Jordemoder Nanna Pagh og jeg laver vores interview i et lokale, der støder op til vagtstuen på fødegangen på Hvidovre Hospital. Bag os hænger Asisu-plakater over et fantom på et rullebord.
På hylden under fantomet ligger en iPad med en instruktionsvideo til Asisu, en printet checkliste til træning og et par øveudgaver af Asisu til brug på fantomet. Desuden en underskriftsliste, man kan kvittere på, når man har gennemgået træningsmaterialet og en lille kasse med ’belønningsklistermærker’ med teksten ’Save the Vagina’.
Det er Nanna Pagh, der har indrettet træningsstationen. Hun er jordemoder, kandidatuddannet, klinisk jordemodersupervisor (KJS) på Hvidovre Hospital og pt. ansat i en 50/50-stilling fordelt mellem OasiCare, startup-virksomheden bag Asisu, og Hvidovre Hospital.
Træningsstationen er åben …
Det er torsdag den 7. maj, og efter at alle KJS’ere på Hvidovre Hospital er blevet grundigt oplært til superbrugere i anvendelsen af Asisu i løbet af april måned, har træningsstationen med deres tilknyttede assistance været åben siden i mandags.
På de fire dage har 14 jordemødre kvitteret for, at de har gennemgået øvelsesmaterialet.
Øvelsesmaterialets video varer ganske få minutter, og træningspapirerne kan også læses på under fem minutter. Alligevel er den lavpraktiske træning af Asisu allerede blevet bypasset flere gange. Jordemødrene har nemlig tilsyneladende ikke lyst til at vente med at komme i gang med at bruge Asisu:
Nanna Pagh og jeg sidder med åbne døre til vagtstuen og gangen, og ikke én, men to gange bliver vores interview kortvarigt pauseret. Første gang af en jordemoder, der bare lige vil fortælle, at hun ikke har været gennem træningen endnu, men at hun lige har født med en andengangsfødende med en grad 2-bristning bag sig. Da jordemoderen så Asisu ligge sammen med fødesættet i sin engangsemballage, bad hun KJS’eren på vagt om at hjælpe med at anvende det på den fødende kvinde.
Anden gang er det en anden jordemoder, der kigger ind. Hun har heller ikke gennemgået træningen endnu, og vagthavende KJS’er er optaget et andet sted. Så når Nanna nu sidder der, kunne hun så ikke lige hjælpe…? 13 minutter senere er Nanna Pagh tilbage efter at have hjulpet med at tage Asisu i brug på en fødende. Hun opdager lidt blod på sin ene underarm og vasker det hurtigt af, inden hun siger:
”Jeg tror ikke, der var en bristning. Men jeg må lige ind og følge op senere.”
Et letanvendeligt produkt
Således afbrudt et par gange får jeg efterhånden fortalt historien om samarbejdet mellem virksomheden OasiCare og Hvidovre Hospital.
Udover Nanna Pagh, er det vicechefjordemoder Louise Munk, der gør mig klogere på parløbet.
”Da vi blev kontaktet af OasiCare for 2-3 år siden, havde vi nærmest ingen erfaring med virksomhedssamarbejder. Men vi syntes, at det lød spændende, og vi har jo faktisk en forpligtelse overfor regionen til at engagere os i innovation og virksomhedssamarbejder, ligesom vi har en forpligtigelse til at bedrive forskning,” forklarer hun.
For hende gav muligheden for samarbejdet med OasiCare instinktivt mening, for som hun siger:
”Vi jordemødre arbejder hver dag for at sikre kvinders bedst mulige liv efter fødslen. Vi kender til en række risikofaktorer, hvad angår bristninger, men det er stadig lidt et mysterium for os, hvorfor nogle fødende får svære bristninger og andre ikke gør. Og det er helt inde i kernen af jordemødrenes virke at forsøge at forebygge, at kvinder pådrager sig fødselsskader.”
Hun taler også om et globalt perspektiv, hvor vi i Danmark har en forpligtigelse til at undersøge løsninger, der kan have globalt potentiale.
”Jeg synes, at OasiCare som virksomhed har et virkelig smukt hovedformål i at ville forebygge fødselsbristninger. Det er meget sympatisk, og det vil vi gerne medvirke til.”
Samtidig kunne der etableres en brug af Asisu på fødegangen uden kæmpe omkostninger.
”Det er et lavteknologisk, letanvendeligt produkt, og det kræver ikke et kæmpe setup til træning af jordemødrene. Så selv hvis Asisu ikke viser sig at have den effekt, vi håber på, så har det været rejsen værd. For vi har ikke andet nyt lige nu til at forsøge at nedbringe antallet af bristninger, og det er så vigtigt et område at arbejde med. Så vi vil gerne kunne sige bagefter, at vi prøvede noget af, som vi håbede og troede på. Også selvom det skulle vise sig ikke at virke. Hellere det end ikke at have haft modet til at kaste os ud i at prøve.”
Samarbejder skal give bedre service
I disse uger og kommende måneder kulminerer samarbejdet mellem OasiCare og Hvidovre Hospital. Efter diverse workshops, udvikling og tilretning af selve produktet efter input fra udvalgte jordemødre og oplæring af alle KJS’ere, får alle vaginalt fødende nu tilbuddet om at føde med brug af Asisu. Og Louise Munk oplever, at fødegangens jordemødre virkelig er på ift. implementeringen:
”Alle er simpelthen så nysgerrige på Asisu. Jordemødre arbejder i forvejen ihærdigt for at beskytte kvinderne, så de er meget optagede af, hvad Asisu mon kan. Det er helt vildt fedt som leder at mærke den iver på afdelingen. Jeg kan også fornemme en stolthed over, at det her bor hos os som faggruppe, og at det er Nanna, der bærer samarbejdet frem. Det er ikke alle ting, vi implementerer, der giver den samme begejstring blandt jordemødrene,” konstaterer hun.
Jeg spørger Louise Munk, inden vi slutter interviewet, hvad Hvidovre Hospital får ud af samarbejdet, set i lyset af at OasiCare en dag måske vil komme til at tjene penge på deres produkt, som så vil være udviklet i samarbejde med et dansk hospital, der per definition er non-profit. Hun svarer:
”Vi kommer aldrig til at tjene på samarbejdet. Men vi skal som hospital samarbejde med private aktører – det gør vi jo også om fx ny medicin. Og det skal vi ganske simpelt gøre, så den service, vi leverer til borgerne, hele tiden kan blive bedre.”
Hvad siger evidensen om andre perineal protection devices?
2026-udgaven af DSOG-guidelinen ’Forebyggelse af sphincterruptur’ undersøger i punktet ’Devices til forebyggelse af OASI’ specifikt to devices på markedet nemlig ’BabySlide’ og ’Epi-No’.
BabySlide er et device, som i sin beskrivelse har visse elementer tilfælles med Asisu: Det er lavet af tyndt silikone og placeres på perineum umiddelbart før forløsning af caput og skuldre.
Konklusionen i guidelinen lyder, at forekomsten af OASI var ens i interventions- og kontrolgruppen på det største af de randomiserede studier, som DSOG lægger til grund for guidelinen. De skriver også: ’Samlet vurderes evidensen for brug af BabySlide som moderat af kvalitet, præget af små studiepopulationer.’
I guidelinen nævnes også, at ’Anvendelsen af BabySlide var i alle studierne, der lå til grund for guidelinens konklusion, teknisk udfordret med 11–33 procent mislykkede anlæggelser.’
Netop det hæfter udvikler af Asisu, Ditte Marie Ibsen, der godt kender til Babyslide, sig ved: ”Babyslide skal bruges med et meget specifikt håndgreb. Det virker, som om tankegangen bag det lidt har været ’Sådan er vores produkt, så må brugerne ændre deres adfærd efter det.’ Men vi har været meget optagede af, at du som jordemoder skal kunne gøre, som du plejer, og vi har arbejdet intensivt med brugervenlighed, så anvendelsen af Asisu er så intuitiv og ukompliceret som muligt.”
Pris
OasiCare har ikke på nuværende tidspunkt fastsat en pris for Asisu, da produktet stadig er i en testfase og dermed ikke er klar til salg endnu.
”Men det har været vores mål helt fra starten, at vores produkt skal være lavt i pris. Jeg kan derfor kun understrege, at vi prøver at gøre det så billigt som muligt. Det skal føles naturligt for jordemødre at bruge Asisu uden at overveje, om det er for dyrt. For hvis det viser sig at virke i kommende studier, så synes vi, at alle fødende fortjener at kunne få gavn af det. Men vi er ikke der, hvor vi kan melde en pris ud endnu. Pt. forventer vi at have en prissætning klar sidst i 2026,” fortæller Ditte Marie Ibsen, direktør i OasiCare.
Fakta
Hvad sker der herfra?
Pt. er alle KJS’ere på Hvidovre trænet til superbrugere. Træningen af alle fødegangsjordemødre er i gang, og Asisu tilbydes til næsten alle vaginalt fødende (se inklusions- og eksklusionskriterier herunder). Målet er at bruge Asisu på 1200 fødsler på Hvidovre i den kommende tid.
I den periode indsamles data på fx:
- Hvor nemt er det for jordemødrene at lære at bruge Asisu? Hvor lang tid tager træningen?
- Hvordan påvirker det workflowet for jordemødrene og afdelingen?
- Antal og grad af bristninger i sammenligningen med året før.
Samtidig starter et nyt projekt fra 1. september på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, hvor Asisu skal testes på 100 førstegangsfødende. På den måde samles data fra to fødesteder.
Derefter er håbet fra både Hvidovre Hospitals og Oasicares side et større randomiseret, kontrolleret studie (RCT). Vicechef Louise Munk formulerer det sådan her:
”Vi vil lave det RCT på et tidspunkt, vi vil have en ph.d.-studerende på projektet osv. osv. Men lige nu handler det om at vi tester, forbedrer og optimerer på Asisu sammen, inden vi når dertil.”
I OasiCare er Ditte Marie Ibsen helt enig: ”Vi skal lave forskning senere! For vi vil rigtigt gerne påvise det, som alle vores forhåbninger peger i retning af.”
Inklusions- og eksklusionskriterier på Hvidovre Hospital
Inklusionskriterier:
- Alle vaginale fødsler Eksklusionskriterier:
- UK
- Foetus mors
- Allergi for plaster
- Kønsvorter
- (vandfødsler)
Seponer Asisu ved:
- Cup
- Epis
- Klinisk skøn
Læs de øvrige artikler i temaet: