Jordemoderforeningen skal have ny direktør

Jordemoderforeningens direktør Iben Konradi Nielsen forlader med udgangen af juli Jordemoderforeningen til fordel for et job som engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp.

” Vi har sat stor pris på Ibens indsats for jordemødrene og vil komme til at savne hende i organisationen, men har også fuld forståelse for, at det trækker med en (anden) vigtig sag og en organisation, der ligger hendes hjerte og private engagement nær”, siger Lis Munk, der er forkvinde i Jordemoderforeningen.

Iben Konradi Nielsen har været ansat i Jordemoderforeningen siden 2020.

Jordemoderforeningen går snarest i gang med en rekrutteringsproces, så der kan blive ansat en ny direktør inden foreningens kongres i november.