 1. maj 2025), er prisen 5.300 dkr.
Forsknings- og Udviklingsbeholdningens almindelige Gruppe 2 er på pause
Jordemoderforeningen ønsker at støtte så mange jordemødre som muligt i at kunne deltage på NJF-kongressen. Dele af midlerne til dette kommer fra Forsknings- og udviklingsbeholdningens gruppe 2-pulje. Det vil derfor ikke være muligt at søge støtte til andre projekter gennem denne pulje i november 2024 samt februar og maj 2025.