Mere end hver tredje jordemoder har oplevet at få afslag på at holde barns første sygedag. Endnu færre oplever, at det er muligt at holde barnets anden sygedag. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Jordemoderforeningen, som peger på en markant afstand mellem overenskomstens muligheder og hverdagen på fødegangene.
Når et barn bliver sygt, skal forældrene kunne tage sig af det. Men for jordemødre i et døgnbemandet sundhedsvæsen kan hensynet til barnet støde sammen med hensynet til arbejdspladsens drift.
En ny medlemsundersøgelse fra Jordemoderforeningen viser, at mange regionalt ansatte jordemødre oplever, at det er vanskeligt at gøre brug af muligheden for at holde barns sygedage.
38 procent af de jordemødre, der har haft barn syg på en dag, hvor de ellers skulle arbejde, har oplevet at få afslag på barns første sygedag. For barnets anden sygedag gælder det 39 procent.
Samtidig oplever kun hver tredje, at det altid er muligt at holde barns første sygedag. For barnets anden sygedag er andelen blot 9 procent.
– Det er dybt bekymrende, hvis jordemødre oplever, at de skal vælge mellem at passe deres syge barn og passe deres arbejde. Muligheden for at holde barns sygedage skal ikke kun eksistere på papiret – den skal også kunne bruges i virkeligheden. Hvis medarbejdere ikke tør bede om fri eller forventer et afslag, er det et problem for både familierne og arbejdspladserne, siger Lis Munk, forkvinde for Jordemoderforeningen.
Medarbejderne finder selv løsningen
Undersøgelsen viser også, at mange jordemødre oplever, at ansvaret for at få bemandingen til at gå op ofte bliver placeret hos den enkelte.
62 procent har oplevet at blive bedt om at undersøge andre pasningsmuligheder, før de kunne få lov til at holde barnets første sygedag. Omkring halvdelen er blevet bedt om at møde ind midt i vagten, når de havde fundet anden pasning, mens 47 procent har oplevet at blive bedt om at omlægge deres arbejdstid f.eks. fra en dagvagt til en nattevagt.
Et afslag bør desuden bygge på en konkret vurdering. En generel henvisning til, at fødegangen er en del af det akutte beredskab, er ikke i sig selv tilstrækkelig.
Nye muligheder skal kunne bruges
Med OK26 er den betingede ret til tjenestefrihed med løn blevet udvidet. Fra den 1. april 2026 omfatter den også hjemkaldelsesdagen og barnets tredje sygedag.
Muligheden er fortsat betinget af, at fraværet er nødvendigt af hensyn til barnet, og at det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. Derfor mener Jordemoderforeningen, at udvidelsen skal følges af en bemanding, som gør det muligt at bruge bestemmelserne i praksis.
– Vi skal have mere robuste normeringer, hvor der er taget højde for almindeligt og forventeligt fravær. Det kræver både tilstrækkeligt mange jordemødre og en arbejdstilrettelæggelse, som giver ledelsen et reelt råderum, når en medarbejder pludselig må blive hjemme med et sygt barn, siger Lis Munk.
Fødegangenes beredskab bør have en indbygget fleksibilitet, så en kollega eller vikar kan kaldes ind, når der opstår fravær. Ellers risikerer ansvaret for en utilstrækkelig bemanding at ende hos den enkelte medarbejder og hendes familie.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev gennemført blandt Jordemoderforeningens regionalt ansatte medlemmer fra den 21. maj til den 11. juni 2026.
Spørgeskemaet blev sendt til 1.569 medlemmer, hvoraf 411 svarede. Det svarer til en svarprocent på 21. Data er vægtet efter respondenternes afgangsår fra jordemoderuddannelsen.
75 procent af de regionalt ansatte jordemødre, der deltog, havde hjemmeboende børn. Blandt disse havde 59 procent børn i alderen 0-5 år.