Forliget om en ny overenskomst for jordemødre ansat på professionshøjskoler, universiteter og andre arbejdspladser i staten er faldet på plads. Jordemoderforeningen har forhandlet sammen med de øvrige organisationer i Akademikerne. Den økonomiske ramme er landet på 8,7 procent, og det sætter også rammen for overenskomsten i regionerne, som først falder på plads i slutningen af måneden.
Den økonomiske ramme dækker alle dele af overenskomsten, altså løn, fridage, barsel osv. I forliget på statens område, kan de ansatte se frem til 6,37 procent i generelle lønstigninger i perioden 2026-2029). En andel af den samlede økonomiske ramme går til ansatte i Forsvaret og på erhvervsskolerne. Yderligere 0,2 procent er afsat til lokale forhandlinger.
Reallønsstigning
Den nye overenskomst betyder, at statsansatte jordemødre i gennemsnit stiger knap 3.500 kroner (brutto) i løn om måneden før skat over de tre år, som overenskomsten varer. Det betyder, at man som ansat i staten kan se frem til en reallønsstigning – dvs. at lønnen stiger mere end priserne i den kommende periode.
Udover de generelle lønstigninger er der også afsat penge til barsel, flere barnssygedage, en helt ny Fritvalgs Lønkonto og en indsats for bedre trivsel og bedre psykisk arbejdsmiljø.
”Jeg er særligt glad for, at lønretten til forældre på forældreorlov er udvidet med yderligere to uger,” udtaler forkvinde Lis Munk.
Det er lykkedes at udvide retten til fri med løn ved barns 0. og 3. sygedag. 0.barns sygedag er i de situationer, hvor en medarbejder på arbejde bliver kaldt hjem på grund af barns sygdom. Reglerne omkring barns sygdom er fortsat sådan, at man kan holde fri med fuld løn, hvis man har et sygt barn, man skal passe. Dog fortsat kun hvis forholdene på arbejdspladsen tillader det.
Lis Munk: ”Jeg så helst, at det var en ubetinget ret for den enkelte at kunne holde fri med løn, når man har syge børn derhjemme. Men isoleret set på det statslige område, er det et godt resultat, som taler ind i medarbejdernes behov for fleksibilitet.”
Fritvalgsordning
Som noget nyt indføres der en fritvalgsordning i staten. I 2024 lagde vi de første rammer, og nu er vi kommet helt i mål med et nybrud af en såkaldt Fritvalgs Lønkonto, hvor særlige feriedage, særlig feriegodtgørelse, seniorbonus samt et månedligt fritvalgsbidrag på 0,81 af den ansattes løn indsættes. Med ordningen får man også ret til selv at vælge, om man vil afholde sine frihedsdage eller bruge dem på anden vis.
- 5 særlige feriedage (eksisterende ret)
- 2 seniordage (eksisterende ret)
- 1 fritvalgsdag til ansatte midt i livet (41 år – 61 år) (ny ret)
- 2 nye seniordage (ny ret)
Hvert år udbetales det, som ikke er blevet brugt, som løn, medmindre man vælger at få det indbetalt til sin pensionsordning.
Der kan desuden opspares 15 dages frihed fra særlige feriedage og 15 dage fra merarbejde.
Arbejdsmiljø
Et vigtigt tema for Jordemoderforeningen og Akademikerne har også været trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Det tema er også i fokus i forliget, hvor det er aftalt at arbejde for at forebygge og nedbringe arbejdsrelateret stress gennem styrkede rammer for samarbejdet på arbejdspladserne og en tidlig indsats for langtidssygemeldte.
Lis Munk udtaler: ”Jeg er samlet set meget tilfreds med resultatet på det statslige område. Det er lykkedes både at sikre og udvikle reallønnen, give den enkelte medarbejder mere frihed til at bestemme om lønkronerne skal bruges på løn, pension eller frihed, og der er klare forbedringer til børnefamilierne. Nu ser vi frem mod forhandlingerne i regioner og kommuner. Det er selvstændige forhandlinger, men skal dog ses i lyset af hvad der er blevet aftalt på det statslige område.”
Hvis du vil vide mere om forhandlingsresultatet i staten, kan du læse forligsteksten her:
Vi afholder virtuelt medlemsmøde tirsdag den 10. marts kl. 14-16, hvor forkvinde Lis Munk og forhandlingschef Klaus Groth-Andersen præsenterer aftalen. Du kan tilmelde dig her.
Vi holder også virtuelle medlemsmøder for regionalt ansatte den 9. og 13. marts. Se information herom og tilmeld dig nederst på siden her.
Resultatet bliver – sammen med resultaterne fra kommuner og regioner – sendt til urafstemning i marts. Resultatet af urafstemningen offentliggøres når alle medlemsorganisationerne i Akademikerne har taget stilling.